thumb|Pavane. Pavane (pavan, paven, pavin, pavian, pavine eller pavyn; italiensk pavana, padovana; tysk Paduana) er en langsom processionsdans af spansk-italiensk oprindelse, som var ret almindelig i Europa i 1500- og 1600-tallet. Som selskabsdans gik den af mode i begyndelsen af 1600-tallet, men blev brugt som bestanddel i instrumentalsuiter – gerne i kombination med en galliard til omkring midten af 1600-tallet, da disse satser blev erstattede af de nyere allemande og courante.Willi Apel, The History of Keyboard Music to 1700 , s. 259 ff. Indiana University Press, 1988
I 1700-tallet fik pavanen en efterblomstring i form af tombeaux.
thumb|400px|Pavane af Pierre Attaignant, fra ca. 1530. Komponister som skrev pavaner:
Joan Ambrosio Dalza (som den første, Venezia 1508), Pierre Attaingnant (ca. 1494-1552), Claude Gervaise (ca. 1510-etter 1558), Anthony Holborne (ca. 1545-1602) William Byrd (1543–1623), Thomas Morley (ca. 1557 – 1602), Jan Pieterszoon Sweelinck (1562–1621), John Dowland (ca. 1563-1626), Orlando Gibbons (1583–1625), Johann Hermann Schein (1586–1630), Samuel Scheidt (1587–1654), Jacob van Eyck (ca. 1590-1657)
Senere brug Langt senere komponister har anvendt pavanens karakteristiske rytme, en daktyl med betoningen lang-kort-kort. Eksempler er 2. sats af Ludwig van Beethovens Symfoni nr. 7 op. 92 eller 2. sats af Franz Schuberts Strygekvartet i d-moll D 810. Også Wanderer-rytmen, som Schubert anvendte i mange af sine kompositioner, har pavanelignende træk, eksempelvis lieden Der Wanderer D 493 og Wanderer-Fantasie for klaver D 760).
Senere eksempler fra kunst- og underholdningsmusikken: Maurice Ravel, Pavane pour une infante défunte Gabriel Fauré, Pavane (1887) Jon Lord, Pavane (fra albummet Sarabande, 1976) Jethro Tull/Ian Anderson, Pavane (fra The Christmas Album, 2002), baseret på Faurés Pavane Jan Akkerman, Pavane
Noter
Kategori:Musik