Kristiane Konstantin-Hansen, også stavet Christiane Constantin Hansen, (født 16. september 1848, død 13. juli 1925) var en dansk væver, tekstilkunstner og forhandler, der var specialiseret i broderi. Hun var datter af den berømte maler Constantin Hansen. Sammen med datteren af en anden dansk guldalderperson, kollegaen Johanne Bindesbøll, åbnede hun i 1873 en brodeributik i det centrale København. Forretningen blev decideret succesfuld over de næste 30 år; den tiltrak kunstnere, enkeltpersoner, kirker og skoler, og den fik internationale priser. Forretningen lukkede i 1903 for at gøre det muligt for Konstantin-Hansen og Johanne Bindesbøll at genskabe de store gobeliner til Frederiksborg Slot. Kristiane Konstantin-Hansen var også aktiv feminist.

Biografi

Opvækst, uddannelse og tidligt virke Kristiane Konstantin-Hansen var den ældste af 13 børn, hvoraf fire døde som spædbørn, af Constantin Hansen og hans hustru Magdalene Constantin-Hansen, f. Købke. Familiens omgangskreds bestod i høj grad af grundvigianere, og gennem hele sin barndom kom Kristiane Konstantin-Hansen i menigheden på Vartov, hvor N.F.S. Grundtvig virkede som præst. Det skulle senere vise sig at have stor betydning i hendes liv.

Hun blev oplært i broderifaget af brodøsen Georgia Skovgaard. Denne var nær ven af familien, og det var også hende, der udkastede idéen om at gøre håndarbejdet til en indtægtskilde. Forretningen "Den Konstantin-Hansen-Bindesbøll´ske Broderihandel" i Købmagergade i København så dagens lys i 1873, som partnerskab mellem Kristiane Konstantin-Hansen og Johanne Bindesbøll, og senere kom tekstilkunstneren til. Anna Sarauw (1839-1919) deltog selv efter sin flytning til Sorø i 1898. Hun tegnede nye mønstre og broderede til forretningen.Christian Sarauw: Omkring håndarbejdsforretningen "Konstantin-Hansen, Bindesbøll & Sarauw 1873-1903", s. 20-27. Tidsskriftet BILLEDKUNST, nr. 1, maj 2000 Herfra solgtes broderede værker, garn, mønstre og materialer, der anvendtes til puder, gardiner og andre tekstiler.

Forretningen navngaves "Boden". Boden blev velrenommeret inden for dansk tekstilt kunsthåndværk, også internationalt, og modtog en række priser.

Immanuelskirken på Frederiksberg blev indviet i 1893. Menighedens kvinder havde efter skitser af Joakim Skovgaard med korssting broderet altertæppet under ledelse af Johanne Bindesbøll og Kristiane Konstantin-Hansen. Motivet var påskeblomsten. Altertæppet til Jesuskirken i Valby stod Bodens kvinder også bag. Her var forlægget tegnet af Vilhelm Dahlerup, og motivet viser to hjorte ved en kilde.

Aktør i kvindebevægelsen Hele sit voksenliv deltog Kristiane Konstantin-Hansen i forreste række i kvindebevægelsen. Samtidig med driften af Boden varetog Kristiane Konstantin-Hansen i håndværks- og kunstbranchen arbejdet for at højne kvinders stilling som led i deres selvstændiggørelse.

Kristiane Konstantin-Hansens gudstro og ligestillingskamp fremdrager forskningschef ved Frederiksborg Nationalhistoriske Museum Lone Kølle Martinsen, her citeret: [at] de kvinder, der var engagerede i grundtvigsbevægelsen og i Dansk Kvindesamfund, i udtalt grad udfordrede en traditionel, patriarkalsk version af kristendommen, som bl.a. påbød dem at tie i offentligheden og i det hele taget være underordnede mennesker uden samme værdi som mænd. Grundtvigianerne anså ikke kristendommen for at påbyde kvinder tavshed eller underordning. Tværtimod ligger det i grundtvigianismen, at kvinder er skabt af Gud på lige fod med mænd, og at de som de første vidner til Jesu opstandelse er mændene ligeværdige i alle henseender. Lone Kølle konkluderer, her citeret: Kort sagt, så har teologer og religionsforskere langt hen ad vejen overset det kønnede og progressive i studiet af Grundtvig og hans tilhængere.

Hun blev medlem af styrelsen for Dansk Kvindesamfund, og i 1890 agiterede hun for oprettelsen af en systue for såkaldt "reformtøj", herunder alternativer til korsettet. Op til 1895 deltog hun i den overordnede planlægning med udkast til udstillingen og et økonomisk overslag for Kvindernes Udstilling fra Fortid og Nutid sammen med maleren Susette Holten, kammerherreinde Charlotte Klein, som var leder af Tegneskolen for Kvinder, og den daværende formand for Dansk Kvindesamfund Kirstine Frederiksen.Eva Lous Kvindernes Udstilling - forberedelserne, s. 7-8 i Kvindernes Udstilling fra Fortid og Nutid 1895. Artikel i Rotunden, nr. 12, december 1999. Udgivet af Statsbiblioteket i Århus. ISSN 0908-6781

I 1896 blev Kristiane Konstantin-Hansen medlem af Repræsentantskabet i Kvindernes Bygning og blev dermed en del af de tidligste forkæmpere for gennemførelsen af Emma Gads idé om anvendelsen af overskuddet fra Kvindernes Udstilling 1895 til en bygning for kvindeforeninger m.v.Lene Rasmussen Stærke pionerer, som trådte deres egne veje, Kristiane Konstantin-Hansen. S.3-10, Tidsskriftet Folkevirke, nr. 2 2026. Udgivet af oplysningsbevægelsen Folkevirke. ISSN 0015-5845

Arbejdet med gobelinerne på Frederiksborg Slot I 1898 rekrutterede arkitekt Ferdinand Meldahl Kristiane Konstantin-Hansen til det store projekt med genskabelsen af gobelinerne fra Christian 4's tid, som gik tabt ved branden på Frederiksborg Slot 1859. Arbejdet afsluttedes først i 1928 - tre år efter Kristiane Konstantin-Hansens død.

Det var Kristiane Konstantin-Hansen selv og Johanne Bindesbøll, som i 1899 anbefalede, at udsmykningen i Riddersalen skulle udføres som gobelin og ikke som kunstbroderi. I Danmark eksisterede kun begrænset viden om gobelindisciplinen, så henvendelsen kan kun betragtes som en ambitiøs og modig beslutning. Selve vævearbejdet startede i 1901, og forud for det foretog Kristiane Konstantin-Hansen rejser i Norden, London og ved Les Gobelins i Paris for at studere gobelinvævning og oplære kvindelige kunstnere i faget. Kunsthistorikeren Lene Bøgh Rønberg udtrykker, her citeret: Skabelsen af gobelinerne [var] ikke alene et vigtigt bidrag til den danske kunsthistorie, men også til kvindehistorien. Det var nemlig fremtrædende, professionelle tekstilkunstnere, der tog del i de afgørende beslutninger om projektet, og som ledte vævestuernes mange kvindelige vævere. Modsat i Frankrig, hvor der var en lang tradition for, at gobelinvævning blev udført af mænd, blev det i Norden kvinderne, som tog ejerskab over gobelinvævningen.

Historisk korrekthed var et nøgleprincip hos Ferdinand Meldahl, og opgaven med at tegne kartonerne med maleren og gobelinvæveren Karel van Manders skildringer af Christian 4's sejre i Kalmarkrigen blev overdraget til dekorationsmaleren Christen Nielsen Overgaard. Disse krav betød for gobelinvæverne en mere "tør", fastlåst væveteknik end samtidens skønvirkestil, hvor mangfoldighed var en del af udtryksmåden.

Hele 1800-tallet blev blomstermotiver betragtet som anstændig genre for kvinder, der ønskede at male. I skønvirkestilen anvendtes ofte blomster, herunder de vilde, som baggrunde for hovedmotiverne.

Mælkebøtten som motiv anvendtes i særlig grad af maleren Susette Holten i forbindelse med hendes opgaver til Kvindernes Udstilling fra Fortid og Nutid i 1895. Hun brugte den som hovedmotiv i en række af sine vægudsmykninger og tæpper og i sine vignetter. Den vises nu som forgrundsvækst i gobelinen med motivet Kalmars Erobring. Scene fra Kalmarkrigen. Mælkebøtter vokser frem, side om side med andre af markens vilde blomster, foran de marcherende soldater.

Dét at kunne tegne blomster blev af lederne stillet som opgave til de vævere, der samarbejdede i de to hold på gobelinerne til Frederiksborg. Motiveringen for denne disciplin var at opøve og vedligeholde den enkelte vævers personlige arbejde.

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Tekstilkunstnere fra Danmark Kategori:Feminister fra Danmark