Der eksisterer flere portrætter af Benvenuto Cellini (1500-1570) en italiensk guldsmed og billedhugger, herunder selvportrætter og værker af andre kunstnere. Benvenuto Cellinis udseende er hovedsagelig kendt fra portrætter af ham, der blev malet i hans levetid. Dels under hensyn til, at der foreligger nogle få pseudo-portrætter fra det 17. – 20. århundrede, hvor Cellinis ansigt kun er et produkt af kunstnernes fantasi, dels på grund af fejlagtige senere tilskrivninger hersker der forvirring om, hvordan han i virkeligheden så ud.
Et portræt af Benvenuto Cellini på Vasaris Fresko thumb|upright|Portrættet af Cellini på Vasaris Fresko Portrættet af Cellini på Vasaris Fresko er en del af et cirkelrundt freskomaleriVasari, Giorgio (1511–1572) Cosimo I di Medici among court sculptors, architects and engineers. Fresco. (1563). Palazzo Vecchio, Florence. Detail: Portrait of Benvenuto Cellini. (tondo) udført af Giorgio Vasari for Palazzo Vecchio i Firenze i 1563, hvor den allerede Cellini er fremstillet blandt andre hofmalere hos den florentinske hertug Cosimo I de’ Medici. Lige under hans ansigt står der skrevet «Benvenuto SCVL»Pope-Hennessy, John Wyndham. "Benvenuto Cellini" // Abbeville Press, 1985. P. 16..
Alle dem, der er afbildet på tondoen, var genkendelige på Vasaris tid.
På tondoen ses 11 mennesker. Giorgio Vasari har nævnt ni af demVasari, Jr. Ragionamenti del signor cavaliere Giorgio Vasari, pittore e architetto Aretino sopra le invenzionida lui depinte in Firenze nel Palazzo di Loro Altezze Serenissime, con lo illustrissimo ed esselentis. signore D. Francesco Medici, alora principe di Firenze / Arezzo, 1762 i sine skriftlige kommentarer til højre på fresken: Tribolo (Nicolo di Raffaello di Nicolo dei Pericoli), Tasso (Giovanni Battista del Tasso), Nanni Unghero, San Marino, Giorgio Vasari , Baccio Bandinelli, Bartolomeo Ammanati, Benvenuto Cellini og Francesco Di ser JacopoWürtenberger, Franzsepp. Mannerism: The European Style of the Sixteenth Century// New York, 1963. P. 38*. Den eneste af sine kolleger G. Vasari undlod at nævne, var Luca Martini.
Bartolomeo Ammanattis portræt, fejlagtigt identificeret som et portræt af Benvenuto Cellini alt=|thumb|upright|Collyer, Joseph. Portræt af Benvenuto Cellini. Gravering. 26,5 x 14 cm. (1771) Nationalbiblioteket i Wien. Inv. nr.: 8191345 alt=Benvenuto Cellini Self Portrait Drawing|thumb|upright|Cellini, Benvenuto. Selvportræt. 28.3 cm med 18,5 cm. Papir, grafit (1540-1543) (?) Kongelige Bibliotek, Torino Den traditionelle identifikation af personerne på freskoen, som var betragtet som korrekt siden 1500-talletPlon, Eugène, "Benvenuto Cellini, orfèvre, médailleur, sculpteur, recherches sur sa vie, sur son oeuvre et sur les pièces qui lui sont attribuées", éditions Plon et Cie, imprimeurs éditeurs, Paris, 1883, p. 594, blev bestridt i 1891 af Eugene Plon, en fransk bogudgiver. Selvom de fleste personer på freskoen signeret af Vasari, herunder Cellini selv, optræder under sine rigtige navne, har Plon alligevel betvivlet billedteksten. I sin bog hævder Plon på baggrund af de studier, han har gennemført, at «den virkelige» Cellini på freskoen er den mand, der med tiden er blevet identificeret som Bartolomeo AmmannatiKirwin, W.,Ch. "Vasari's Tondo of Cosmo I with his Architects, Engineers and Sculptors in the Palazzo Vecchio : Typology and Re-Identification of Portraits"// Mitteilungen des Kunsthistorischen institutes in Florenz, 15(1971) pp. 105–122. De seneste undersøgelser foretaget i 1971 har resulteret i omidentificering af de personer, der er portrætteret på tondoen.
Giorgio Vasaris portræt, fejlagtigt identificeret som et portræt af Benvenuto Cellini thumb|upright|Den tredje tilskrivning af Cellinis ansigt blev gjort af den engelske kunstner og graver (1748-1827) ved slutningen af 1700-tallet i forbindelse med en fresko i Palazzo Vecchio. påstod i 1829, at Collyer havde fået i opdrag fra den britiske udgiver «Nugent» at gravere et portræt af Benvenuto Cellini. På udkig efter det rigtige udseende af Benvenuto, valgte Collyer Vasaris tondo. Men det mislykkedes at identificere Cellini blandt de andre på tondoen. Benvenuto Cellini er efter Collyers fejlagtige opfattelse den mand nederst på tondoen, der fører en samtale med Francesco di Ser Jacopo og kigger sig over skulderen mod tilskueren.Сellini, Benvenuto "Vita di Benvenuto Cellini", orefice e scultore fiorentino, scritta da lui medesimo, restituita alla lezione originale sul manoscritto poirot ora laurenziano ed arricchita d’illustrazioni e documenti inediti dal dottor Francesco Tassi, vol. I, Firenze, 1829 (extrait page 38). Med andre ord, har den britiske mester i virkeligheden malet Giorgio Vasari på sit «Portræt af Benvenuto Cellini» i stedet for Cellini. alt=|left|thumb|Morghen, Raffaello (1758-1883). Et portræt af Benvenuto Cellini. Gravering (1822)
Portræt af Benvenuto Cellini udført af Raffaello Morghen To og et halvt århundrede efter Vasaris tondo, så verden et nyt «Portræt af Benvenuto Cellini»Gnaccarini, Giacomo Raffaele Morghen, in "L'Omnibus Pittoresco", n.36 del 22 novembre 1838, pp.361–362, tegnet og graveret af den italienske kunstner Raffaello Sanzio Morghen (1758-1833), der brugte Cellinis ansigt fra en fresko i Palazzo Vecchio som reference. Dette billede fik stor udbredelse takket være den tids bogudgivere. I dag er dette værk af Raffaello Sanzio Morghen (samt dets senere variationer) den mest velkendte og bredt reproducerede afbildning af Cellini.
Cellinis selvportrætter
Selvportræt af Benvenuto Cellini på en buste af Cosimo I Medici alt=Detail on Cosimo I bust|left|thumb|Cellini, Benvenuto. Buste af Cosimo I. Bronze (1545). Museo Nazionale del Bargello, Firenze (Italien). Et fragment fra Cellinis portræt. Efter at være kommet tilbage fra Frankrig til sin hjemby Firenze i 1545, udformede Benvenuto en bronzebuste af Cosimo I de’ Medici, Storhertugen i Toscana. Det dekorative hoved, der er synligt på bustens højre skulder, er et selvportræt af Cellini, dannet af omridset af Satyr, Løve og MandPerrot, Raoul. Biométrie faciale et expertise d'œuvres d'art // Paleobios, Lyon, 2007. Vol. 15.. Skønt hovedet på skulderen indeholder animalske elementer, er relieffet helt antropomorft.
Cellini har brugt Løve og Satyr som prototyper. Løven som en del af det groteske billede på busten er en allusion til Cellini selv. Satyrens dyrelignende træk i kombination med et menneskeligt ansigt indeholder en endnu tydeligere hentydning til Cellinis personlighed, end den semiotiske værdi af Løvens afbildning. Ved at optræde i skikkelse af Satyr, alluderer Benvenuto til sit eget tilnavn «Diablo». I renæssance-samfundets øjne var Satyr synonym med en dæmon eller endda med «Djævelen» selv.Cellini, B., The Autobiography // Gutenberg.org., as translated by John Addington Symonds, Vol. I Ch. LXXVII., (URL: http://www.gutenberg.org/ebooks/4028 (date of request January 6, 2015)Cellini, B., The Autobiography // Gutenberg.org., as translated by John Addington Symonds, Vol. I Ch. LVI., URL: http://www.gutenberg.org/ebooks/4028 (date of request January 6, 2015)
Dr. Pope-Hennessy mener, at hornene på hertugens rustning bør fortolkes som en hentydning til Stenbukken, Cosimo de’ Medici’s stjernetegn.Pope-Hennessy, John Wyndham. «Benvenuto Cellini» // Abbeville Press. [Hazan pour l’edition francaise], 1985. P. 307
Benvenuto Cellinis selvportræt på en skitse i det Kongelige Bibliotek i Torino Det (Biblioteca Reale di Torino) huser to skitser af Benvenuto Cellini tegnet på begge sider af et ark papir, der måler 28,3 x 18,5 cmPope-Hennessy, John Wyndham. "Benvenuto Cellini" // Abbeville Press. [Hazan pour l’edition francaise], 1985. P. 311.. På den ene side af arket ses en grafit tegning af en skægget mand i en alder af omkring 45 år, som er identificeret som et selvportræt. På bagsiden finder man en blækskitse af mandlige kroppe og et ansigt i profil. Tegningen ledsages af Benvenutos nogle få håndskrevne notater med en dato: «21 juli 1559». thumb|upright|alt=Benvenuto Cellini, Jupiter on the base of "Perseus".|thumb|Cellini, Benvenuto. ‘Jupiter’, bronze, 98 cm. Sokkel til «Perseus».
Benvenuto Cellinis selvportræt på baghovedet af Perseus Bronzemasken på Perseus’ baghoved anses traditionelt for at være et selvportræt af Cellini. Nyere undersøgelser bekræfter denne formodning.Pope-Hennessy, John Wyndham. "Benvenuto Cellini". Abbeville Press. [Hazan pour l'édition française], 1985. P. 185. alt=|left|thumb|Benvenuto. Perseus. Bronze (1543) Loggia dei Lanzi, Firenze. Fragment: Selvportræt på bagsiden af Perseus’ hoved.
Selvportræt af Benvenuto Cellini På det malede selvportræt ser Cellini noget ældre ud, end på skitsen i Torino. Hans endnu ikke indfaldne kinder på tegningen i Torino taler for, at han stadig har sine kindtænder i behold. Dette maleri er en skitse.Nasobin, O.B The painted portrait of Benvenuto Cellini as an illustration for his books. // Humanitarian, socio-economic and social sciences .- 2014. - N5. - p. 364 - 368. ;
Olieskitser på papir var meget populære blandt italienske kunstnere i senrenæssancen og under manierismens periodeWittkower, R., Masters of the Loaded Brush; Oil Sketches from Rubens to Tiepolo, p. xvii.. Den runde røde fløjlshue Cellini har på, alluderer til hovedet af St. Macarius den Store, en velkendt person fra den berømte middelalderlige fresko «Dødens triumf» (Camposanto, Pisa).
Selvportrætter af Benvenuto Cellini på afbildningerne af Jupiter (Perseus) og Ocean (kong Frans I Saltkar) Ordene «TE FILI SIQUIS LAESERIT ULTOR ERO»Pope-Hennessy, John Wyndham. "Benvenuto Cellini"// Abbeville Press. [Hazan pour l'édition française], 1985. P. 175 står indgraveret under Jupiters niche på soklen af Cellinis «Perseus» og bærer en dybt personlig konnotation. Jupiters biometriske egenskaber, selvom meget idealiserede, har en portrætlighed med Neptun (Ocean) på det berømte Saltkar, der blev udført af Cellini for den franske konge, Frans I. Saltkaret (26 x 33,5 cm., guld, delvis dækket med emalje, base: ibenholt) er hans eneste kendte guldsmedearbejde, der har overlevet til vor tid. Mesterværket blev lavet af Benvenuto lige efter hans fængsling mellem 1540 og 1543, altså ti år før han skabte sin Jupiter i Firenze.
Begge guders figurer og ansigtsudtryk, som de er afbildet, må vel hentyde til de individuelle særpræg hos Benvenuto selv, der kan ses på andre portrætter af billedhuggeren.
Benvenuto Cellinis portræt i porfyr Det 19. århundredes franske udgiver Eugene Plon, ud over at han tog fejl ved identifikation af personerne på Vasaris fresko i Palazzo Vecchio, hvilket førte til en forkert tilskrivning, har rettet offentlighedens søgelys mod en artefakt, der i dag er kendt som «Porfyrportræt af Benvenuto Cellini »"Benvenuto Cellini" . Musee-renaissance.fr. Retrieved 18 October 2018.. Han skrev i den forbindelse:
«M. Eugene Piotte har gjort os en uvurderlig tjeneste ved at stille til vores rådighed et portræt lavet i porfyr med følgende sølvindskrift på bagsiden: «Benvenuto Cellini, nato di Giovani di Andra e di Maria Lisabetta di Stefano Granacci, il dì d’Ognissanti nel 1500»Plon, Eugene. Benvenuto Cellini – Orfèvre, médailleur, sculpteur. Recherche sur sa vie, son œuvre et sur les pièces qui lui sont attribuées // Plon et Cie, Paris, 1883. Pp 133–134.
Denne artefakt er nu udstillet på Nationalmuseet for Renæssance (Château d’Ecouen, Frankrig). Forfatterskabet til portrættet tilskrives Francesco Salviati. thumb|Frimærke med et «portræt af Benvenuto Cellini», udgivet i Rumænien i anledning af Benvenuto Cellinis 400 års jubilæum.