thumb|En Watt-dampmaskine, som var en dampmaskine, der udelukkende blev drevet af kul, der var drivkraften bag den industrielle revolution i Storbritannien og resten af verden.Watt-dampmaskine billede: placeret i forhallen til den videregående tekniske skole for industrielle ingeniører på UPM (Madrid) Den industrielle revolution var en periode fra omkring 1760 til et tidspunkt mellem 1820 og 1840, hvor store ændringer inden for landbrug, masseproduktion, minedrift og transport havde en dybtgående betydning for socioøkonomiske og kulturelle forhold i Storbritannien. Ændringerne spredte sig senere til hele Europa, Nordamerika og til sidst til resten af verden. Den industrielle revolution udgjorde et vendepunkt for menneskehedens samfund; Næsten alle aspekter af dagligdagen blev med tiden påvirket på den ene eller anden måde.
Fra sidste halvdel af det 18. århundrede begyndte der at ske en forandring i dele af Storbritanniens økonomi, som indtil da var baseret på manuelt arbejde og trækdyr. Nu gik udviklingen i retning af maskinbaseret fremstillingsindustri. Det begyndte med mekaniseringen af tekstilindustrierne, udvikling af nye teknologier til fremstilling af jern og en stigende anvendelse af raffineret kul. Udvikling af handelen blev muliggjort ved anlæggelse af kanaler, forbedrede veje og jernbaner. Overgangen til anvendelse af dampmaskiner, som hovedsageligt var drevet af kul, samt større anvendelse af vandkraft og maskiner (fortrinsvis i tekstilindustrien) muliggjorde den dramatiske forøgelse af produktionskapaciteten.Business and Economics. Leading Issues in Economic Development, Oxford University Press US. Leading issues in economic development – Google Books Udviklingen af maskinværktøjer udelukkende af metal i de første to årtier af det 19. århundrede gjorde det muligt at fremstille nye produktionsmaskiner til fremstilling i andre industrier. Effekten heraf spredte sig igennem det vestlige Europa og Nordamerika i løbet af det 19. århundrede og påvirkede efterhånden det meste af verden, en proces som i dag fortsætter som industrialisering. Effekten på samfundene var enorm.Russell Brown, Lester. Eco-Economy, James & James / Earthscan. Read it
Den første industrielle revolution, som begyndte i midten af det 18. århundrede, fortsatte over i den anden industrielle revolution omkring 1850, hvor de teknologiske og økonomiske fremskridt tog fart med udviklingen af dampdrevne skibe, jernbaner og senere i det 19. århundrede med benzinmotorer og elektricitet.
Der er bred enighed blandt historikere om, at den industrielle revolution er en af de vigtigste begivenheder i historien.Industrial Revolution and the Standard of Living: The Concise Encyclopedia of Economics , Library of Economics and Liberty Til gengæld er der uenighed om, hvilken tidsperiode den industrielle revolution skal henføres til. Eric Hobsbawm hævder, at den 'brød ud' i Storbritannien i 1780'erne og først nåede sin fulde udbredelse i 1830'erne eller 1840'erne,Eric Hobsbawm, The Age of Revolution: Europe 1789–1848, Weidenfeld & Nicolson Ltd. mens T.S. Ashton mener, at den udfoldede sig mellem 1760 og 1830.Joseph E Inikori. Africans and the Industrial Revolution in England, Cambridge University Press. – Google Books Nogle historikere fra det 20. århundrede, såsom John Clapham og Nicholas Crafts, har hævdet, at processen med økonomiske og sociale forandringer foregik gradvist, og at begrebet revolution ikke er dækkende for måden, det foregik på. Definitionen og afgrænsningen diskuteres fortsat.Rehabilitating the Industrial Revolution by Julie Lorenzen, Central Michigan University. Hentet november 2006. BNP pr. indbygger var stort set stabilt før den industrielle revolution og fremkomsten af den moderne kapitalistiske økonomi. Med den industrielle revolution indledtes en æra med økonomisk vækst i indkomsten pr. indbygger i de kapitalistiske økonomier.
Etymologi Æren for at gøre udtrykket "industriel revolution" udbredt kan gives til Arnold Toynbee, hvis foredrag i 1881 gav en detaljeret gennemgang af den.
Det tidligst kendte brug af udtrykket "industriel revolution" var ifølge historikeren David Landes et brev fra 6. juli 1799 af den franske udsending Louis-Guillaume Otto The British Industrial Revolution: An Economic Perspective, Second Edition - Google Bøger. Udtrykket vedrørte teknologiske ændringer og blev mere almindeligt i slutningen af 1830'erne som i Louis-Auguste Blanquis beskrivelse fra 1837 af la révolution industrielle. Friedrich Engels i Arbejderklassens tilstand i England i 1844 skrev om "en industriel revolution, en revolution, som samtidig ændrede hele det civile samfund." I sin bog Keywords: A Vocabulary of Culture and Society skriver Raymond Williams i afsnittet om industrien: "Ideen omkring en ny social orden baseret på store industrielle ændringer var tydelig i Southey og Owen mellem 1811 og 1818 og sås indirekte hos Blake så tidligt som i de tidlige 1790'ere og Wordsworth ved århundredskiftet."
Årsager thumb|Det gennemsnitlige bruttonationalprodukt pr. indbygger ændrede sig ikke meget i de enkelte regioner i en stor del af menneskets historie frem til den industrielle revolution. De blanke områder betyder, at der ikke foreligger data, ikke at der var tale om et lavt niveau. Der er data for år 1, 1000, 1500, 1600, 1700, 1820, 1900 og 2003.
Årsagerne til den industrielle revolution var komplekse og er stadig til debat. Nogle historikere mener, at revolutionen var en konsekvens af sociale og institutionelle ændringer som følge af feudalismens afskaffelse i Storbritannien efter den engelske borgerkrig i 1600-tallet. I takt med, at den nationale grænsekontrol blev mere effektiv, faldt spredningen af sygdomme, og man undgik dermed de epidemier, som tidligere havde været almindelige. Andelen af børn, som overlevede barndommen voksede betydeligt, hvilket førte til en større arbejdsstyrke. Indhegningsbevægelsen og revolutionen inden for det britiske landbrug førte til en mere effektiv og mindre arbejdsintensiv produktion, hvilket tvang den del af befolkningen, som ikke længere kunne finde beskæftigelse ved landbruget, til at finde arbejde inden for bomuldsindustrien, f.eks. indenfor vævning og tvang dem på længere sigt til at flytte til byerne og søge arbejde i de nye fabrikker. Væksten i de britiske kolonibesiddelser i 1600-tallet og den heraf følgende vækst i den internationale handel, etablering af finansmarkeder og akkumulering af kapital nævnes også som faktorer, og det samme gør den videnskabelige revolution i 1600-tallet.
Indtil 1980'erne antog akademiske historikere i almindelighed, at det var de teknologiske fremskridt, som var kernen i den industrielle revolution, og at udviklingen og forbedringen af dampmaskinen var den nøgleteknologi, som gjorde den mulig.Hudson, Pat. The Industrial Revolution, Oxford University Press US. Nyere forskning inden for markedsføring har udfordret den traditionelle udbudsorienterede fortolkning af den industrielle revolution.
Lewis Mumford har peget på, at den industrielle revolution havde sine rødder i den tidlige middelalder, langt tidligere end de fleste vurderinger. Han forklarer, at modellen for standardiseret masseproduktion kom med bogtrykningen, og at "den arketypiske model for den industrielle tidsalder var uret". Han peger også på klostrenes optagethed af at holde orden og holde styr på tiden, såvel som det faktum, at middelalderlige byer i centrum havde en kirke med klokker, som ringede med faste intervaller, og at dette var en nødvendig forløber for en større synkronisering, som var nødvendig for senere mere fysiske udtryk, såsom dampmaskinen.
Tilstedeværelsen af et stort indenlandsk marked må også ses som en vigtig forudsætning for den industrielle revolution, især som forklaring på, hvorfor den skete i Storbritannien. I andre lande som Frankrig var markedet delt i lokale regioner, som ofte lagde told og afgifter på den interregionale varehandel.Deane, Phyllis. The First Industrial Revolution, Cambridge University Press. (På Google Books )
Tildeling af begrænsede monopoler til opfindere inden for rammerne af et patentsystem, som fortsat var under udvikling (Statute of Monopolies), anses for en betydningsfuld faktor. Effekterne af patenter, både gode og dårlige, på industrialiseringen er klart illustreret af dampmaskinens historie. I stedet for offentligt at afsløre, hvorledes en opfindelse fungerede, gav patentsystemet opfindere som fx James Watt den fordel, at de kunne tage monopol på fremstillingen af opfindelser som de første dampmaskiner og derigennem opnå en gevinst, da deres opfindelser var beskyttet mod kopiering. Dette forøgede hastigheden i den teknologiske udvikling, da det kunne lønne sig at forske i nye teknologier og produktionsmetoder. Imidlertid fører monopoler også ineffektivitet med sig, hvilket kan modvirke eller endda bremse de fordele, som følger af at offentliggøre opfindelser og belønne opfindere.Eric Schiff, Industrialisation without national patents: the Netherlands, 1869-1912; Switzerland, 1850-1907, Princeton University Press, 1971. Watts monopol på dampmaskinen kan have forhindret andre opfindere, eksempelvis Richard Trevithick, William Murdoch og Jonathan Hornblower, i at udvikle forbedrede dampmaskiner. Dette kan have forsinket den industrielle revolution i op til 20 år.Michele Boldrin and David K. Levine, Economic and Game Theory Against Intellectual Monopoly , , page 3.
Hvorfor skete udviklingen i Europa? thumb|En obligation fra Hollandske Ostindiske kompagni, 1623.Væksten i de europæiske kolonier i det 17. århundrede og etableringen af finansielle markeder skabte et nyt juridisk og finansielt miljø, som støttede og muliggjorde den industrielle vækst i det 18. århundrede.
Et spørgsmål, som optager historikerne, er, hvorfor den industrielle revolution opstod i Europa og ikke i andre dele af verden i det 18. århundrede, især Kina, Indien eller Mellemøsten, eller på et andet tidspunkt som fx i antikkenWhy No Industrial Revolution in Ancient Greece? J. Bradford DeLong, Professor of Economics, University of California at Berkeley, 20 September 2002. Hentet januar 2007. eller middelalderen.The Origins of the Industrial Revolution in England | The History Guide, Steven Kreis, 11 October 2006 – Hentet januar 2007 Der peges på adskillige faktorer, heriblandt økologi, styreform og kultur. De fleste historikere er enige om, at Europa og Kina ikke var økonomisk ligestillede, da moderne vurderinger af gennemsnitsindkomsten i Vesteuropa i slutningen af det 18. århundrede viser omkring 1.500 dollars i købekraftsparitet (og Storbritannien havde en gennemsnitsindkomst på næsten 2.000 dollars) Jan Luiten van Zanden, International Institute of Social History/University of Utrecht. Maj 2005. hentet januar 2007.), mens Kina til sammenligning kun havde 450 dollars. Det gennemsnitlige renteniveau var omkring 5 % i Storbritannien, mens det var over 30 % i Kina, hvilket viser, at kapital var nemmere tilgængelig i Storbritannien.
Nogle historikere, som David Landes og Max Weber, mener, at de forskellige trossystemer i Kina og Europa var afgørende for, hvor revolutionen opstod. Religion og tro i Europa var stort set et produkt af jødisk-kristen og græsk tankegang. I modsætning hertil var det kinesiske samfund baseret på Konfutse, Mencius, Han Feizi (legalisme), Lao Tzu (taoisme) og Buddha (buddhisme). Mens europæerne mente, at universet var styret af rationelle og evige love, mente man i Østen, at universet var i stadig forandring, og for buddhister og taoister var det noget, som ikke kunne forstås rationelt.