DM i ishockey for kvinder 2015-16 var turneringen om det 26. DM i ishockey for kvinder. Turneringen havde deltagelse af ni hold, der først spillede en indledende runde i to regionalt opdelte puljer, hvorfra de tre bedste hold fra hver landsdel gik videre til DM-kvalifikationen med seks hold. De to bedste hold i DM-kvalifikationen, Herlev Hornets og Hvidovre IK, gik videre til finalen om DM-titlen, der afvikledes i en serie bedst af tre kampe.
Danmarksmesterskabet blev vundet af Hvidovre IK, som i finalen besejrede Herlev Hornets med 2-0 i kampe. Hvidovre-kvinderne indledte finalekampene på hjemmebane, hvor holdet vandt med 4-0, og så afgjorde de serien allerede i anden kamp, hvor Hornets-holdet blev besejret med 4-2 i Herlev. Hvidovre IK blev dermed danmarksmestre for kvinder for anden sæson i træk og fjerde gang i alt, og alle fire mesterskaber blev vundet i de seneste fem sæsoner.
Bronzemedaljerne gik til holdet, der endte på tredjepladsen i DM-kvalifikationen, Herning IK.
Stillinger og resultater
Indledende runde Øst
Klubberne øst for Storebælt spillede om tre pladser i DM-kvalifikationen. Turneringen havde deltagelse af fem hold, der spillede en firedobbelt-turnering alle-mod-alle, hvilket gav 16 kampe til hvert hold. De forsvarende mestre fra Hvidovre IK vandt turneringen og gik dermed videre til DM-kvalifikationen sammen med Herlev Hornets og Gentofte Stars.
Vest
Klubberne vest for Storebælt spillede om tre pladser i DM-kvalifikationen. Turneringen havde deltagelse af fire hold, der spillede en firedobbelt-turnering alle-mod-alle, hvilket gav 12 kampe til hvert hold. Odense IK, Herning IK og Silkeborg SF gik videre til DM-kvalifikationen.
DM-kvalifikation
DM-kvalifikationen havde deltagelse af de tre bedste hold fra øst- og de tre bedste hold fra vest-gruppen. De seks hold spillede en enkeltturnering alle-mod-alle, og kampene blev afviklet i perioden 4. - 6. marts 2016 i Scanel Hockey Arena i Frederikshavn. De to bedste hold, Herlev Hornets og Hvidovre IK gik videre til DM-finalerne, mens nr. 3, Herning IK vandt DM-bronzemedaljer.
Finale
De to bedst placerede hold i DM-kvalifikationen, Herlev Hornets og Hvidovre IK, spiller DM-finaler om fordelingen af guld- og sølvmedaljer i bedst af tre kampe.
Kilder / eksterne henvisninger DIU Stats - Damer øst 2015-16 DIU Stats - Kvinder vest 2015-16 DIU Stats - DM-kval. kvinder DIU Stats - Kvindernes DM-finaler Noter
2015-16 Kategori:Ishockey i 2015 Kategori:Ishockey i 2016