Valerij Vladimirovitj Klesjnjov (på russisk: Валерий Владимирович Клешнёв) (født 15. oktober 1958 i Leningrad) er en russisk tidligere roer.

Rokarriere Klesjnjov stillede op i dobbeltfirer for Sovjetunionen ved OL 1980 i Moskva sammen med Jurij Sjapotjka, Jevgenij Barbakov og Mykola Dovhan, og de blev nummer fire i indledende runde, hvilket betød, at de skulle i opsamlingsheat. Her vandt de sikkert og kom i finalen, hvor de ikke kunne følge med de østtyske storfavoritter, der dog ikke var helt så overbevisende som forventet. Den sovjetiske båd blev nummer to, mens Bulgarien tog bronzemedaljerne.

Klesjnjov vandt desuden en VM-bronzemedalje i dobbeltfirer i 1982.

Videre karriere Klesjnjov er uddannet sportsvidenskabsmand og har siden midten af 1980'erne arbejdet med udvikling og forskning i biomekanik i relation til roning i Rusland, Australien og Storbritannien. I 2009 grundlagde han firmaet BioRow i Storbritannien inden for dette område.

OL-medaljer 1980: Sølv Sølv i dobbeltfirer

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Roere fra Sovjetunionen Kategori:Roere fra Rusland Kategori:Personer fra Sankt Petersborg Kategori:Deltagere for Sovjetunionen ved sommer-OL 1980 Kategori:Olympiske sølvmedaljevindere fra Sovjetunionen