er en ugentlig shonen-mangaantologi i Jump-serien af mangamagasiner, der udgives i Japan af Shueisha. Det er det bedst sælgende mangamagasin, samt et af de længste; den første udgave blev udgivet d. 11. juli 1968. Serierne i magasinet henvender sig primært til unge teenagedrenge og er derfor hovedsageligt action- og komedie-orienteret, men magasinet er også ganske populært blandt japanske pige. De individuelle kapitler, der serialiseres i Weekly Shōnen Jump, samles og udgives af Shueisha i tankobon-bind af deres respketive serier under varemærket "Jump Comics".

Magasinet har solgt over 7,5 milliarder eksemplarer siden 1968, hvormed den er det bedst sælgende mangamagasin og ligger godt foran konkurrende magasiner som Weekly Shōnen Magazine og Weekly Shōnen Sunday. Midt-80'erne til midt-90'erne udgjorde en form for guldalder for magasinet, hvor dets cirkulation var på sit højeste med godt 6,63 millioner eksemplarer om ugen og en egentlig læserskare på 18 millioner i Japan. I 1998, efter hitserier som Dragon Ball og Slam Dunk afsluttede og forlod magasinet, var dette faldet til blot 4,15 millioner eksemplarer. I 2021 havde magasinet et gennemsnitligt oplag på over 1,3 millioner eksemplarer om ugen. Mange af de bedst sælgende mangaserier—så som One Piece, Dragon Ball, Naruto, Demon Slayer: Kimetsu no Yaiba, Slam Dunk og KochiKame: Tokyo Beat Cops—har ophav i Weekly Shōnen Jump.

Weekly Shōnen Jump har flere søstermagasiner som Jump SQ, V Jump, Saikyō Jump og det digitalt tilsvarende Shōnen Jump+, der også har sine egne, ekslusive serier. Magasinet har også haft flere internationale udgivelser, herunder Shonen Jump, der blev udgivet månedligt i Nordamerika mellem november 2002 og marts 2012, hvorefter det blev afløst af en ugentlig, digital udgave kaldet Weekly Shonen Jump Alpha, der udkom mellem april 2012 og december 2018. Yderligere har Shonen Jump-magasinet været udgivet i Sverige mellem 2004 og 2007, i Norge mellem 2005 og 2007, men ikke i Danmark.

Historie Weekly Shōnen Jump blev lanceret af Shueisha d. 11. juli 1968 for at konkurrere med de allerede populære magasiner Weekly Shōnen Magazine og Weekly Shōnen Sunday. Weekly Shōnen Jump havde oprindeligt et søstermagasin kaldet Shōnen Book, som var en shōnen-udgave af det kortlivede shōjo-mangamagasin Shōjo Book Forinden dets 20. udgave hed magasinet blot Shōnen Jump, da den oprindeligt udkom hver anden uge. I 1969 blev Shōnen Book nedlagt, hvorefter Shōnen Jump begyndte at blive udgivet ugentligt, og et nyt, månedligt magasin ved navn Bessatsu Shōnen Jump tog over efter Shōnen Book, som senere blev omdøbt til Monthly Shōnen Jump, inden det til sidst blev nedlagt og erstattet med Jump SQ.

Grundet jordskælvet ved Sendai i 2011 blev den 15. udgivelse i 2011 forsinket i visse områder af Japan. Shueisha valgte at lægge kapitlerne i udgivelsen op på deres hjemmeside gratis mellem d. 23. marts og d. 27. april 2011.

Noter

Referencer

Kategori:Manga