Vemb Kirke er kirken i Vemb Sogn i Ringkøbing Provsti, Ribe Stift. Den ligger i Holstebro Kommune, indtil Kommunalreformen i 2007 lå den i Ulfborg-Vemb Kommune, og indtil Kommunalreformen i 1970 lå den i Hjerm Herred (Ringkøbing Amt).

Kor og skib er opført i romansk tid af marksten med tilhugne kvadre på hjørnerne. Den retkantede norddør er bevaret i brug, syddøren er næsten forsvundet i murværket. Våbenhuset mod nord er antagelig opført i 1600-tallet. Den lille klokkekam mod vest blev opsat i midten af 1800-tallet. Det rundbuede østvindue blev genåbnet i 1941, da kirken blev renoveret.

Kor og skib har flade bjælkelofter. Ved renoveringen i 1941 blev østvinduet åbnet og det gamle altertavlemaleri fra omkring 1900 af Gjørup"Vorde Sogn" fra Viborghistorie.dk omtaler en Gjørup: "... I 1813 var det Viborgkøbmanden Niels Gjørup, som ejede Vorde kirke. Da Gråbrødre kirke i Viborg lukkede, købte Gjørup altertavlen herfra og installerede den i Vorde kirke, hvor den har været siden. ..." erstattet med et trækors. I 1997 fik østvinduet isat en glasmosaik af Sven Havsteen-Mikkelsen. Prædikestolen er fra begyndelsen af 1600-tallet.

Den romanske granitfont har profileret kumme med en savtakfrise nederst samt vulst på overgangen til den firkantede fod, der har hjørnekløer. Fonten er registreret i Mackeprang - Nord og Sønderjylland - Vestjylland, Salling og Himmerland - Den vestjyske type - Glatkummers varianter.Mackeprang : Formentlig Mouritz Mackeprang : Danmarks middelalderlige døbefonte - Oplysningen er som den øvrige tekst fra 'Vemb kirke' hos Nordenskirker.dk

Galleri

Noter

Eksterne henvisninger

Vemb kirke hos Nordenskirker.dk med frit materiale Vemb Kirke hos KortTilKirken.dk Vemb Kirke hos danmarkskirker.natmus.dk (Danmarks Kirker, Nationalmuseet)

__NOTOC__

Kategori:Kirker i Ribe Stift Kategori:Kirker i Holstebro Kommune Kategori:Kirker i Ringkøbing Amt