František Provazník (født 7. februar 1948 i Prag) er en tjekkisk tidligere roer samt fotograf.

Rokarriere Provazník var med i den tjekkoslovakiske firer med styrmand ved OL 1972 i München sammen med Otakar Mareček, Karel Neffe, Vladimír Jánoš og styrmand Vladimír Petříček. I deres indledende heat blev de nummer to, hvilket de også blev i deres semifinale. I finalen var de to tysklandes både bedst, og vesttyskerne vandt guld foran østtyskerne, mens tjekkoslovakkerne hentede bronze.

Ved det sidste EM, i 1973, vandt samme besætning endnu en bronzemedalje.

Videre karriere Provazník har siden haft en lang karriere som fotograf i England og Tjekkiet. Han har især arbejdet med portrætfotografering og senest med fotografering af kulinariske motiver.

OL-medaljer 1972: Bronze Bronze i firer med styrmand

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Roere fra Tjekkiet Kategori:Roere fra Tjekkoslovakiet Kategori:Fotografer fra Tjekkiet Kategori:Personer fra Prag Kategori:Deltagere for Tjekkoslovakiet ved sommer-OL 1972 Kategori:Olympiske bronzemedaljevindere fra Tjekkoslovakiet