Lundegårde er en gårdbebyggelse på et højt kuperet areal et par kilometer sydvest for Gistrup i Gistrup Sogn i Aalborg Kommune.Lokalplanen p. 4. Navnet anvendes tillige om et ejerlav, som strækker sig fra det høje område mod nord ned til Landbækken i Indkildedalen. Området har givet navn til vejene Lundegårde i områdets nordende og Gammel Lundegårde i områdets sydende.
En af den oprindelige landsbys tre gårde anvendes nu som klubfaciliteter af Ørnehøj GolfklubLokalplanen, p. 11., som også har sine baner liggende på arealet. På områdets høje sydlige del findes ni gravhøje, heriblandt Ørnehøj.Lokalplanen, bilag 3.
Historie Lundegård kendes tilbage til enevælden. I 1682 var den en enestegård med 51,8 tønder land dyrket areal skyldsat til 5,30 tønder hartkorn.Pedersen, s. 278 Gården lå den gang i Nøvling Sogn, Fleskum Herred, Ålborghus Amt.
Kort efter 1900 fandtes to gårde.
Frem til 1969 fandtes på Aalborg-Hadsund Jernbane et trinbræt mellem Gug og Gistrup benævnt Lundegårde.Jernbaner Nordjylland, Hadsundbanen – strækningen samt jernbanen.dk med billede, som samtidig viser læsserampen på stedet (begge besøgt 2019-09-12).evp.dk har billeder, hvor trinbrættet benævnes Lundergårde (besøgt 2019-09-12).
Ved golfklubbens etablering i 1991 var der tre gårde, hvor avlsbygningerne var gået ud af brug.Lokalplanen p. 4. Ørnehøj Golfklubs Historie (besøgt 2019-09-12).
Noter
Litteratur Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), Lokalplan 03-022, Aalborg Kommune, december 1991 (besøgt 2019-09-12).
Kategori:Gistrup Kategori:Lokaliteter i Aalborg Kommune