Ilse Rohde Jacobsen (født Rohde Olsen 7. august 1960 i Hornbæk, død 23. oktober 2022) var en dansk iværksætter, designer og grundlægger af Ilse Jacobsen Hornbæk samt forhenværende "løve" på DR-programmet Løvens Hule.

Baggrund og uddannelse Jacobsen blev uddannet fra Danmarks Forvaltningshøjskole, hvor hun studerede økonomi, jura og statskundskab.Vestergård, V. (2014) Gummistøvle-dronningen fra Hornbæk. Berlingske, 9. april 2014. Hentet 27. juli 2022. Fra 1980 arbejdede Jacobsen i Arbejdsskadestyrelsen og i slutningen af 1980erne på en restaurant i Ålsgårde.

Ilse Jacobsen Hornbæk

Jacobsen åbnede i 1993 sin første butik i Hornbæk, der fik navnet "Ilse Jacobsen Hornbæk". I 2000 lancerede hun sit eget design for farverige gummistøvler forsynet med snørebånd, der siden skulle blive et kendetegn for hendes virksomhed. Herefter bliver kollektionen udvidet til at omfatte moderigtigt regntøj og senere også tøj og accessories. I de følgende to årtier kom flere butikker til og i 2014 var det blevet til 23 konceptbutikker i fem lande.Thorbech, F. (2014) Ilse Jacobsens iværksættereventyr: Fra sortbørslån til millionsucces . detailfolk.dk 21. maj 2014. Hentet 27. juli 2022.

Ilse Jacobsen kom ud for en mediestorm i 2018 efter omfattende kritik af arbejdsmiljøet i butikskæden.Alsen, M., Randeris, M. (2018) I løvindens hule bliver alle spist. Berlingske, 14. oktober 2018. Hentet 27. juli 2022.

Andre aktiviteter

Jacobsen udvidede gennem årene sit forretningsimperium med aktiviteter inden for mode, blomsterbutikker, spa- og skønhedsserier.Rasmussen, E. (2013) Nogen gange skal jeg holdes lidt nede Jyllands-Posten, 23. juni 2013. Hentet 27. juli 2022. I 2009 åbnede den første blomsterbutik, Blomsten by Ilse Jacobsen, og i 2012 lancerede hun det maritime mærke Cruize by Ilse Jacobsen.

I 2013 åbnede Ilse Jacobsen et luksuriøst spa i Hornbæk, Kurbadet by Ilse Jacobsen, der gik i konkurs i 2016.Selskabet af 31. maj 2017 ApS (tidl. KURBAD BY ILSE JACOBSEN ApS) har ændret status. lasso.dk. Hentet 27. juli 2022.Alsen, M., Randeris, M. (2018) Ilse Jacobsen gav ingeniørfejl skyld for konkurs i kurbad. Dokumenter fortæller en anden historie. Berlingske, 16. oktober 2018. Hentet 27. juli 2022. Ejendommen blev sat til salg i 2019.Brandt, K.B.V. (2019) Gummistøvledronningen Ilse Jacobsen sælger kurbad i Hornbæk. tv2lorry.dk, 22. december 2019. Hentet 27. juli 2022.

Løvens Hule Jacobsen deltog fra 2015-2018 i tre sæsoner som investor i DRs iværksætterprogram Løvens Hule, men trak sig i 2018 efter kritik af arbejdsmiljøet i sin egen virksomhed.Persson, S. (2018) Ilse Jacobsen forlader Løvens Hule: »Jeg skal ærligt erkende, at jeg også er ked af det«. Berlingske, 16. oktober 2018. Hentet 27. juli 2022.

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Personer fra Hornbæk Kategori:Direktører fra Danmark Kategori:Personer døde af kræft Kategori:Investorer i Løvens Hule Kategori:Investorer fra Danmark