thumb|Der findes ingen billeder af Doublehead. Han hørte til De langhåredes klan" og kan have set ud noget i denne stil. Tegningen her er dog fra 1879. Doublehead (måske 1744Nogle kilder angiver årstal mellem 1725 og 1750, men de fleste er en ige om 1744. – 1807), også kendt som Taltsutsa var en cherokesisk krigshøvding, som i nogle år i begyndelsen af 1800-tallet fungerede som overhøvding over den del af stammen, der er kendt som chickamaugaerne. Han deltog muligvis i begyndelsen af det møde ved Sycamore Shoals i 1775, som førte til underskrivelsen af en traktat, The Treaty of Sycamore Shoals, om at sælge stammeland til nogle hvide jordspekulanter. Aftalen blev senere kendt som The Transylvania Purchase.
Efter dette møde begyndte han at bekæmpe de hvide, der slog sig ned på cherokesisk område, og efter at hans bror, fredshøvdingen Old Tassel, blev myrdet af en hvid militssoldat under en fredsforhandling i 1788, gik han nærmest amok i blodtørst. I 1794 var han en af de høvdinge, der fik foretræde for USAs præsident, George Washington i den daværende hovedstad, Philadelphia. Efter fredsslutningen mellem USA og chickamaugerne ved underskrivelsen af The Treaty of Tellico Blockhouse i 1794 stoppede han sine togter mod de hvide nybyggere, og blev en af chickamaugaernes formelle ledere.
Baggrund Der vides ikke meget om Doubleheads barn- og ungdom. Nogle få kilder vil vide, at han blev født i KentuckyKentucky blev først stat i 1792, og da Doublehead blev født var området indiansk territorium, som blev delt mellem primært cherokesere og shawnees, og hvor hvide nybyggere endnu ikke forekom., men de fleste af de kilder, der findes, er enige om, at han var født i Tennessee i nabolaget af nutidens by, Cumberland Gap lige syd for grænsen til Kentucky.
Hans far var Great Eagle, der var høvding i Tellico, så han kan også være født der, men det er der ingen kilder, der hævder! Han var bror eller halvbror til Corn Tassel, der senere blev kendt som Old Tassel. En af deres søstre var Wuteh, som blev mor til Sequoyah, der omkring 1821 opfandt cherokesernes alfabet (syllabarium) og skriftsprog. Det menes at Doublehead også var beslægtet med Tahlonteeskee og John Jolly (de var sandsynligvis hans nevøer), som begge senere blev overhøvdinge over Cherokee Nation West, men det er ikke sikkert, og slægtskabet er ikke beskrevet nærmere i kilderne.
Doubleheads cherokesiske navn var Taltsutsa (ses også stavet som Taltsuka og andre varianter), som egentlig betyder "To ansigter", et navn, som han muligvis havde fået på grund af sin splittede personlighed. Han skiftede navn mindst en gang i sin karriere – sandsynligvis flere, som mange andre cherokeserkrigere gjorde. Han tilhørte den gruppe, der blev kaldt overhill-cherokees, fordi de boede vest for Appalacherne langs Tennessee River og dennes bifloder. Doublehead var gift mindst fire gange, sidste gang med Nacny Drumgoole, der var datter af en halvblods far og en fuldblods cherokeserkvinde. En af deres sønner var Bird (eller Birdsong) Doublehead.
Hvordan han har lært det, vides ikke, måske fra handelsmænd eller en af sine halvblods koner, men Doublehead var en af de få cherokesiske høvdinge fra det 18. århundrede, der både talte, læste og skrev engelsk. Dette fremgår blandt andet af hans korrespondance med hvide politikere.Krigsministeriets samling af Doublehead dokumenter
Doublehead som kriger De første år (1775 – 1788) Selv om det fortælles, at Doublehead allerede som dreng begyndte at anføre andre drenge i overfald på hvide nybyggere, kan dette ikke bekræftes af kilder. Først efter 1775 ved man med sikkerhed, at Doublehead indledte sine krigstogter mod nybyggerne.
Efter underskrivelsen af The Treaty of Sycamore Shoals i 1775 forberedte overhøvding Attacullacullas søn, Dragging Canoe, en krig mod de hvide. Dragging Canoes første angreb mod nybyggere i det nordøstlige Tennessee i 1776 mislykkedes stort set,Conley, Robert J, The Cherokee Nation – A History, s. 63. men det fik ham ikke til at give op. Også Doublehead samlede en styrke af især yngre krigere, og begyndte at overfalde nybyggeres bosættelser fra sin base i Tennessee. I begyndelsen gik overfaldene mest ud på at brænde nybyggernes gårde af, mens de arbejdede i marken, og brænde markerne af, når de forsøgte at redde bygningerne. Handelsmænd blev overfaldet og frastjålet deres varer. I denne første periode af sin kampagne havde Doublehead et særdeles godt ry blandt sine landsmænd, fordi han skaffede dem våben, ammunition og andre forsyninger. Efterhånden blev overfaldene mere blodige, så Doubleheads styrke nu begyndte at dræbe såvel handelsmænd som nybyggere (både mænd, kvinder og børn) i forbindelse med overfaldene. Handelsmænd, der fragtede våben og ammunition blev ikke bare slået ihjel, men blev først tortureret. I det hele taget begyndte Doublehead i slutningen af 1770'erne og begyndelsen af 1780'erne at oparbejde et ry, som værende særdeles grusom, et image han selv gjorde en del for at fastholde og udbygge.
Selv om han af og til arbejdede parallelt med Dragging Canoes operationer, opererede han mest selvstændigt og blev ikke betragtet som en del af Dragging Canoes chickamaugaer. Doublehead ønskede selv at kunne styre hvem, hvor og hvornår han angreb, og han koncentrerede sig i denne periode mest om nybyggerne i den sydlige del af nutidens Kentucky. Efterhånden voksede hans styrke så den kom til at omfatte krigere fra andre stammer, som også Dragging Canoes gjorde. Doubleheads styrke omfattede krigere fra såvel creek, chickasaw, delaware som shawnee stammerne. Efterhånden som Doubleheads drab på de hvide tog til, begyndte nybyggermilitserne at gøre gengæld og svare igen ved at overfalde og udslette flere cherokeserlandsbyer. Dette skete uden hensyn til om beboerne i disse havde noget med Doublehead at gøre eller ej. Det fik den betydning, at flere og flere cherokesere vendte sig mod Doublehead, så han nu havde fjender både blandt de hvide og blandt sine egne.
Dragging Canoe havde ført sine mænd til det sydlige Tennessee og det nordlige Alabama, hvor de oprettede fem bopladser, de såkaldte Five Lower Towns eller New Lower Towns, der senere betød at chickamaugaerne blev kendt som Lower Cherokees. Der havde tidligere eksisteret "lower towns" i South Carolina, men disse var for længst forsvundet. For at skelne mellem de oprindelige lower towns og de nye brugte man så udtrykket "new" om Dragging Canoes bosættelser. Da presset på Doublehead og hans krigere voksede i Tennessee fra såvel landsmænd som hvide militser, valgte også han at føre sin styrke mod syd, og de slog sig ned ned i det nordlige Alabama nær nutidens by, Muscle Shoals, ved en lavvandet strækning af Tennessee River, som havde samme navn som byen. Her oprettede de bebyggelsen Cold Water. Bebyggelsen lå i et område som chickasawstammen hævdede retten til. Selv om nogle chickasawer fulgte Doublehead og Dragging Canoe, var stammen som sådan ikke krig med de hvide i denne periode. Chickasawerne var derfor ikke specielt interesseret i, at cherokeserne skulle slå sig ned på deres område, og de to stammer var normalt ikke de bedste venner, selv om de af og til allierede sig mod fælles fjender, og netop chickasawerne i det nordlige Alabama havde ført krig med cherokeserne i 11 år mellem 1758 og 1769 The Cherokee Nation fra The United States of Hetalia! Wiki og den krig var ikke gået i glemmebogen i slutningen af 1770'erne.
thumb|Oberst, senere general James Robertson Ved den nedre ende af det lavvandede område lå en chickasawlandsby, som blev ledet af en høvding, George Colbert,Det område, hvor landsbyen lå, ligger i et amt, der den dag i dag hedder Colbert County, opkaldt efter George Colbert og hans bror, Levy, se fx Colbert County History og Doublehead købte sig ret til at slå sig ned i området med sine krigere ved at gifte sig med to af dennes døtre.Interessant nok har nogle kilder historien omvendt. Her er det Doubleheads døtre eller søstre, der bliver gift med Colbert. Se fx Chief Doublehead, the Cherokee Cannibal. Det var imidlertid ikke alle chickasawerme der var tilfredse med udviklingen. Nogle af de utilfredse kontaktede militsen og afslørede Doubleheads opholdssted. og en styrke på 130 mand under kommando af oberst James Robertson blev sendt af sted. De fandt også Cold Water, som de brændte ned til grunden, mens en del af Doubleheads krigere blev dræbt.Mooney, James, Cherokee History, Myths and Sacred Formulas, s. 67. Størstedelen af krigerne inklusive Doublehead selv var dog ude på et krigstogt, så de undslap angrebet og kunne fortsætte deres krig mod de hvide.
I de næste år overfaldt Doubleheads og hans mænd fra deres base fortsat nybyggere både i Kentucky og i Tennessee, men overfaldene var forholdsvis sporadiske frem til 1788.
Efter Old Tassels død (1788 – 1794) I 1788 var både Doubleheads, men ikke mindst Dragging Canoes overfald på nybyggerlandsbyer blevet så alvorlige, at bosætterne indledte et egentligt hærtog mod dem, men før dette skete, inviterede en styrke af militsen under kommando af John Hubbard fire af stammens fredshøvdinge, heriblandt Abram og Old Tassel, til forhandlinger i Chilhowee, den by, hvor Abram havde sit hjem. Old Tassel var på det tidspunkt stammens overhøvding, og det var lykkedes ham at holde størstedelen af stammen fra at tilslutte sig Dragging Canoes og Doubleheads oprørere. Under parlamentærflag mødtes de fire høvdinge med Hubbard og hans officerer, som repræsenterede John Sevier, som var guvernør over den på det tidspunkt løsrevne stat, State of Franklin. John Sevier, havde som ung officer kæmpet mod cherokeserne ved Sycamore Shoals, Finger, John R., Tennessee Frontiers - Three Regions in Transition, s. 65. og var en af stammens argeste modstandere, men om han var indforstået med begivenhederne ved Chilhowee, vides ikke. Om aftenen, da de fire høvdinge var gået til den hytte, hvor de skulle overnatte, lod Hubbard sine militssoldater omringe hytten. En ung militsmand, John Kirk, som havde mistet sine forældre under et angreb fra Dragging Canoes krigere kort tid før, fik udleveret en tomahawk, hvorefter han gik ind i hytten og dræbte de fire sovende høvdinge, som fortsat var beskyttet af parlamentærflaget, og som intet havde at gøre med hverken overfaldene på bosættelserne eller mordet på Kirks forældre.
Da Doublehead fik nyheden om mordet på sin bror, gik hans overfald på de hvide fra at være sporadiske til at være konstante, og hans samarbejde med Dragging Canoe, blev intensiveret, selv om han stadig opererede selvstændigt. I årene efter blev Doubleheads navn et symbol på terror af den værste slags. Ingen hvide nybyggere kunne længere være i sikkerhed for Doublehead og hans krigere, og da også Dragging Canoe fortsatte sine overfald, blev de kommende år en af de værste perioder for såvel nybyggerne i det sydlige Kentucky og det østlige Tennessee, som for resten af cherokeserne, som måtte finde sig i mange gengældelsesangreb fra militsen.
I 1792 lykkedes det Dragging Canoe at indgå en alliance med choctawstammen og flere andre muscogeestammer,Chickamaugas fra Tennessee Encyclopedia , artikel af Fred S. Roberts) dog ikke chickasawerne, som på det tidspunkt førte deres egen krig mod nybyggerne – hvis side de i øvrigt senere sluttede sig til. Alliancen blev fejret med en fest i høvdingens hjemby, Running Waters, den 29. februar 1792,, hvor man blandt andet dansede hele natten. Om morgenen døde Dragging Canoe, 54 år gammel, måske af udmattelse, måske af et hjerteanfald efter anstrengelserne. Efter Dragging Canoes død blev Doubleheads nevø, John Watts,John Watts var søn af en af Doubleheads yngre søstre. overhøvding over chickamaugaerne, som Dragging Canoe selv havde ønsket.