Ahmed Eissa Elmohamady Abdel Fattah (født 9. september 1987 i Basyoun, Egypten), er en egyptisk fodboldspiller (højre midtbane/back). Han spiller for Aston Villa i England.

Klubkarriere Efter at have startet sin karriere i hjemlandet kom Elmohamady i 2010 til England, først på lejebasis og senere på en permanent kontrakt hos Sunderland. Efter to år med begrænset succes skiftede han i 2013 til Hull City, som han også havde været udlejet til den foregående sæson. Her spillede han de følgende fire år 150 ligakampe, inden han i sommeren 2017 blev solgt til Aston Villa, der netop var rykket ud af den engelske Premier League.

Landshold Elmohamady har (pr. juni 2018) spillet 79 kampe for det egyptiske landshold, som han debuterede for 22. august 2007 i en venskabskamp mod Elfenbenskysten. Han har med landsholdet to gange været med til at vinde Africa Cup of Nations, og var også med i truppen til VM 2018 i Rusland.

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Fodboldspillere fra Egypten Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2018 Kategori:Fodboldspillere fra Hull City A.F.C. Kategori:Fodboldspillere fra Aston Villa F.C. Kategori:Fodboldspillere fra Sunderland A.F.C.