Sisse Marie Welling (født 25. februar 1986) er en dansk politiker for Socialistisk Folkeparti, der siden 1. januar 2026 har været Københavns Overborgmester. Den 1. januar 2010 blev hun valgt ind i Borgerrepræsentationen og i 2016 blev hun SF's politiske leder i Borgerrepræsentationen. I 2017-2025 har hun haft posten som sundheds- og omsorgsborgmester. Hun er den første overborgmester i København fra SF, og hendes valg og indsættelse som overborgmester markerede en afslutning på mere end 100 års socialdemokratisk styre i byen.
Baggrund Sisse Marie Welling er opvokset i Aarhus og blev student fra Århus Statsgymnasium i 2005. Hun flyttede umiddelbart herefter til København. Hun er uddannet historiker fra Københavns Universitet. Hun afsluttede sin kandidat i 2017. Welling har tidligere arbejdet som interviewer ved Vilstrup Analyse, som administrativ medarbejder på Københavns Universitet og senere som fuldmægtig ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab.
Sisse Marie Welling er bosat på Amager med sin mand og deres to børn. Familien har hemmelig adresse på grund af langvarig chikane. Welling bærer til daglig en overfaldsalarm, efter at en mand er blevet dømt for at true hende med voldtægt, og en borger mere end 50 gange har brudt et polititilhold mod hende.
Politisk karriere
Sisse Marie Welling blev politisk aktiv, da hun i en alder af 14 år meldte sig ind i SF i hjembyen Aarhus. Hun er tidligere medlem af SF Ungdoms landsledelse og har været aktiv i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, hvor hun bl.a. var redaktør for medlemsbladet Pensum. Hun var sekretariatsmedarbejder i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning i perioden juli 2005-juli 2006.
Welling var medlem af den såkaldte "børnebande" i SF's interne grupperinger i begyndelsen af 2010'erne. Mange fra denne gruppe skiftede til Socialdemokratiet, efter at SF forlod Regeringen Helle Thorning-Schmidt I i 2014. Welling overvejede også at skifte parti, men blev i SF, efter at Pia Olsen blev valgt til formand.
Københavns Kommune Sisse Marie Welling blev første gang valgt til Københavns Borgerrepræsentation for Socialistisk Folkeparti ved kommunalvalget 2009 med 764 stemmer. Hun var i perioden 2009-2013 budgetordfører for SF, medlem af Økonomiudvalget samt næstformand for Socialudvalget.linkedin Hun blev genvalgt i 2013 med 1.383 personlige stemmer. I den følgende periode var hun næstformand for Borgerrepræsentationens Beskæftigelses- og integrationsudvalg, medlem af Sundheds- og Omsorgsudvalget samt ordfører for beskæftigelse og integration, bolig og sundhed og omsorg.
I efteråret 2015 var Sisse Marie Welling midlertidigt folketingsmedlem i 11 dage som stedfortræder for partiformand Pia Olsen Dyhr.
Den 28. august 2016 overtog Welling posten som SF Københavns politiske leder og spidskandidat til BorgerrepræsentationMød SFs nye spidskandidat i København: Opflasket med politik og med masser af temperament efter Ninna Thomsen.
Ved kommunalvalget i 2017 fik Sisse Marie Welling 5.254 personlige stemmer, det tredjehøjeste personlige stemmetal i Københavns Kommune efter henholdsvis overborgmester Frank Jensen (S) og Ninna Hedeager Olsen (Ø), den senere teknik- og miljøborgmester. Efter dette valg overtog Welling posten som sundheds- og omsorgsborgmester samt formand for Sundheds- og Omsorgsudvalget i Københavns Kommune.
Ved kommunalvalget i 2021 fik Sisse Marie Welling 7.016 personlige stemmerKMDValg og genvandt posten som sundheds- og omsorgsborgmester.
Siden 2023 har Sisse Marie Welling været formand for sundheds- og ældreudvalget med ressortansvar for sundhed i Kommunernes Landsforening (KL). Hun overtog denne rolle fra Christina Krzyrosiak Hansen. thumb|Sisse Marie Welling til valgdebat i oktober 2025
Overborgmesterposten Ved kommunal- og regionsrådsvalget 2025 fik Sisse Marie Welling 20.924 personlige stemmer og var dermed den største stemmesluger i Københavns Kommune. Samlet fik SF 17,9 % af stemmerne i København, hvilket var en fremgang på 6,9 procentpoint.
Dagen efter valget, den 19. november 2025, indgik Welling og SF en konstitueringsaftale med alle partier i Borgerrepræsentationen bortset fra Socialdemokratiet og Frie Grønne. Ifølge aftalen ville Welling blive overborgmester i København fra den 1. januar 2026. Hun brød dermed med den socialdemokratiske dominans på overborgmesterposten, da dette parti havde siddet på posten siden den blev indstiftet.
Referencer
Kategori:Medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation i 2000-tallet Kategori:Personer fra Aarhus Kategori:Borgmestre i København Kategori:Midlertidige folketingsmedlemmer Kategori:Folketingskandidater fra SF Kategori:Medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation fra SF Kategori:Borgmestre fra SF Kategori:Borgmestre i Danmark 2026-2029