thumb|Færøsk frimærke udgivet 19. oktober 1981 med illustration af Fårebrevet fra 1298 Fårebrevet (på færøsk Seyðabrævið) fra 24. juni 1298 er Færøernes ældste dokument. Som navnet antyder, handler dokumentet mest om landbrugsbestemmelser for Færøerne, men omhandler også bestemmelser om rettigheder for for eksempel fattige, vidner og drivgods. Brevet er skrevet på oldnordisk.

Fårebrevet er et supplement til den norske yngre gulatingslov (landslov) fra 1274 ved Magnus Lagabøter. Der eksisterer i dag flere udgaver af Fårebrevet, som bliver opbevaret i Færøerne, Danmark og Sverige. To af udgaverne stammer fra slutningen af 1200-tallet og starten af 1300-tallet. Den ældste udgave bliver opbevaret på 'Tjóðskjalasavnið', Færøernes Nationalarkiv, i Tórshavn. Den næstældste udgave findes på Universitetsbibloteket i Lund (Sverige). To yngre versioner af Seyðabrævið er del af den 'Den Arnamagnæanske Samling' i København.

Udover at Fårebrevet beskriver datidens samfund er det også en vigtig kilde til forståelse af Middelalderens betalingssystemer. Mange af Fårebrevets bestemmelser har været i kraft helt op til nutiden. I modsætning til Færingesagaen, (Island) er Fårebrevet sandsynligvis skrevet på Færøerne og beskriver bedre datidens færøske samfund. Desuden ser man i Fårebrevet, at det oldfærøske sprog allerede adskiller sig lidt fra det oldnordiske med særfærøske begreber.

Fårebrevets 16 paragraffer Regler om, at fåreejeren skal bevise ejerskabet inden slagtningen Om at gå på en fremmed mark Hvis et får er på en fremmed mark Om hvordan vilde får tæmmes Om at mærke fårene. Klarlægger, at ændring af den første mærkning betragtes som tyveri Om bidske hyrdehunde, erstatningspligt og om antallet af får på en mark Om hvor lang fristen er ved en advarsel fra myndighederne Om pligten til at anmelde indtrængning på fremmed mark Om at tæmme vilde får – 2. del Om at forpagte land Om uønskede gæster og fattiges ret Om vidner Om beværtningsudgifter Om etablering og bosætningsret Om fordelingen af hvalkød Om drivgods

Kategori:Færøernes historie