José Emilio Santamaría Iglesias (født 31. juli 1929 i Montevideo, død 15. april 2026) var en Uruguayansk/spansk fodboldspiller (midterforsvarer) og -træner.

Klubkarriere

Santamaría startede sin karriere den uruguayanske storklub Nacional i fødebyen Montevideo. Her spillede han i ti sæsoner frem til 1957, og vandt hele fem uruguayanske mesterskaber, før han rejste til Spanien og Real Madrid. Han var de følgende ni år en bærende kraft på det Real-hold, der vandt seks spanske mesterskaber og hele fire udgaver af Mesterholdenes Europa Cup.

Landshold

Santamaría debuterede i 1952 for Uruguays fodboldlandshold, som han i løbet af de følgende fem år spillede 20 kampe for. Han var en del af det uruguayanske hold der nåede semifinalen ved VM 1954 i Schweiz , før han i 1957 efter sit skifte til Real Madrid opnåede spansk statsborgerskab.

For det spanske landshold nåede Santamaría at spille 16 kampe. Han var med ved VM 1962 i Chile , og er dermed en del af en lille skare af personer, der har deltaget ved VM for to forskellige lande.

Træner

Efter at have indstillet sin aktive karriere havde Santamaría en mangeårig karriere som træner. Han stod blandt andet i syv år i spidsen for Barcelona-klubben Espanyol, og var også ansvarshavende for både det spanske landshold og U/21-landsholdet. Som træner deltog han for spanierne ved både EM 1980 i Italien og VM 1982 på hjemmebane.

Titler Primera Division Uruguaya 1950, 1952, 1955, 1956 og 1957 med Nacional

La Liga 1958, 1961, 1962, 1963, 1964 og 1965 med Real Madrid

Copa del Rey 1962 med Real Madrid

Mesterholdenes Europa Cup 1958, 1959, 1960 og 1966 med Real Madrid

Intercontinental Cup 1960 med Real Madrid

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Fodboldspillere fra Uruguay Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 1954 Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 1962 Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 1966 Kategori:Fodboldspillere fra Spanien Kategori:Fodboldspillere fra Club Nacional de Football Kategori:Fodboldspillere fra Real Madrid CF Kategori:Fodboldtrænere fra Uruguay Kategori:Fodboldtrænere fra Spanien Kategori:Personer fra Montevideo