thumb|Elisabeth af Habsburg efter en skulptur af Claus Berg fra ca. 1530. Skulpturen ses på altertavlen i Sankt Knuds Kirke i Odense. Dette er en liste over Danmarks dronninger fra 800-tallet og frem til vor tid. Af listen fremgår det også, hvem deres forældre var og hvem de var gift med. Listen indeholder to regerende dronninger; Margrete I og Margrethe II af Danmark.
Antallet af dronninger vi har kendskab til fra historisk tid lader sig ikke fastslå med absolut sikkerhed, idet svaret også afhænger af, hvem man vil regne med som egentlige dronninger, men ud fra forskellige måder at overveje svaret på, ligger det nok et sted mellem 58 og 66 dronninger i alt fra historisk tid.
Thyra Danebod er kendt fra diverse runesten, blandt andet Jellingstenene og selvom hun ikke er den første dronning, vi kender til, så betragtes hun nok ofte som den første, i det alle regerende monarker (på nær en enkelt) i Danmark, der kom efter Thyra Danebods ægtefælle Gorm den Gamle, nedstammer fra Thyra Danebod. For nogle af dronningerne fra historisk tid er oplysningerne sparsomme. For enkelte af dem hersker der også usikkerhed om identiteten.
Dronningernes position og stilling har varieret gennem århundrederne. Flere af dem udøvede selv magt i større eller mindre grad, særligt i middelalderen.
Andre har levet mere tilbagetrukket som privatpersoner og er senere primært blevet kendt som mødre til diverse tronfølgere. Størstedelen af ægteskaberne blev indgået af dynastiske årsager i forsøg på at danne nye politiske alliancer. Til trods for det kan man enkelte gange få små indblik i den enkelte dronnings ægteskab og personlighed. Som for eksempel med Elisabeth af Habsburg, som kom fra Holland, da hun blot var 15 år gammel for at gifte sig med den 34 år gamle Christian 2. i 1515 . Det er ikke vanskeligt at antage, at hun længtes hjem til livet som hun kendte det fra Holland. Hun savnede at have friske grøntsager på bordet og derfor inviterede kongen hollandske bønder til at slå sig ned i Store Magleby på Amager. Stedet omtales den dag i dag som "Hollænderbyen".
En dronning, som har sat et markant aftryk i den historiske erindring, er Caroline Mathilde, som giftede sig med Christian 7. i 1766. Kongens senere sindsygdom var på dette tidspunkt ikke fuldkomment i udbrud og deres første år sammen var karakteriseret af selskabelighed med dronningen som midtpunkt. Senere kom livlægen Struensee ind i billedet og hendes liv ændrede sig herefter radikalt. Det hele endte et par år efter med at Struensee blev henrettet mens hun selv blev landsforvist til Celle uden muligheder til at se sine to børn igen. Hun døde ikke længe efter, bare 23 år gammel.
Dronningernes afstamning thumb|Slægtstavle til illustration af nogle af familieforholdene indenfor Kalmarunionen indtil 1448. Af tavlen kan bl.a. ses de to danske dronninger Ingeborg Magnusdatter og Margrete 1. og deres placering i dette dynastiske spil. Hvad oversigten ikke levner plads til at vise er, at såvel Ingeborg som Margrete nedstammede fra alle de tre nordiske kongeslægter. Hvor danske var disse danske dronninger så af oprindelse, kan man spørge? Ja hovedparten kom fra andre lande end Danmark, men nogle havde dog rod i Danmark eller nær tilknytning til Danmark.
Ofte er der alene blevet set på, hvem der var far til de forskellige dronninger, eller hvor de var født, men hvis man i stedet vælger at se på, hvorvidt dronningerne havde mindst én forældre, der var dansk eller sønderjysk/slesvigsk, så viser det sig, at op til 15 af dronningerne fra Asfrid til Margrethe 2. var ud af et ægteskab, hvor i hvert fald mindst én af forældrene var af dansk/sønderjysk familie.
Andre måder at betragte dronningernes afstamning på kunne dels være, i hvilken udstrækning de forskellige dronninger er i familie med hinanden eller ligefrem nedstammer fra hinanden, eller alternativt hvor mange af de efterfølgende dronninger, der nedstammer fra dronning Thyra, den første danske dronning hvorom vi har et sikkert kendskab til efterkommere frem til vore dage. En del oplysninger herom kan man (for de ældre dronningers vedkommende) bl.a. finde i (eller uddrage fra) S. Otto Brenners kendte genealogiske værk fra 1965 Nachkommen Gorms des Alten (König von Dänemark -936-) I.-XVI. Generation. Også Europas fyrstehuse. En genealogisk nøgle (af Robert W. Harvest og Helga Tulinius) som Politikens Forlag udgav i 1977 leverer righoldigt med information til forståelse af de indbyrdes slægtsforhold dronningerne (og kongerne) imellem. Standardværket til oversigt over alle medlemmer af de nordiske landes kongeslægter (hvis vi taler om informationer om forhold der ligger før ca. 1850) er dog stadig J. P. F. Kønigsfeldts Genealogisk-historiske Tabeller over de nordiske Rigers Kongeslægter fra 1856.
Regerende dronninger Indtil videre er der kun to dronninger i danmarkshistorien, der har regeret landet i eget navn nemlig Margrete 1. og Margrethe 2.. Med ændringen af tronfølgeloven i 2009 er der dog skabt øget mulighed for, at flere regerende dronninger kan komme til i fremtiden.
Adskillige dronninger har dog i kortere eller længere perioder fungeret som landets regenter - eller som en udøvende magt bag tronen, når den siddende konge var af svag natur, men gift med en kløgtig dronning, der var i stand til at vurdere, hvordan rigets sager kunne styres bedst muligt.
Dronninger fra 800-tallet Der omtales flere dronninger eller ægtefæller til danske konger fra det 9. århundrede i forskellige krøniker og sagaer, men egentlig historisk sikre oplysninger om disse dronninger, kan være svære at udskille. Kun få udenlandske kilder omtaler danske dronninger fra denne periode. F.eks. skriver Notker Balbulus fra Sankt Gallen i 883 om kong Godfreds hustru, uden dog at nævne noget navn. Den mauriske poet og diplomat blev i 845 af emiren af Córdoba sendt på en diplomatisk mission til nordboernes land, hvor han bl.a. havde adskillige møder med dronning "Nud". Der er ikke fuld enighed om, hvorvidt dette nordiske land sigter til Danmark (hvor kong Horik regerede i 845), eller om det sigter til en af vikingernes konger i Irland (f.eks. ). Skulle historien om "Nud" sigte til en dansk dronning (kong Horiks dronning) er Nud givetvis nok snarere et poetisk arabisk navn end det egentlige navn for dronningen. Al-Ghazāl beskrev indgående sit møde med dronning Nud i flere digte.Harris Birkeland: "Nordens historie i middelalderen etter arabiske kilder", Oslo, 1954] (ss. 242-245)Ballandalus - Cor prudens possidebit scientiam: "A Hispano-Muslim Embassy to the Vikings in 845: An Account of al-Ghazal’s Journey to the North" (11. september 2014) Den dronning, vi kan være mest sikre på af 800-tallets danske dronninger, er Harald Klaks dronning. Ganske vist får vi ikke hendes navn at vide, man vi får detaljerede informationer om hendes dåb i 826.
Navn Billede Årstal Forældre Ægtefælle Død N.N. (dansk dronning 826-827)137px|Et historiemaleri fra det 17. århundrede forestillende kong Harald (Klak) og hans dronning hos kejser Ludvig den Fromme i 826. Maleri fra 1640 af Isaac Isaacsz efter et kobberstik fra 1638-39 af Crispin de Passe.ikke-samtidigt maleriDøbt i 826 sammen med sin mandi Skt. Albans Basilika i Mainz.UkendtHarald KlakUkendt Navn Billede Årstal Forældre Ægtefælle Død
Dronninger fra 900-tallet og indtil 1374 For flertallet af de konger, der regerede i 900-tallet, har vi ikke nogle efterretninger om, hvem de var gift med. Vi kender således ikke som udgangspunkt noget til navne på dronninger for kongerne Olaf, Hardeknud, Gurd, Sigtryg eller Toke. De første sikre dronninger, vi har efterretninger om, er dronningerne til kongerne Gnupa (Asfrid) og Gorm (Thyra). Begge disse dronninger kan bedst tidsfæstes til 930'erne. En række af de senere konger var ikke gift, og vi har heller ikke efterretninger om, at de skulle have fået børn. Det gælder kongerne Harald 2., Hardeknud og Oluf Håkonsen. For Magnus den Gode (konge af Norge og Danmark) ved vi, at han ikke var gift, men at han havde barn med en frille. For den skånske (mod)konge Oluf Haraldsen (nogle gange kaldet Oluf 2.), der regerede 1040-1043, har vi ingen efterretninger om hans giftemål, og altså heller ikke noget navn, på hans (eventuelle) dronning. Det antages dog, at Oluf havde en søn, der selv i 1182 forsøgte at blive konge i Skåne. Vi har dog heller ingen oplysninger om mødrene afstamning eller ægteskabelige forhold for denne tronprætendent.