Lolland () er Danmarks arealmæssigt fjerdestørste ø med et areal på 1.242,86 km² og indbyggere (). Lolland er omgivet af Langelandsbælt, Femern Bælt, Østersøen, Guldborg Sund og Smålandsfarvandet. Øen er forbundet til naboøen Falster tre steder og har færgeforbindelser til Langeland og Tyskland. Lolland bliver ofte omtalt sammen med Falster under samlebetegnelsen Lolland-Falster.
Lolland er også kendt som "pandekageøen" på grund af sit flade terræn. Der er meget inddæmmet land på øen, og dens sydlige del er beskyttet af det lollandske dige. De tre største byer er Nakskov på Vestlolland, Maribo, der ligger nogenlunde på midten af øen, og Sakskøbing, der ligger i den nordøstlige del ud til Sakskøbing Fjord. Lolland har sammen med Falster den frugtbareste jord i Danmark, og der er udstrakte landområder med dyrkning af fødevarer. Særligt sukkerroer bliver dyrket på øen og har præget dens kulturlandskab i de sidste 150 år. Der har været fire sukkerfabrikker på øen i alt, hvoraf Nakskov Sukkerfabrik fortsat er virksom.
Lolland har været beboet siden Jægerstenalderen, og der er mange oltidsfund og andre historiske mindesmærker på øen. Den er præget af mange herregårde og andre storgårde, der har haft en mere dominerende rolle i Lollands historie end i de fleste andre landsdele i Danmark og fortsat i dag spiller en stor rolle for øens kulturarv. Lolland har flere store turistattraktioner som Middelaldercentret, Knuthenborg Safaripark, Lalandia og Fuglsang Kunstmuseum. Det årligt tilbagevendende kræmmermarked Dølle har mindst 100.000 besøgende. Hver sommer besøger mange, ikke mindst tyske turister øen.
Selvom andelen af beskæftigede i såvel landbrug som industri på Lolland er større end i det øvrige Danmark, er servicesektoren dog den største aftager af arbejdskraft. Øen har siden anden verdenskrig været præget af tilbagegang i beskæftigelse og indbyggertal, og gennemsnitsindkomsten er under landsgennemsnittet. I 2020'erne er øen præget af det store byggeri af Femern Bælt-forbindelsen og af en satsning på grøn energi, hvor øen er fremtrædende.
Administrativt er Lolland inddelt i to kommuner: Lolland Kommune og Guldborgsund Kommune, der også dækker hele Falster.
Navn Oprindelsen til navnet Lolland er det olddanske lā, der i dag findes som lå i flere stednavne og også kendes i den jyske form lo fra den sønderjyske marsk, sammensat med ordet land. Ordet lå betegner en rende eller smal vig i kysten,Den Store Danske hvor tidevandet strømmer frem og tilbage. Lollands kyst var tidligere meget indskåret og rig på disse låer, men de fleste er nu inddæmmede og tørlagte. Den tidligere stavemåde Laaland, Låland, (udtalt med samme forkortelse af å-vokalen som "stråmand", "påstand" osv.) var således tættere på etymologien.
Geografi og geologi thumb|Kort over Lolland.
Lolland afgrænses i vest af Langelandsbælt, i nord af Smålandsfarvandet, i øst af Guldborg Sund og i syd af Femern Bælt. Den er en af Danmarks laveste øer, idet terrænet næsten overalt er fladt og af ringe højde. Som højeste punkt regnes sædvanligvis den vestlollandske Birket Bavnehøj på 30 meter over havet i Ravnsby Bakker, hvilket dog inkluderer en gravhøj på cirka 7 meter.Fund og Fortidsminder Det næsthøjeste punkt ligger 27 meter over havet ved Bregninge Kirke på Østlolland - også dette punkt befinder sig oven på en gravhøj.Fund og Fortidsminder
Lolland-Falster hører til den del af landet, hvor den nordiske landhævning efter sidste istid er negativ, således at området gennem årtusinderne er sunket svagt og undertiden geologisk beskrives som en delvis oversvømmet slette. Af isskabte terrænformationer findes en tunneldal fra Sakskøbing Fjord i nord til Bredningen i Guldborg Sund, som afgrænser Guldborgland i nordøst, en anden fra Nakskov til Ravnsby Bakker samt en mindre i forlængelse af Nysted Nor. Maribosøerne er opstået i dødishuller ligesom landskabet ved Ravnsby Bakker, der på grund af den usædvanlige kuperingsgrad undertiden omtales som "De Lollandske Alper".De lollandske alper . Naturlandet.dk. Hentet 6/5-2024
Jorden er gennemgående meget frugtbar lerjord, og en del af landet, særligt inden for sydkysten fra Nakskov Fjord i vest over den tidligere Rødby Fjord til Errindlev, er inddæmmede og tørlagte havområder. Sydkysten, der er beskyttet af diger, er i modsætning til de øvrige en udligningskyst, der afsluttes af sandodderne Albuen i vest og Hyllekrog i syd.
Nord for Nysted ligger kalklaget højt, og kalken kan brydes.
Historie thumb|Herregården Pederstrup på Vestlolland, der var ejet af Reventlow-slægten fra 1700-tallet og fremefter.
Lolland har været beboet, lige så længe der har været mennesker i Danmark, dvs. siden ca. 12.000 år f.v.t., og der er mange oldtidsfund på øen. Et af de rigeste er Hobyfundet af en stormandsgrav fra jernalderen med mange kostbarheder fra Romerriget.Trap Danmarks redaktion: artiklen "Oldtiden i Lolland Kommune" i Trap Danmark på lex.dk. Hentet 16. oktober 2024. I vikingetiden og den tidlige middelalder var Lolland-Falster og de vendiske områder i det nuværende Nordtyskland i tæt kontakt, og der var adskillige vendiske bosættelser på Lolland, hvilket ses i flere stednavne på -itse.Anna-Elisabeth Jensen: Dania Slavica: Sydsjælland, Lolland-Falster og Møn i vikingetid og tidlig middelalder. Kapitel 13: Sammenfatning. Venner og fjender. Aarhus Universitetsforlag 2022. I middelalderen blev øen kristnet, og dens mange kirker blev bygget, ligesom der blev grundlagt fire klostre, hvoraf det vigtigste blev Maribo Kloster.Lolland-Falster i bogverdenen (Referat fra H.N. Garber: Atlas over danske klostre) s. 86 i Årbog 1969, Lolland-Falsters Historiske Samfund. Øens fem købstæder (Nakskov, Rødby, Maribo, Sakskøbing og Nysted) blev også grundlagt i middelalderen med Nakskov som den tidligste og største.Trap Danmarks redaktion; Jakobsen, Johnny Grandjean Gøgsig: artiklen "Middelalderen i Lolland Kommune" i Trap Danmark på lex.dk. Hentet 17. oktober 2024.Jakobsen, Johnny Grandjean Gøgsig; Jensen, Anna-Elisabeth: artiklen "Middelalderen i Guldborgsund Kommune" i Trap Danmark på lex.dk. Hentet 12. november 2024.
I midten af 1300-tallet, hvor Danmark på grund af gæld var pantsat, hørte Lolland under den holstenske grev Johan den Milde, mens den afsatte konge, Christoffer 2., boede i et hus i Sakskøbing.Da Sakskøbing var kongens eneste by. Lolland-Falsters Folketidende. Hentet 6/5-2024
I middelalderen blev den sociale struktur for landbefolkningen fastlagt med en række herregårde, der ejede stort set al landbrugsjorden, som herremændene enten selv lod dyrke (hovedgårde) eller fæstede til fæstebønder, som til gengæld skulle yde hoveri (arbejdstjenester) på hovedgården. Der var mange store herregårde på Lolland, og de adelige herremænds dominans var stærkere på Lolland end noget andet sted i landet.John Erichsen: Sydhavsøernes herregårde. Lolland-Falster 1500-2020. Museum Lolland-Falster. Trykt i Danmark 2021.Stændersamfundet. S. 34-35 i Lolland-Falster - en historisk billedbog. Udgivet af Lolland-Falsters Historiske Samfund 1972. I 1446 blev loven Lollands Vilkår således vedtaget på Lollands Landsting, hvor adelens rettigheder blev styrket på bekostning af bøndernes bevægelsesfrihed. Blandt andet blev vornedskabet indført på Lolland som det første sted i riget.Jørgensen, Jens Ulf; Den Store Danske: artiklen "Lollands Vilkår" i Lex på lex.dk. Hentet 25. november 2024.Laalands Vilkaar. Artikel i Salmonsens Konservationsleksikon, anden udgave, bind XV, 1923.
Efter en lang periode med gode konjunkturer blev svenskekrigene i 1658-1660 en katastrofe for øen. Den svenske hær invaderede øen i 1658 ved at gå over isen fra Langeland og vendte tilbage igen året efter, hvor de indtog Nakskov efter en lang og hård belejring. Byen blev ødelagt, og mange andre steder på Lolland plyndret og brændt af.Trap Danmarks redaktion; Wendel-Hansen, Jens Lei: artiklen "1536-1850 i Lolland Kommune" i Trap Danmark på lex.dk. Hentet 15. november 2024. Derefter stagnerede øen i lang tid. Under enevælden blev der oprettet en ny form for adel i form af en række majorater - store godser, hvor besidderne var enten lensgrever, lensbaroner eller stamhusbesiddere. I 1700-tallet blev landboreformerne igangsat, ikke mindst inspireret af den lollandske lensgreve og oplysningsmand C.D.F. Reventlow. Hoveriet blev efterhånden afskaffet, fæstegårde afløst af selveje og gårdene udskiftet. Det varede dog mange årtier, inden reformerne slog helt igennem. På Lolland gav de anledning til fremkomsten af en stor mængde husmænd, der fremover leverede arbejdskraft til herregårdene. Omkring 1800 blev der indført almindelig skolegang, og en stor mængde landsbyskoler blev oprettet - mange af lærerne uddannet fra Vesterborg Seminarium på Vestlolland, der var landets første præstegårdsseminarium.En biskop og hans seminarium. S. 108-09 i "Lolland-Falster - historier i landskabet". Udgivet af Lolland-Falsters Historiske Samfund ved foreningens 100-års-jubilæum 2012.
Fra 1800-tallet og frem
thumb|Den tidligere Højbygaard Sukkerfabrik i Holeby - Danmarks første roesukkerfabrik og i dag et nationalt industriminde thumb|Prøveboring ved anlægget af Femern Bælt-forbindelsen med havvindmøller i baggrunden - to markante elementer i Lollands erhvervsliv i 2020'erne
Lolland og Falster var en del af Odense Stift indtil 1804, hvor Lolland-Falsters Stift blev oprettet.Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm og hjælpemidlerne til dets benyttelse Det gamle tilhørsforhold til Fyn viser sig endnu i områdets dialekt, der sammen med flere andre dialekter er en del af ømål.Den Danske Sprogkreds. blog.folkeskolen.dk. Hentet 26/11-2024Et eksempel på lollandsk dialekt: https://www.youtube.com/watch?v=h8Z6JQcW4RQ
I 1800-tallet nød landbruget godt af den lange kornsalgsperiode, der gav gode indkomster. Da den endte, slog dyrkningen af sukkerroer igennem. Lolland oplevede i slutningen af århundredet et stort økonomisk opsving i forbindelse med dyrkning af sukkerroer, der blev påbegyndt i 1873.Sukkereventyret på Lolland og Falster. Lolland-Falsters Folketidende. Hentet 6/5-2024 Den nye afgrøde skabte også en ny infrastruktur omkring sukkerindustrien. I 1872 grundlagde C.F. Tietgen De Danske Sukkerfabrikker,Dansk sukker. Dansukker. Hentet 6/5-2024 og der blev opført fire sukkerfabrikker på øen i Holeby (1872), Nakskov (1883), Maribo (1896) og Sakskøbing (1910) udover en række saftstationer og et veludviklet net af roebaner. Det meste af øen var fra midten af 1870'erne til slutningen af 1960'erne gennemkrydset af et tæt net af ca. 500 km smalsporede roebaner, der transporterede sukkerroerne til sukkerfabrikkerne og udgjorde landets største industribanesystem.Røbanerne på Lolland. Historisk Atlas. Hentet 6/5-2024Sukkerproduktion på Lolland . Lolland Bibliotek. Hentet 6/5-2024 Roedyrkningen førte til indvandring af først svenske og siden polske landarbejdere, hvoraf en del blev permanent bosiddende.DEN KATOLSKE KIRKE OG PRÆSTERNE. velkommenher.dk. Hentet 6/5-2024Sankt Birgitta Kirke i Maribo. polakkasernen.dk. Hentet 6/5-2024 Sukkerroer er endnu en af områdets vigtigste afgrøder, og Nakskov Sukkerfabrik er fortsat en stor og vigtig arbejdsplads for området.Tager man sukkerroerne ud af Lolland-Falster, vil der ikke være frygtelig meget tilbage. Dagbladet Information. Hentet 6/5-2024
I det hele taget blev landbruget og øen i stigende grad mekaniseret, og byerne, især Nakskov, oplevede en vis industrialisering. Jernbaner, dampmaskiner og efterhånden elektricitet og gas holdt deres indtog.Wendel-Hansen, Jens Lei; Trap Danmarks redaktion: artiklen "1850-1920 i Lolland Kommune" i Trap Danmark på lex.dk. Hentet 16. november 2024.Wendel-Hansen, Jens Lei; Trap Danmarks redaktion; Jensen, Anna-Elisabeth: artiklen "1850-1920 i Guldborgsund Kommune" i Trap Danmark på lex.dk. Hentet 16. november 2024.