Jerne Sogn er et sogn i Skads Provsti (Ribe Stift).
I 1800-tallet var Skads Sogn anneks til Jerne Sogn. Begge sogne hørte til Skast Herred i Ribe Amt. De dannede i 1842 Jerne-Skads sognekommune. Esbjerg blev i 1894 udskilt fra den som sognekommune, og i 1899 blev Esbjerg købstad. I 1914 blev Jerne og Skads adskilt som selvstændige sognekommuner. Jerne blev i 1945 indlemmet i Esbjerg købstad, som ved kommunalreformen i 1970 blev kernen i Esbjerg Kommune.
I Jerne Sogn ligger Jerne Kirke.
Udskillelser Efterhånden som Esbjerg voksede blev der fra Jerne Sogn udskilt nye sogne med nye kirker.
Vor Frelsers Kirke blev indviet i 1887, og Vor Frelsers Sogn blev udskilt fra Jerne Sogn i 1891. Zions Sogn blev udskilt fra Vor Frelsers Sogn i 1914. Treenigheds Sogn blev udskilt fra Zions Sogn i 1961. Grundtvigs Sogn blev udskilt fra Jerne Sogn og Vor Frelsers Sogn i 1968. Kvaglund Sogn blev udskilt fra Jerne Sogn i 1977.
Stednavne I Jerne Sogn findes følgende autoriserede stednavne: Boldesager (bebyggelse, ejerlav) Dyrhøj (areal) Gammelby (bebyggelse, ejerlav) Jerne (bebyggelse, ejerlav) Måde (bebyggelse, ejerlav) Novrup (bebyggelse, ejerlav) Skibhøj (areal) Uglvig (bebyggelse, ejerlav) Veldbæk (bebyggelse, ejerlav) Veldtofte (bebyggelse)
Historie Sognet har været meget plaget af stormfloder, da mange af sognets enge og marker lå nær havet. I 1630'erne kom de tre største oversvømmelser kort tid efter hinanden. Enge og korn blev ødelagt, så beboerne i Jerne Sogn, Sneum Sogn, Tjæreborg Sogn, Darum Sogn, Vilslev Sogn, Farup Sogn og Vester Vedsted Sogn ansøgte kongen om lettelse i afgifterne, hvilket også blev bevilget.Nielsen 1985, s. 22.
Noter
Eksterne kilder/henvisninger
Nielsen, Oluf 1862/1985: Historiske Efterretninger om Skadst Herred (Ribe Amt) med et Tillæg af Fortegnelse over Ribe Stifts Kirker ved Aar 1340 (genoptryk 1985).
Kategori:Sogne i Ribe Stift Kategori:Sogne i Skast Herred Kategori:Sogne i Esbjerg Kommune