Ændringer og lemlæstelser af kønsorganer kan være permanente eller midlertidige. Nogle former for ændringer af menneskers kønsorganer udføres på voksne mennesker efter egen beslutning. Andre former for ændringer af kønsorganer udføres på personer, som ikke har givet samtykke til det, herunder på spædbørn og børn. Disse indgreb kan opfattes som lemlæstelse afhængig af de givne folks kultur.

Kvindelige kønsorganer

Kvindelig omskæring

Kvindelig omskæring er en delvis eller fuldstændig fjernelse af de primære kvindelige kønsorganer omkring skeden og evt. sammensyning af de ydre skamlæber. Praksissen er udbredt i flere lande, primært nordafrikanske lande. Kvindelig omskæring, også kaldet kønslemlæstelse er strafbart i Danmark.Kønslemlæstelse eller omskæring? - Jyllands-Posten, 10. jul. 2006 kl. 03:00Bekendtgørelse af straffeloven af 5. jul. 2016 - Retsinformation.dkBestemmelser der vedrører kvindelig omskæring: 25. kapitel - "Forbrydelser mod liv og legeme" § 245 a. "Den, som ved et legemsangreb med eller uden samtykke bortskærer eller på anden måde fjerner kvindelige ydre kønsorganer helt eller delvis, straffes med fængsel indtil 6 år." 2. kapitel - "Almindelige betingelser for strafferetlige bestemmelsers anvendelse" § 7. "Under dansk straffemyndighed hører handlinger, som foretages inden for et fremmed myndighedsområde af en person, der på tidspunktet for sigtelsen har dansk indfødsret, er bosat i den danske stat eller har lignende fast ophold her i landet, hvis 1) handlingen også er strafbar efter lovgivningen på gerningsstedet (dobbelt strafbarhed) eller 2) gerningsmanden også på gerningstidspunktet har den nævnte tilknytning her til landet og handlingen a) omfatter seksuel udnyttelse af børn, menneskehandel eller kvindelig omskæring eller b) er rettet mod nogen, der på gerningstidspunktet har den nævnte tilknytning her til landet. Stk. 2. Under dansk straffemyndighed hører endvidere handlinger, som foretages uden for et myndighedsområde af en person, der på tidspunktet for sigtelsen har den i stk. 1 nævnte tilknytning her til landet, hvis handlinger af den pågældende art kan medføre højere straf end fængsel i 4 måneder. Stk. 3. Stk. 1, nr. 1, og stk. 2 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til handlinger foretaget af en person, som på tidspunktet for sigtelsen har indfødsret eller er bosat i Finland, Island, Norge eller Sverige, og som opholder sig her i landet." § 7 a. "Under dansk straffemyndighed hører handlinger, som foretages inden for et fremmed myndighedsområde, og som er rettet mod nogen, der på gerningstidspunktet har dansk indfødsret, er bosat i den danske stat eller har lignende fast ophold her i landet, hvis handlingen også er strafbar efter lovgivningen på gerningsstedet (dobbelt strafbarhed) og efter dansk lovgivning kan medføre straf af fængsel i mindst 6 år. Stk. 2. Dansk straffemyndighed efter stk. 1 er betinget af, at handlingen omfatter 1) forsætligt drab, 2) grov vold, frihedsberøvelse eller røveri, 3) en almenfarlig forbrydelse, 4) en seksualforbrydelse eller incest eller 5) kvindelig omskæring. Stk. 3. Under dansk straffemyndighed hører endvidere handlinger, som foretages uden for et myndighedsområde, og som er rettet mod nogen, der på gerningstidspunktet har den i stk. 1 nævnte tilknytning her til landet, hvis handlinger af den pågældende art kan medføre højere straf end fængsel i 4 måneder."

Mandlige kønsorganer

Lemlæstelsen antager forskellige indgreb; fx todeling af forhuden, omskæring og testikelfjernelse (se kastration og eunuk). En hypotese er at formålet med lemlæstelsen er at nedsætte de unge mænds sexformåen, så ældre mænd forbliver konkurrencedygtige.

Nogle mænd beskadiger selv deres egne kønsorganer.

Referencer

Kategori:Kropsforandring