Superisligaen 2020-21 var den 61. sæson af den bedste danske ishockeyliga, og den var samtidig turneringen om det 64. danmarksmesterskab i ishockey for mænd. Turneringen afvikledes under navnet Metal Ligaen på grund af et sponsorat fra Dansk Metal. Ligaen havde deltagelse af de samme ni hold som den foregående sæson, og som først spillede et grundspil i form af en seksdobbelt turnering alle-mod-alle, hvilket gav 48 kampe til hvert hold, hvorefter de otte bedste gik videre til slutspillet om DM-titlen.
Mesterskabet blev vundet af grundspilsvinderne Rungsted Seier Capital, som i finaleserien besejrede grundspillets nr. 2, Aalborg Pirates, med 4-2 i kampe. Den afgørende kamp blev spillet den 27. april 2021 i Gigantium Isarena i Aalborg, hvor Rungsted vandt 3-2 efter sudden death. Shane Hanna afgjorde mesterskabet med sin scoring til 3-2 blot 44 sekunder inde i den forlængede spilletid i overtal 4 mod 3, efter at Aalborg i slutningen af den ordinære spilletid havde pådraget sig en udvisning på grund af for mange spillere på isen.
For at minimere smitterisikoen under COVID-19-pandemien blev der ikke afviklet en kamp om bronzemedaljerne. I stedet blev der uddelt DM-bronze til begge de tabende semifinalister, Esbjerg Energy, der havde tabt den ene semifinaleserie med 2-4 i kampe til Aalborg Pirates, og SønderjyskE Ishockey, som tabte sin semifinale til Rungsted Seier Capital med 1-4 i kampe. Det var første gang siden sæsonen 1970-71, at der blev uddelt to sæt DM-bronzemedaljer.
Turneringen blev afviklet under COVID-19-pandemien, og derfor kunne klubberne ikke udnytte hele deres arenakapacitet. I første spillerunde var klubberne underlagt retningslinjer, der medførte en nedsat tilskuerkapacitet i arenaerne, hvor tilskuerne skulle placeres med mindst 1 meters mellemrum og opdeles i separate sektioner på højst 500 tilskuere. Men på grund af et stigende antal smittede trådte yderligere restriktioner i kraft fra anden spillerunde, som begrænsede antallet af tilstedeværende til sportsbegivenheder, herunder spillere, trænere, ledere og frivillige, til højst 500 personer, hvilket i praksis begrænsede tilskuerkapaciteten til ca. 375 tilskuere.Metalligaen - KAMPENE SPILLES I AFTEN SOM PLANLAGT (18. september 2020) I midten af december blev restriktionerne på grund af yderligere stigende smittetal skærpet, hvilket medførte, at holdene måtte spille sæsonen færdig uden tilskuere på lægterne.
Tilskuerrestriktionerne medførte, at klubberne frygtede katastrofale konsekvenser såsom konkurser, økonomiske tab på flere hundrede millioner kroner og at dansk eliteishockey måtte lægges i graven på grund af de manglende tilskuerindtægter og at sponsorer ville trække sig fra klubberne. Men dommedagsprofetierne blev hurtigt skudt ned, og et par måneder inde i sæsonen kunne man observere, at det sportslige niveau i ligaen var det højeste i mange sæsoner. Klubberne i Metal Ligaen kunne lukrere på, at mange andre europæiske og nordamerikanske ishockeyligaer samtidig lå stille, og mange højt kvalificerede udenlandske spillere kunne derfor rekrutteres til en lavere løn end normalt, fordi spillerne var desperate efter at opnå spilletid.DR - For tre måneder siden var ishockeyligaen dødsdømt: Nu er det den 'bedste nogensinde' (19. november 2020)
Hold
Ligaen havde deltagelse af de samme ni hold, der spillede i den foregående sæson. En udvidelse til ti hold var på tale, eftersom ligaen havde modtaget en ansøgning om optagelse af et nyt hold, der skulle fungere som eliteoverbygning på IC Gentofte Stars. En skare af erhvervsledere med Jan Grænge i spidsen havde stiftet et ligaselskab, Gentofte Stars Elite, der fik Jesper Duus som direktør og Karsten Arvidsen som sportschef.Metal Ligaen - Duus er direktør og Arvidsen sportschef i Gentofte Stars Elite-satsning (25. oktober) Den 9. marts 2020 fik det nye hold dog afslag på ansøgningen om optagelse i ligaen, idet ligaforeningen enstemmigt vurderede, at det dokumenterede grundlag for det nye ligahold var for spinkelt.Metal Ligaen - Metal Ligaen udvides ikke til den kommende sæson (10. marts 2020)
HoldByArenaKapacitetEsbjerg EnergyEsbjergGranly Hockey Arena4.378Frederikshavn White HawksFrederikshavnNordjyske Bank Arena4.000Herlev EaglesHerlevSpar Nord Arena1.740Herning Blue FoxHerningKvik Hockey Arena3.000Odense BulldogsOdenseVinMedKant Arena3.280Rungsted Seier CapitalHørsholmBitcoin Arena2.380Rødovre Mighty BullsRødovreRødovre Centrum Arena3.600SønderjyskE IshockeyVojensFrøs Arena5.000Aalborg PiratesAalborgBentax Isarena5.000
I første spillerunde var klubberne underlagt retningslinjer, der medførte en nedsat tilskuerkapacitet i arenaerne, hvor tilskuerne skulle placeres med mindst 1 meters mellemrum og opdeles i separate sektioner på højst 500 tilskuere. Men på grund af et stigende antal smittede i samfundet trådte yderligere restriktioner i kraft fra anden spillerunde, som begrænsede antallet af tilstedeværende til sportsbegivenheder, herunder spillere, trænere, ledere og frivillige, til højst 500 personer, hvilket i praksis begrænsede tilskuerkapaciteten til ca. 375 tilskuere.
Trænere
Hold Træner Fra TilEsbjerg Energy Jason JaspersSæsonstartSæsonslutFrederikshavn White Hawks Jari PasanenSæsonstartSæsonslutHerlev Eagles Patric WenerSæsonstartSæsonslutHerning Blue Fox Ben CooperSæsonstartSæsonslutOdense Bulldogs Marc LefebvreSæsonstartSæsonslutRungsted Seier Capital Erik HjalmarssonSæsonstartSæsonslutRødovre Mighty Bulls Thor DreslerSæsonstartSæsonslutSønderjyskE Ishockey Mario SimioniSæsonstartSæsonslutAalborg Pirates Garth MurraySæsonstartSæsonslut Inden sæsonen
To af klubberne i ligaen kunne inden sæsonen præsentere en ny træner i forhold til den foregående sæson. Efter afslutningen på 2019-20-sæsonen meddelte Rødovre Mighty Bulls, at cheftræner Riku-Petteri Lehtonen efter en sæson i Rødovre og fem år i alt i udlandet havde valgt at vende hjem til Finland for at være mere sammen med sin familie. Som afløser ansatte klubben Thor Dresler, som inden da i fem sæsoner havde været assistenttræner i Esbjerg Energy. Dresler blev dermed den eneste danske cheftræner i ligaen i den sæson.Rødovre Mighty Bulls - Ny cheftræner til Mighty Bulls (20. marts 2020)
Hos Esbjerg Energy udløb Mark Pedersons kontrakt efter sæsonen 2019-20. Klubben valgte at undlade at forlænge Pedersons kontrakt, og canadieren måtte dermed tage afsked med Esbjerg efter syv sæsoner i spidsen for holdet.Hockeymagasinet - Pederson færdig i Esbjerg (26. maj 2020) I stedet ansatte klubben Jason Jaspers som ny cheftræner. Jaspers fik dermed sit første trænerjob, efter at han havde spillet 13 sæsoner i DEL.Hockeymagasinet - Jason Jaspers ny cheftræner i Esbjerg (3. juni 2020)
Til gengæld var der genvalg på cheftrænerposten i de øvrige syv klubber.
I løbet af sæsonen
Ingen klubber skiftede træner i løbet af sæsonen.
Efter sæsonen
For anden sæson i træk formåede Odense Bulldogs ikke at kvalificere sig til slutspillet, og efter grundspillets afslutning meddelte klubben, at cheftræner Marc Lefebvre ikke fik forlænget sin kontrakt.Metal Ligaen - ODENSE SKAL HAVE NY TRÆNER: Samarbejdet med Lefebvre ophører (15. marts 2021) Han blev erstattet af den tidligere Aalborg-træner Paul Thompson, som senest havde været træner for Unterland Cavaliers i Italien.Metal Ligaen - Paul Thompson ny træner i Odense Bulldogs (26. marts 2021)
Hos Herning Blue Fox levede sæsonens resultater heller ikke op til forventningerne. Holdet var til denne sæson bl.a. blevet forstærket med Mads Christensen og Mathias Bau, og inden sæsonen havde sportschefen meldt ud, at målsætningen var at vinde DM-guld.Hockeytinget - Klare ambitioner: Herning-sportschef vil vinde guld (18. september 2020) Holdet kvalificerede sig imidlertid ikke til Metal Final 4, sluttede grundspillet på en skuffende femteplads og tabte kvartfinaleserien til SønderjyskE Ishockey med 0-4 i kampe. En uge efter kvartfinalenederlaget meddelte klubben, at den stoppede samarbejdet med cheftræner Ben Cooper pga. de skuffende resultater. Cooper fik dermed kun to sæsoner i Herning. Og kort efter kunne den offentliggøre, at den tidligere Blue Fox-spiller Pekka Tirkkonen blev klubbens nye træner. Tirkkonen havde senest trænet finske JYP, men havde inden da også trænererfaring fra DEL og Nationalliga A.Herning Blue Fox - Velkendt finne er ny træner for blårævene (8. april 2021)
Grundspil
Format
De ni hold spillede en seksdobbelt-turnering alle-mod-alle, dvs. at alle hold spillede seks indbyrdes opgør fordelt ligeligt på hjemme- og udebane.
Der blev uddelt point efter IIHF's trepointsystem: Sejr i ordinær spilletid gav 3 point. Sejr i forlænget spilletid eller straffeslagskonkurrence gav 2 point. Nederlag i forlænget spilletid eller straffeslagskonkurrence gav 1 point. Nederlag i ordinær spilletid gav 0 point.
Begge hold blev tildelt 1,5 point i kampe, der blev aflyst pga. mindst syv COVID-19-smittede spillere i det ene holds trup eller lokale rejsebegrænsninger på tværs af kommunegrænserne, der var blevet indført pga. COVID-19-pandemien.
De otte bedste hold gik videre til slutspillet.
Stilling
Kampe