de Havilland Canada DHC-1 Chipmunk er et tandem, to-sædet, enmotors militært træningsfly, som blev det primære skolefly for Flyvevåbnet, Royal Air Force og mange andre luftvåben i årene efter anden verdenskrig. Chipmunk var de Havilland Canada's første efterkrigsprojekt.
Over 500 af de 1283 canadisk- britisk- og portugisiskbyggede DHC-1 Chipmunk er stadig flyvedygtige, og der bliver flere restaureret hvert år.
Design og udvikling thumb|right|Chipmunk med streamere, Old Warden 2008 thumb|right|RCAF DHC-1B-2-S5 Chipmunk med den Canadiske 'boble' hood ved et airshow thumb|right|Civilt registreret de Havilland DHC-1A-1 Chipmunk med en Lycoming horisontal Boksermotor
thumb|right|Ex-RAF Chipmunk i tjeneste ved National Test Pilot School som spin træner, Mojave Airport thumb|right|Tysk civilt registreret Chipmunk D-EPAK malet i RAF farver
Chipmunk'en var designet til at afløse skoleflyet de Havilland Tiger Moth, et traditionelt bygget biplan, der var meget udbredt før og under anden verdenskrig. Wsiewołod Jakimiuk, en polsk ingeniør, der havde designet en række PZL jagerfly før krigen, skabte Chipmunk'en som de Havilland Aircraft of Canada Ltd's første egenhændige design. Den er et helmetals, lavvinget, tandem to-sædet, enmotors fly med et konventionelt halehjuls understel og stofbeklædte kontrolflader. Vingerne er også stofbeklædte agten for hovedbjælken. En klar plexiglas hood eller dækskærm dækker pilotens/studentens (forreste) og instruktørens/passagerens (bageste) sæder. Chipmunk prototypen, CF-DIO-X, fløj for første gang den 22. maj 1946 fra Downsview, Toronto med testpiloten Pat Fillingham i cockpittet. Fillingham var udlånt af moderfirmaet de Havilland Aircraft Company i England.Bain 1992, p. 141. Produktionsversionen af Chipmunk'en var udstyret med en de Havilland Gipsy Major 8 rækkemotor, hvorimod prototypen havde en 145 hk Gipsy Major 1C.
Tre Chipmunk fly, serienumre 1, 10 og 11, blev evalueret af Aeroplane and Armament Experimental Establishment (A&AEE) på flyvestation RAF Boscombe Down i Wiltshire, England. Resultatet blev at den fuldt kunstflyvningsdygtige Chipmunk blev bestilt som det grundlæggende skolefly for Royal Air Force (For eksempel fik Prins Philip sin allerførste flyvetime i en Chipmunk i 1952). Fra april 1950 benyttede Flyvevåbnet også Chipmunk, hovedsageligt ved flyveskolen på Flyvestation Avnø.
Britisk-byggede og tidlige Canadisk-byggede Chipmunks er visuelt anderledes end de senere Canadisk-byggede RCAF/Libanesiske versioner. De sene Canadisk-byggede fly har en 'boble' hood over cockpittet, hvorimod de tidlige Canadiske og samtlige Portugisisk- eller Britisk-byggede fly har en 'drivhus' hood, sammensat af adskillige stykker plexiglas i en metalramme. De bageste paneler bulner en anelse udad for at give instruktøren bedre udsyn.
Fra 1950erene og frem er Chipmunk'en også blevet et populært civilt fly til så forskellige formål som uddannelse, rekreativ flyvning, kunstflyvning og sprøjtning med plantebeskyttelsesmidler ('crop dusting'). De fleste civile Chipmunks er frasolgte militærfly.
En videreudvikling af Chipmunk'ens cockpit med sædene ved siden af hinanden blev designet med betegnelsen DHC-2, men den gik ikke i produktion.
Operationel historie
Canada RCAF modtog det første DHC-1 Chipmunk i 1948, som den første af en lang produktionsserie af de 217 Chipmunks, der blev bygget i Canada. Chipmunk var det første Canadisk-designede fly, der blev bygget på licens i udlandet, med hovedparten af hjemmeproduktionen leveret til RCAF, men Canadiske Chipmunks blev også solgt til Ægypten, Libanon og Thailand."de Havilland Canada DHC-1B2 Chipmunk 2." Canada Aviation and Space Museum. Retrieved: 26 July 2011.
Af de 113 i RCAF tjeneste, blev 79 Chipmunks benyttet som begyndertrænere, og 34 tildelt forskellige flyveklubber med henblik på 'opfrisknings'træning for RCAF Reservepiloter."De Havilland Canada DHC-1 Chipmunk." Canadian Centennial of Flight, 2009. Retrieved: 26 July 2011. Det sidste eksemplar forblev i tjeneste som CF træner indtil 1972. Chipmunkens lange tjenestetid var tildels på grund af dens evner som fuldt kunstflyvningsdygtig, og dens fremragende flyveegenskaber, som gjorde det til en fornøjelse at flyve den. Det er, på trods af sin alder, et mekanisk sundt fly, og som en konsekvens heraf er der stadig mange ex-RCAF Chipmunks i drift verden over."de Havilland Canada DHC-1 Chipmunk." Canadian Warplane Heritage Museum. Retrieved: 26 July 2011.
Storbritannien Royal Air Force modtog 735 Chipmunks, designeret de Havilland Chipmunk T.10, fabrikeret i UK af de Havilland moderselskabet, i overensstemmelse med Air Ministry specification 8/48 som en afløser for Tiger Moth. Produktionen begyndte i DH's Hatfield fabrik, men blev snart flyttet til deres fabrik ved Hawarden Airport, Broughton tæt ved Chester. Til at begynde med gjorde de tjeneste hos Reserve Flying Squadrons (RFS) under RAF Volunteer Reserve (VR), såvel som ved University Air Squadrons. Chipmunk blev taget i aktiv tjeneste i Cypern under Cypernkrisen i 1958, og benyttet til interne sikkerheds- og overvågningsflyvninger. Otte adskilte fly blev transporteret i lastrummet på Blackburn Beverley transportfly. Efter samling indgik de i 114 Squadron et stykke ind i 1959.FlyPast No.282 February 2005 pp74-5 Fra 1956 til 1990 blev Chipmunks fra RAF Gatow Station Flight benyttet af BRIXMIS til fordækt rekognoscering over Berlin området.Shields et al. 2009, p. 276. Chipmunk T.10 blev også benyttet af Army Air Corps og Fleet Air Arm for grundlæggende træning.
Chipmunks forblev i tjeneste hos ATC Air Experience Flights indtil 1996 (den sidste AEF der benyttede Chipmunk var No. 10 Air Experience Flight, RAF Woodvale) hvor de blev erstattet med Scottish Aviation Bulldog. De sidste Chipmunks i militær tjeneste bliver stadig brugt af British historic flights – RAF Battle of Britain Memorial Flight (inklusive et af Gatow flyene), og Royal Navy and Army historic flights, for at holde ders piloter i træning med halehjulsfly. Cockpit sektionen fra nogle tidligere RAF Chipmunks er blevet benyttet som stationære trænere. De bliver populært kaldet "Chippax" trænere."Chippax." Sywell Museum. Retrieved: 21 July 2011. .
Danmark Hærens og Søværnets flyveledelse skrev i slutningen af 1949 kontrakt med de Havilland om leveringen af 10 britisk byggede Mk.20 Chipmunks. Flyene ankom i 1950. Fra 1952 blev yderligere 17 fly af samme type leveret. De fleste Chipmunks gjorde tjeneste ved flyveskolen på Flyvestation Avnø, og indtil flyene blev afløst af Saab T-17 i 1976, blev der uddannet over 2500 elever i dem. Prins Henrik fik sin allerførste flyvetime i en Chipmunk 13. juni 1968."Han får besøg af sine chip-chaps." Nordjyske Stiftstidende. Besøgt: 06 Juli 2016.
Igennem tiden blev to af flyene overført til mekanikerskolen på Flyvestation Værløse, et solgt til et belgisk flymuseum, to overdraget til Danmarks Flymuseum, og fire havarerede - det ene havari i 1963 desværre med dødelig udgang. Enkelte flys skæbne er ukendt.
De fleste af de resterende 16 Chipmunks blev frasolgt på auktion i 1976, hovedsageligt til civilt brug."De Havilland Chipmunk Mk 20" Dansk Millitærhistorie. Besøgt: 05 Juli 2016."Flyvestation Avnøs 80 års-dag" Flyvevåbnets Historiske Samling. Besøgt: 05 Juli 2016.
Varianter
Produktion DHC i Downsview, Canada byggede 217 Chipmunks, de sidste i 1956.Shields et al. 2009, p. 211. I alt 1,000 blev bygget af DH i England, først på Hatfield Aerodrome, senere på Hawarden Aerodrome.Jackson 1987, p. 534. Yderligere 66 Chipmunks blev licens-bygget af OGMA (Oficinas Gerais de Material Aeronáutico), i Alverca do Ribatejo, Portugal fra 1955 til 1961, for det Portugisiske Luftvåben.
Canadisk-byggede thumb|En tidligere RCAF de Havilland DHC-1B-2-S5 Chipmunk med den Canadiske 'boble' hood, Canadian Warplane Heritage Museum, Hamilton, Ontario
DHC-1A-1 (Chipmunk T.1) Drevet af en de Havilland Gipsy Major 1C motor, kun delvist kunstflyvningsdygtig. DHC-1A-2 Drevet af en de Havilland Gipsy Major 10 motor, kun delvist kunstflyvningsdygtig. DHC-1B-1 Drevet af en de Havilland Gipsy Major 1C motor, fuldt kunstflyvningsdygtig. DHC-1B-2 Drevet af en de Havilland Gipsy Major 10 motor, fuldt kunstflyvningsdygtig. DHC-1B-2-S1 Drevet af en de Havilland Gipsy Major 10, Royal Egyptian Air Force. DHC-1B-2-S2 Drevet af en de Havilland Gipsy Major 10, Royal Thai Air Force. DHC-1B-2-S3 (Chipmunk T.2) Drevet af en de Havilland Gipsy Major 10, RCAF 'opfrisknings'træning, i tjeneste ved Royal Canadian Flying Clubs. DHC-1B-2-S4 Version for Chile DHC-1B-2-S5 (Chipmunk T.2) Bygget for Royal Canadian Air Force.
Britisk-byggede thumb|right|Ex-RAF de Havilland DHC-1 Chipmunk Mk 22, bygget i England i 1951
Chipmunk T.10 (Mk 10) Drevet af en de Havilland Gipsy Major 8 motor for Royal Air Force, 735 bygget. Chipmunk Mk 20 Militær exportversion af T.10 drevet af en de Havilland Gipsy Major 10 Series 2 motor, 217 bygget. Chipmunk Mk 21 Civil version af Mk 20 - udrustet til civil standard, 28 bygget. Chipmunk Mk 22 T.10 konverteret til civil anvendelse. Ændringen involverede en ændring af motorens typeskilt fra Gipsy Major 8 (som er militær) til den civile model 10-2. Chipmunk Mk 22A Mk 22 med tankstørrelsen ændret fra 9 til 12 Imperial gallons (fra ca. 40 til 55 l.) i hver side. Chipmunk Mk 23 Fem konverterede T.10 med de Havilland Gipsy Major 10 Series 2 motor, og udrustet med agrikulturelt sprøjteudstyr.
Portugisisk-byggede Chipmunk Mk 20 thumb|right|de Havilland DHC-1 Chipmunk T.20 (ikke moderniseret), i det Portugisiske Luftvåbens oprindelige farver Militær version drevet af en de Havilland Gipsy Major 10 Series 2 (145 hk) motor, 10 bygget i England, efterfulgt af 66 bygget af OGMA.Niccoli 1998, p. 27. Fra 1989 og frem blev syv fly opdateret og modificeret ("Supermunk" konvertering) hos OGMA (5) og Indústrias Aeronáuticas de Coimbra (2) for at blive tjenestegørende ved 802 Sqn. "Águias" (Ørnene). Den vigtigste modifikation var installationen af en noget kraftigere 180 hp Continental motor. Deres hovedopgave er at supportere Luftvåbenets kadetters flyveaktiviteter, hovedsageligt indledende egnethedsvurdering, slæb af svævefly og indledende flyvetræning.
Civile Konverteringer Masefield Variant Modifikationer eller konverteringer udført af Bristol Aircraft Ltd. Chipmunk Mk 20, Mk 21, Mk 22 and 22A kunne modificeres. De kunne udstyres med bagagerum i vingerne, en 'boble' hood, strømliniede hjulskærme og forstørrede brændstoftanke."Masefield Chipmunk." Flight, 15 July 1960.
thumb|Super Chipmunk (Her med fast understel) Super Chipmunk Et antal Chipmunks blev modificeret i USA som dedikerede kunstflyvningsfly under betegnelsen "Super Chipmunk". Ud over en større motor - en 194 kW (260 hp) Avco Lycoming GO-435 boksermotor - fik flyene omfattende modifikationer inklusive forkortede vinger, optrækkeligt understel, konvertering til enkelsædet layout, autopilot og en røggenerator i halen. Styrepinden blev forlænget med 76 mm for at give bedre kontrol under ekstrem luftakrobatik. Fire fly blev helt eller delvist modificeret.
thumb|right|Sundowner konvertering, Bankstown Airport, Sydney, 1970 Turbo Chipmunk I 1967–1968 blev en enkelt Chipmunk Mk 22A konverteret, testet og fløjet af Hants and Sussex Aviation. Chipmunk'en blev udstyret med en 86.42-kW (116-shp) Rover 90 turboprop motor og ekstra brændstofkapacitet.Jackson 1987, p. 535. Aerostructures Sundowner En Australsk Chipmunk blev forsynet med en 180 hk (134 kW) Lycoming O-360 flat-four boksermotor, tanke i vingetipperne, clear-view hood og vingebeklædning af metal, og omdøbt "Sundowner Touring Aircraft".Eyre 1983, p. 189. Sasin Spraymaster Tre Australske Chipmunks blev ombygget til enkeltsædede agrikulturelle sprøjtefly. Supermunk