Bornholms Energi & Forsyning er et multiforsyningsselskab, der leverer el, vand og varme samt håndterer spildevand. Selskabet er ejet af Bornholms Regionskommune og fungerer som en koncern med flere datterselskaber.Energy Supply, 18. maj 2016. NyhedBRK, 7. marts 2016. Udkast til fusionsplan
Ifølge ejerstrategien for Bornholms Energi & Forsyning skal selskabet bidrage til, at produktionen af strøm og varme på Bornholm bliver fossilfri, energieffektiv og samfundsøkonomisk bæredygtig. Ejerstrategi for BEOF 2021–2025 https://www.brk.dk/Indflydelse-Politik/Politikker/Dokumenter%20%20Ejerstrategi/Ejerstrategi%20for%20BEOF%202021-2025%20(med%20underskrift).pdf
Bornholms Energi & Forsyning har hovedsæde i Rønne og beskæftiger 171 medarbejdere (august 2025).Bornholms Energi & Forsyning: Årsrapport 2025https://www.beof.dk/om-os-1/rapporter
Selskabets bestyrelsesformand er Lars Goldschmidt (A). Den daglige ledelse varetages af administrerende direktør Claus M. Andersen og økonomidirektør Jonas Krøier Hansen.Bornholms Energi & Forsyning: Organisation https://www.beof.dk/om-os-1/organisation
Organisation
Bornholms Energi & Forsyning Holding A/S ejer syv datterselskaberCvrapi https://cvrapi.dk/virksomhed/dk/bornholms-energi-og-forsyning-holding-as/31816211:
Bornholms Energi & Forsyning A/S leverer koncernservice til de øvrige selskaber. Bornholms Energi A/S sælger el til private og erhvervskunder på Bornholm og i resten af Danmark. Bornholms Varme A/S producerer og leverer fjernvarme til husstande og virksomheder uden for Rønne. Bornholms Vand A/S producerer og leverer drikkevand til husstande og virksomheder på Bornholm. Bornholms Spildevand A/S håndterer spildevand og tømning af septiktanke. Bornholms El-Produktion A/S producerer el på et flisfyret kraftvarmeanlæg samt fra vindmøller. Selskabet leverer desuden reserveforsyning af el i tilfælde af udfald på søkablet til Sverige. Elproduktionen bidrager også til fjernvarmeforsyningen i Rønne. Bornholms Vedvarende Energi A/S der ifølge ejerstrategien skal udvikle nye vedvarende energianlæg med en samlet kapacitet på 50 MW inden 2035.
Strategi Bornholms Energi & Forsyning har til opgave at understøtte Bornholms Regionskommunes energipolitik Energipolitik 2040, som har en målsætning om at reducere øens CO₂-udledning med 118.000 ton årligt frem mod 2040.Bornholms Regionskommune: Energipolitik 2040 https://www.brk.dk/Indflydelse-Politik/Politikker/Documents/Energistrategi%202040%20Bornholms%20Regionskommune.pdf
Efter salget af elnettet i 2021 etablerede BEOF en investeringsstrategi, hvor en del af midlerne er placeret i udvikling af vedvarende energi gennem Bornholms Vedvarende Energi A/S. Planen omfatter etablering af op til 50 MW ny kapacitet inden 2035 baseret på vindmøller, solceller og batterier.TV2 Bornholm https://www.tv2bornholm.dk/artikel/beof-vil-investere-mere-i-lokal-vedvarende-energi
Selskabet arbejder med sektorkobling, blandt andet ved at installere batterilagring og solceller på vandværker og renseanlæg, så overskydende elproduktion kan udnyttes internt.
Bornholms Energi & Forsyning offentliggør årligt ESG-data, grønne regnskaber og CSR-rapporter med oplysninger om klima, miljø, samfundsansvar og selskabsledelse.Rapporter https://www.beof.dk/om-os-1/rapporter
Bornholms Energi & Forsyning støtter lokale initiativer og begivenheder som Folkemødet, Etape Bornholm og Wonderfestiwall. Selskabet administrerer desuden udlodningspuljen God Energi til Bornholm, der årligt uddeler op til 500.000 kr. til lokale projekter inden for fællesskab, kultur, idræt og bæredygtighed.God Energi puljen https://stem.beof.dk/TV2 Bornholm https://www.tv2bornholm.dk/artikel/beof-spytter-500000-kroner-i-god-energi
Historie Bornholms Energi & Forsyning blev etableret i 2016 gennem en fusion mellem Bornholms Forsyning A/S og Østkraft A/S, begge tidligere kommunale forsyningsselskaber.
I 2021 solgte selskabet datterselskabet El-Net Øst A/S til TREFOR El-net Øst A/S (en del af EWII-koncernen). Salget medførte en kapitaltilførsel, som blandt andet er anvendt til investeringer i vedvarende energi.Energy Supply https://www.energy-supply.dk/article/view/793522/ewii_kober_bornholms_elnetTV2 Bornholm https://www.tv2bornholm.dk/artikel/beof-saelger-elnettet-for-657-millioner-kronerKlimamonitor https://klimamonitor.dk/nyheder/art8224244/Salg-gavner-omstillingen-p%C3%A5-to-fronterRitzau https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/13632576/bornholmske-el-net-ost-bliver-en-del-af-ewii-koncernen?publisherId=13560138
Referencer
Kategori:Bornholm Kategori:Energiselskaber i Danmark Kategori:Forsyningsvirksomheder