William George Ranald "Ran" Mundell Laurie (4. maj 1915 - 19. september 1998) var en britisk roer og olympisk guldvinder.

Laurie vandt guld i toer uden styrmand ved OL 1948 i London, som makker til Jack Wilson. I finalen vandt briterne guld foran schweizerne Hans og Josef Kalt, der fik sølv, mens Felice Fanetti og Bruno Boni fra Italien tog bronzemedaljerne.

Senere i livet arbejdede Laurie som læge, og døde af Parkinsons sygdom i 1998. Hans søn er skuespilleren og komikeren Hugh Laurie.

OL-medaljer 1948: Guld Guld i toer uden styrmand

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Roere fra Storbritannien