Kurt Moeschter (født 28. marts 1903, død 26. juni 1959) var en tysk roer og olympisk guldvinder.

Moeschter, der stillede op for Ruderverein Hellas i Berlin, roede toer uden styrmand sammen med Bruno Müller, og duoen vandt det tyske mesterskab tre år i træk fra 1927. De var desuden begge med i en firer uden styrmand, der blev nummer tre ved det tyske mesterskab i 1927 og nummer et året efter.

Ved OL 1928 i Amsterdam stillede han og Müller op i toeren, og de vandt først deres indledende heat, hvorpå de i semifinalen besejrede John Schmitt og Paul McDowell i semifinalen. I finalen vandt tyskerne guld foran briterne Terence O'Brien og Robert Nisbet, der fik sølv, mens det amerikanske par tog bronzemedaljerne.

I sit civile liv var Moeschter kontorist. Efter anden verdenskrig arbejdede han som rotræner.

OL-medaljer 1928: Guld Guld i toer uden styrmand

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Roere fra Tyskland Kategori:Deltagere for Tyskland ved sommer-OL 1928 Kategori:Olympiske mestre fra Tyskland