Marvin Federick Stalder (født 9. december 1905 i Riverside, Californien, død 2. september 1982 i Kerrville, Texas) var en amerikansk roer og olympisk guldvinder.
Rokarriere Stalder roede otter for sit universitet, University of California og var med til at vinde det amerikanske collegemesterskab i 1928. Samme båd repræsenterede USA ved OL 1928 i Amsterdam. Resten af besætningen bestod af Jack Brinck, Frank Frederick, Bill Thompson, Bill Dally, Ji Workman, Hubert Caldwell, Peter Donlon og styrmand Don Blessing. Der deltog i alt 11 både i konkurrencen, hvor amerikanerne kom i finalen ved at vinde alle deres heats. I finalen mødte de den britiske båd, der havde en nem semifinale uden konkurrenter, og de lagde også bedst fra land, men amerikanerne tog sig sammen og vandt deres tredje OL-guld i træk, mens Storbritannien fik sølv og Canada som tabende semifinalist bronze.
Videre karriere Stalder gik ind i militæret som officer, først i hæren og senere i luftvåbnet, og han blev pensioneret med rang af løjtnant.
OL-medaljer 1928: Guld Guld i otter
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Roere fra USA Kategori:Personer fra Californien Kategori:Deltagere for USA ved sommer-OL 1928 Kategori:Olympiske mestre fra USA