Karina Frimodt (født 12. september 1978) er en dansk professionel danser. Hun debuterede som professionel danser i TV 2s dansekonkurrence Vild med dans i 2010.https://omtv2.tv2.dk/nyheder/2010/09/moed-de-ti-par-i-vild-med-dans/ Hun deltog i programmet i alt fjorten gange, og efter én 2. plads og tre 3. pladser, vandt hun i 2023 programmets 20. sæson med Kasper Fisker.https://underholdning.tv2.dk/live/2023-11-24-gense-hoejdepunkterne-fra-finalen-i-vild-med-dans
Karriere Frimodt har danset siden hun var 4 år gammel og har undervist i dans siden hun var 15 år. Udover Vild med dans, har hun deltaget i flere tv-programmer bl.a. De fede trin og Stjerner på vippen. Hun medvirkede i Jul på Kronborg, og Cirkusrevyen i 2000 og 2002.
Frimodt var i perioden 2007 til 2013 ansat ved CPH Dans. Hun blev i november 2013 fyret, hvilket Kenneth Stenlund, ejer af CPH Dans, begrundede med at Frimodt ikke havde overholdt sine kontraktlige forpligtelser ved CPH Dans på grund af Vild med dans.
I 2015 og 2016 spillede Frimodt rollen som Penny i musicalopsætningen af Dirty Dancing.
I 2025 medvirkede Frimodt i TV 2s program Shaolin. Hun udtalte sig for første gang offentligt omkring sin udbredte kræsenhed i forhold til mad, da hun tabte sig meget i løbet af programmets første par afsnit.
Vild med dans Frimodt debuterede i 2010 i Vild med dans’ syvende sæson, hvor hun dansede med Kurt Thyboe, journalist og sportskommentator.
Hun udtalte i 2013 efter tre sæsoner at hun, ved en fremtidig potentiel medvirken i Vild med dans, håbede at få en yngre dansepartner, der var tættere i alder på hende selv: “Jeg kunne godt tænke mig at få en ung fyr som dansepartner. Det kunne være sjovt at prøve. Nu har jeg jo kun prøvet at danse med nogle, der var ældre end mig selv.”
Frimodt udtrykte i 2024 skuffelse og manglende forståelse over ikke at være blevet castet til Vild med dans’ 21. sæson.
SæsonPartnerPlacering7Kurt Thyboe10. plads8Ole Kibsgaard7. plads9Rasmus Nøhr6. plads10Uffe Holm2. plads12John "Faxe" Jensen3. plads13Søren Fauli10. plads14Daniel Svensson3. plads15Rolf Sørensen6. plads16Christopher Læssø.3. plads17Janus Nabil Bakrawi.8. plads (udgik)18Michael Katz Krefeld7. plads https://www.billedbladet.dk/kendte/danmark/tv/tv-2/karina-og-michael-efter-vild-med-dans-exit-saadan-har-vi-det-nu 19Nicholas Kawamura10. plads20Kasper FiskerHer er alle deltagerne i ’Vild med dans’ 2023 - TV 21. plads22Gustav Salinas6. plads
Privat Frimodt har en datter (f. 2008) fra et tidligere forhold.
Frimodt var i forhold med Kasper Lentz fra 2012-2022. De har sammen en søn (f. 2014). Frimodt opdagede sin graviditet med sønnen blot fire uger inde i sin deltagelse i Vild med dans i 2013, men valgte at holde sin graviditet hemmelig frem til programmets afslutning.
Frimodt blev i efteråret 2015 diagnosticeret med brystkræft. Hun undergik samme år to operationer efterfulgt af en fuld rekonstruktion af sit højre bryst.
I forbindelse med sin deltagelse i TV 2s program Shaolin i 2025 afslørede Frimodt at hun er ekstremt kræsen med mad, og udtalte selv at hendes kræsenhed har fyldt gennem hele hendes liv og at hun “spiser usundt”.
Kilder
Eksterne henvisninger
Kategori:Dansere fra Danmark Kategori:Professionelle dansere i Vild med dans Kategori:Personer fra Frederiksberg