VHL 2019-20 var den 10. sæson af ishockeyligaen VHL. Siden den foregående sæson var ligaen blevet udvidet fra 29 til 34 hold. Turneringen blev indledt med et grundspil, hvor hvert hold spillede 54 kampe, og på grund af udvidelsen var grundspillet omstruktureret i forhold til de foregående år, hvorefter 16 hold gik videre til slutspillet om Petrov-pokalen.

En episode, der noget usædvanligt fik ligaen omtalt i danske medier, udspillede sig den 10. september 2019, da HK Izjstal belønnede kampens spiller i sejren over HK Tjelmet med et stormgevær af typen AK-47.TV2 Sport - Russisk hold gav AK-47 til kampens spiller (14. september 2019)

Efter at alle kvartfinaleserierne i slutspillet havde afviklet de fire første kampe, meddelte VHL den 17. marts 2020, at slutspilskampene blev sat på pause indtil den 24. marts på grund af den igangværende COVID-19-pandemi.VHL - Матчи плей-офф приостановлены до 24 марта (17. marts 2020) De fleste kampe var i forvejen siden den 15. marts 2020 blevet afviklet uden tilskuere. Den 20. marts 2020 meddelte ligaen, at pausen blev forlænget til 10. april på grund af de begrænsninger, myndighederne havde pålagt sportsbegivenheder i forbindelse med pandemien.VHL - Плей-офф ВХЛ приостановлен до 10 апреля (20. marts 2020) På grund af den eskalerende pandemi blev resten af slutspillet den 25. marts 2020 helt aflyst.VHL - Официально: ВХЛ приняла решение о досрочном завершении сезона 2019/2020 (25. marts 2020)

HK Zvezda modtog guldmedaljer og Silkevejspokalen som vindere af grundspillet.VHL - «Звезде» вручили золотые медали и Кубок Шелкового пути (31. august 2020)

Hold

Siden den foregående sæson var ligaen blevet udvidet med fem hold fra 29 til 34 hold, idet et hold, HK Sarov, havde forladt ligaen, mens følgende hold var blevet optaget i ligaen: Dinamo Tver, HK Humo, HK Nomad, HK Rostov og HK Torpedo-Gorkij. Endelig var KRS-ORG Beijing blevet opdelt i to hold: KRS-Beijing og ORG.

Dermed blev sæsonen gennemført med 27 hold fra Rusland, 3 hold fra Kasakhstan, 3 hold fra Kina og 1 hold fra Usbekistan.

På grund af udvidelsen af ligaen fra 29 til 34 hold, blev den omstruktureret fra én stor division, hvor alle hold mødte hinanden ude og hjemme i en dobbeltturnering, til to konferencer med i alt fire divisioner, hvor antallet af indbyrdes møder mellem klubber blev bestemt af divisionsinddelingen.

Grundspil

Format

På grund af udvidelsen af ligaen fra 29 til 34 hold, blev ligaens struktur ændret fra én stor division til to konferencer med hver to divisioner.VHL - «ВЫСШАЯ ХОККЕЙНЯ ЛИГА - КУБОК ШЕЛКОВОГО ПУТИ» (ВСЕРОССИЙСКОЕ СОРЕВНОВАНИЕ ПО ХОККЕЮ СРЕДИ МУЖСКИХ КОМАНД) СЕЗОНА 2019/2020

Hvert hold spillede 54 kampe i grundspillet.

For holdene i Konference 1 fordelte de 54 kampe sig på: To kampe (en hjemme- og en udekamp) mod hver af de otte andre hold i samme division (i alt 16 kampe). Yderligere to kampe (en hjemme- og en udekamp) mod to af de andre hold i samme division (i alt 4 kampe). To kampe (en hjemme- og en udekamp) mod hver af de ni hold i den anden division i samme konference (i alt 18 kampe). En kamp (en hjemme- eller en udekamp) mod hver af de 16 hold i den anden konference (i alt 16 kampe).

For holdene i Konference 2 fordelte de 54 kampe sig på: To kampe (en hjemme- og en udekamp) mod hver af de syv andre hold i samme division (i alt 14 kampe). Yderligere to kampe (en hjemme- og en udekamp) mod tre af de andre hold i samme division (i alt 6 kampe). To kampe (en hjemme- og en udekamp) mod hver af de otte hold i den anden division i samme konference (i alt 16 kampe). En kamp (en hjemme- eller en udekamp) mod hver af de 18 hold i den anden konference (i alt 18 kampe).

Der blev uddelt point efter følgende pointsystem: Sejre gav 2 point. Nederlag i forlænget spilletid eller straffeslagskonkurrence gav 1 point. Nederlag i ordinær spilletid gav 0 point.

Fra hver konference gik følgende hold videre til slutspillet (otte hold fra hver konference): De to divisionsvindere. De seks bedste af de øvrige hold på tværs af de to divisioner.

Udendørs kamp

Opgøret mellem HK Rubin og HK Zauralje den 22. december 2019 blev afviklet udendørs på fodboldstadionet Stadion Geolog i Tjumen under betegnelsen "Russisk Klassiker".VHL - «Классика» в Тюмени и месяц юбилеев (22. december 2019)

Konference 1

Division A

Division B

Konference 2

Division C

Division D

Kampe