Toray Pan Pacific Open 2016 var en tennisturnering for kvinder, der blev spillet udendørs på hardcourt-baner i Ariake Colosseum og Ariake Tennis Forest Park i Tokyo, Japan i perioden 17. - 25. september 2016. Det var den 43. udgave af Pan Pacific Open.

Singletitlen blev vundet af Caroline Wozniacki, som dermed vandt den 24. WTA-titel i karrieren men den første, siden hun i april 2015 vandt titlen i Stuttgart. Det var endvidere anden gang i karriere, at Wozniacki vandt Pan Pacific Open – første gang var i 2010. Med sin første turneringssejr i 2016 holdt hun liv i sin stime med mindst én titel hver sæson på WTA Tour, som hun har præsteret siden 2008. I finalen vandt danskeren med 7-5, 6-3 over værtslandets 18-årige wildcard-spiller Naomi Osaka, der for første gang i sin karriere havde kvalificeret sig til en finale på WTA Tour. Den unge japaners bedste resultater indtil da havde været to kvartfinalepladser.WTA Tour - Wozniacki Wins First 2016 Title In Tokyo, Knocks Out Japanese Teen Osaka (25. september 2016)

Den forsvarende mester, Agnieszka Radwańska, var seedet som nr. 2 men tabte i semfinalen med 6-4, 5-7, 4-6 til Caroline Wozniacki.

Doubleturneringen blev vundet af Sania Mirza og Barbora Strýcová, som i finalen besejrede kineserne Liang Chen og Zhang Zhaoxuan ganske overbevisende med 6-1, 6-1, og som dermed vandt deres anden WTA-titel som makkere, efter at de tidligere på året havde vundet deres første turnering som par ved Western & Southern Open i Cincinnati.WTA Tour - MIrza, Strycova Claim Tokyo Doubles Crown (24. september 2016)

Præmier

Den samlede præmiesum for turneringen androg $ 885.500 og fordelte sig som følger.

Pengepræmier ekskl. per diemResultat Single DoublePr. spillerPr. parVindere $ 193.850 $ 45.940Finalister $ 103.504 $ 24.548Semifinalister $ 55.287 $ 13.414Kvartfinalister $ 22.518 $ 6.822Tabere i 2. runde $ 12.077 -Tabere i 1. runde $ 7.662 $ 3.705Tabere i 3. kval.runde $ 3.442 -Tabere i 2. kval.runde $ 1.830 -Tabere i 1. kval.runde $ 1.018 -

Resultater

Damesingle

Hovedturnering

Hovedturneringen havde deltagelse af 28 spillere fordelt på 20 direkte kvalificerede spiller i form af deres placering på WTA's verdensrangliste pr. 8. august 2016 (seks uger før turneringens start). 4 spillere, der havde modtaget et wildcard. 4 spillere fra kvalifikationen.

Kvalifikation

I kvalifikationen spillede 32 spillere om de sidste fire ledige pladser i hovedturneringen.

Damedouble

Damedoubleturneringen havde deltagelse af 16 par.

Eksterne henvisninger Toray Pan Pacific Open Noter

2016 Kategori:WTA Tour 2016