Jacob Karl Anders Rinne (født 20. juni 1993) er en svensk fodboldspiller, der spiller som målmand for AaB og Sveriges fodboldlandshold.

Klubkarriere Tidlige karriere Rinne skiftede i 2010 til Division 1-klubben BK Forward på tredje liganiveau fra 6. divisionsklubben Laxå IF. I januar 2013 var han til et tougers prøvetræning i Premier League-klubben Everton. Den 30. maj 2013 skrev han under på en treethalvtårig kontrakt med Örebro SK og blev samtidig lånt tilbage til BK Forward for den resterende del af 2013.

Örebro SK Rinne fik sin professionelle debut for Örebro SK i den første runde af Allsvenskan 2014 den 30. marts 2014, da han erstattede Oscar Jansson i pausen i en 2-1-sejr over Halmstads BK. Han kom atter på banen igen i pausen den 8. maj, idet han blev skiftet ind i stedet for en skadet Jansson og holdt rent mål i den resterende del af kampen i en 0-0-kamp mod Falkenbergs FF. Første gang i startstillingen for Örebro SK kom tre dage senere, hvor han lukkede to mål ind i et 2-1-nederlag til IFK Göteborg. Han spillede også anden runde af Svenska Cupen 2014–15, som Örebro SK vandt med 2-0 over Eskilstuna City FK.

K.A.A. Gent To dage efter, at K.A.A. Gent havde solgt den daværende førstemålmand Matz Sels til Newcastle United FC, blev det den 1. juli 2016 offentliggjort, at klubben havde hentet Rinne i Örebro SK. Her skrev han under på en fireårig kontrakt.

Rinne mistede dog i starten af 2017-18-sæsonen positionen som førstemålmand i Gent.

AaB 24-årige Rinne skiftede den 17. august 2017 til den danske klub AaB i Superligaen. Her skrev Rinne under på en femårig aftale, således parterne har papir på hinanden frem til 30. juni 2022. Han blev tildelt nummer 40.

Efterfølgende fik han tildelt nummer 1 efter Nicolai Larsen blev solgt til FC Nordsjælland

Han blev allerede udtaget første gang til en Superligakamp samme dag til kampen dagen efter skiftet mod AC Horsens.

Landsholdskarriere Rinne fik debut for Sveriges fodboldlandshold under januarturneringen i Abu Dhabi i 2016. Han kom ind i det 62. minut i en kamp mod Finlands fodboldlandshold.

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Fodboldspillere fra Sverige