Rigsretssagen mod Donald Trump blev igangsat den 18. december 2019 af det demokratisk-kontrollerede Repræsentanternes Hus. USA's præsident Donald Trump var dels anklaget for magtmisbrug ("abuse of power") og dels for modarbejdelse af Kongressen ("obstruction of Congress"). Det republikansk-kontrollerede Senat frikendte den 5. februar 2020 præsidenten på begge anklagepunkter. To tredjedele af Senatets 100 medlemmer (67 medlemmer) skal jf. den amerikanske forfatning stemme for forslaget, for at dømme præsidenten. 52 senatorer stemte således mod det første anklagepunkt (magtmisbrug), mens 53 senatorer stemte mod det andet anklagepunkt (modarbejdelse af Kongressen).How senators voted on Trump’s impeachment (Politico), hentet d. 6. april 2020
Baggrund Donald Trump er den tredje amerikanske præsident, der oplever, at en rigsretssag igangsættes under sin embedsperiode af Repræsentanternes Hus. De to andre præsidenter var Andrew Johnson i 1868 og Bill Clinton i 1999."Which other US presidents have been impeached?", The Guardian. (Hentet d. 6. april 2020) Senatet frikendte både Johnson og Clinton."Long Before Trump, Impeachment Loomed Over Multiple Presidents", The New York Times. Hentet d. 6. april 2020 Et udvalg under Repræsentanternes Hus (det såkaldte "The House Judiciary Committee") havde også vedtaget tre anklagepunkter mod Richard Nixon i 1974, men Nixon valgte efterfølgende at resignere, inden Repræsentanternes Hus nåede at stemme om anklagepunkter. Således blev en formel rigsretssag aldrig indledt mod Nixon.
Tidligere forsøg på at igangsætte en rigsretssag mod Trump Flere forsøg på at indlede en rigsretssag mod Trump havde tidligere været forsøgt. Således havde forskellige personer beskyldt Trump for, at han havde beskæftiget sig med aktiviteter – både inden og under hans præsidentperiode – som berettigede en igangsættelse af en rigsretssag.Revesz, Rachael (d. 20. januar, 2017). "Website aiming to impeach Donald Trump so popular it crashed". The Independent. Hentet d. 7. april, 2020.Gold, Matea (20. januar, 2017). "The campaign to impeach President Trump has begun". The Washington Post. Hentet d. 7. april, 2020.
Det første formelle forsøg på at igangsætte en rigsretssag blev etableret af to demokratiske medlemmer af Repræsentanternes Hus, Al Green og Brad Sherman, i juni 2017.Singman, Brooke (d. 7. juni, 2017). "Reps. Green and Sherman announce plan to file articles of impeachment". Fox News. Hentet d. 7. april, 2020. Her blev Donald Trump anklaget for modarbejdelse/hindring af retsvæsenets arbejde ("obstruction of Judges"), primært i relation til Trumps fyringen af den daværende FBI-direktør, James Comey.Resolution 438: "Impeaching Donald John Trump, President of the United States, for high crimes and misdemeanors", 115. Kongres. Hentet d. 7. april 2020. Republikanerne, som på daværende tidspunkt kontrollerede Repræsentanternes Hus, afviste at behandle forslaget, hvorfor forslaget aldrig kom til afstemning.
I august 2017 – umiddelbart efter urolighederne og terrorangrebet i Charlottesville, Virginia – annoncerede Steve Cohen (demokratisk medlem af Repræsentanternes Hus), at han agtede at introducere et forslag, der havde til formål at igangsætte en rigsretssag baseret på Trumps manglende moralske lederskab ("failed the presidential test of moral leadership").Le Miere, Jason (d. 17. august, 2017). "Trump Impeachment Process Begins as Democrat States President 'Failed Test of Moral Leadership'". Newsweek. Hentet d. 07. April, 2020. Den 15. november 2017 introducerede seks demokrater (inkl. Steve Cohen) resolution 621, som indeholdte fem anklagepunkter mod Trump, bl.a. hindring af retsvæsenets arbejde ("obstruction of Judges") og forskellige lovbrud i forbindelse med vederlag ("emoluments clause").Resolution 621: "Impeaching Donald J. Trump, President of the United States, of high crimes and misdemeanors.", 115. kongres. Hentet 7. april, 2020. Flere demokrater var modstander af forlaget.Freking, Kevin (d. 15. november, 2017). "5 House Dems introduce impeachment articles against Trump". Associated Press. Hentet d. 15. april, 2017.
I slutningen af oktober 2017 igangsatte Tom Steyer – en aktivistisk hedge-fund manager, der senere (i 2019) annoncerede sit kandidatur til at blive den demokratiske præsidentkandidat – en kampagne om at igangsætte en rigsretssag mod Trump. Kampagnen fik hurtigt samlet 1,3 millioner underskrifter og havde godt et år efter (i januar 2019) samlet over 7,0 millioner underskrifter."Need To Impeach Movement" - Timeline . Hentet d. 7. april 2020.
Al Green, tidligere omtalte demokratiske kongresmedlem, fremlagde i december 2017 endnu et forslag (resolution 646), der ligeledes havde til hensigt at igangsætte en rigsretssag. Denne gang indeholdte forslaget to anklagepunkter, som skulle retfærdiggøre en rigsretssag mod Trump: (i) associere præsidentembedet med hvid nationalisme, nynazisme og had ("Associating the Presidency with White Nationalism, Neo-Nazism and Hatred") og (ii) tilskynde til had og fjendtlighed ("Inciting Hatred and Hostility").Resolution 646: "Impeaching Donald John Trump, President of the United States, of high misdemeanors.", 115. kongres. Hentet 7. april, 2020. Forslaget refererede forskellige tweets og kommentarer fra Donald Trump, som skulle retfærdiggøre de to anklagepunkter – heriblandt refererede forlaget de udtalelser, som Trump var kommet med i forbindelse med urolighederne og terrorangrebet i Charlottesville, Virginia, i august 2017. Republikanerne – anført af daværende flertalsleder Kevin McCarthy – agtede at sætte et forslag til afstemning i Repræsentanternes Hus, som havde til formål at besejre ("table") Al Green's forslag. Den 6. december 2017 stemte 364 medlemmer af Repræsentanternes Hus for at besejre føromtalte forslag, mens kun 58 medlemmer stemte imod.Resolution 646: "FINAL VOTE RESULTS FOR ROLL CALL 658". Hentet 7. april 2020. 238 republikanske medlemmer havde stemt for, mens også et flertal blandt demokraterne (126 medlemmer) havde stemt for. Al Green havde således ikke fået opbakning fra det demokratiske lederskab, hvor Nancy Pelosi og Steny Hoyer efterfølgende i en fællesudtalelse havde påpeget, at det ikke var det rette tidspunkt at overveje at igangsætte en rigsretssag, omend der var rejst legitime spørgsmål om Trumps egnethed.DeBonis, Mike (d. 6. december, 2017). "House votes to kill Texas lawmaker’s Trump impeachment effort". Washington Post. Hentet d. 7. april, 2020.
I januar 2018 forsøgte Al Green endnu engang at rejse forslaget om at igangsætte en rigsretssag, men forslaget blev endnu engang nedstemt ("tabled") med stemmerne 355-66.DeBonis, Mike (d. 19. januar, 2018). "Democratic Rep. Al Green offers second Trump impeachment measure". Washington Post. Hentet d. 8. april, 2020.
Demokraterne vandt flertallet i Repræsentanternes Hus ved midtvejsvalget i 2018, hvilket resulterede i, at snakken om at igangsætte en rigsretssag tog til. Trump havde således ved flere vælgermøder op til midtvejsvalget advaret sine støtter om, at demokraterne ville forsøge at igangsætte en rigsretssag, hvis de vandt et flertal i Repræsentanternes Hus.Sullivan, Kate (d. 7. september, 2018). "Trump tells supporters it'll be 'your fault' if he gets impeached". CNN. Hentet d. 8. april, 2020.Rajghatta, Chidanand (d. 23. august, 2018). "Donald Trump warns of market meltdown if he's impeached". The Times of India. Hentet d. 8. april, 2020. Nancy Pelosi – som i mellemtiden var blevet formand for Repræsentanternes Hus (Speaker of the House) – tilkendegav efterfølgende, i begyndelsen af januar 2019, at det ikke ville gavne landet at igangsætte en rigsretssag, men hun samtidig ikke ville udelukke, at det ville ske.Kim, Eun Kyung (d. 3. januar, 2019). "Nancy Pelosi says she won't rule out indictment, impeachment for Trump". Today. Hentet d. 8. april, 2020. Det blev på daværende tidspunkt, af flere iagttager, karakteriseret som værende et dilemma for demokraterne, om de skulle igangsætte en rigsretssag eller de skulle afvente nærmere undersøgelser, herunder Robert Muellers Ruslands-undersøgelsen.Todd, Chuck et al. (d. 2. marts, 2019). "Democrats face a dilemma on impeachment". NBC. Hentet d. 8. april, 2020. Efter at have genvundet flertallet i Repræsentanternes Hus havde demokraterne igangsatte adskillige undersøgelse af Trumps handlinger og gøren."Democrats launch new investigation into Trump's finances and Russia link". The Guardian. Hentet d. 9. april, 2020.Clare Jalonick, Mary (d. 5. marts, 2018). "House Democrats launch aggressive new Trump probe". Associated Press (AP). Hentet d. 9. april, 2020.
I marts 2019 tilkendegav Nancy Pelosi, at hun ikke støttede en igangsættelse af en rigsretssag. Her påpegede Pelosi bl.a., at en rigsretssag var en meget splittende proces for landet og medmindre, at der ville blive fremvist overvældende beviser og forslaget ville få tværpolitisk støtte, så mente hun ikke, at det var gavnligt for landet at igangsætte en rigsretssag:Gregorian, Dareh (d. 11. marts, 2019). "Don't bother: Pelosi says Trump 'just not worth' impeaching". NBC. Hentet d. 8. april, 2020."I'm not for impeachment, Impeachment is so divisive to the country that unless there's something so compelling and overwhelming and bipartisan, I don't think we should go down that path, because it divides the country. And he's just not worth it. No. I don't think he is. I mean, ethically unfit. Intellectually unfit. Curiosity wise unfit. No, I don't think he's fit to be president of the United States." – Nancy Pelosi (d. 11. marts 2019)Den amerikanske justisminister, William Barr, annoncerede d. 22. marts 2019, at specialanklageren Robert Mueller havde indleveret sin endelige rapport (Mueller-rapport) omhandlende russisk indblanding i præsidentvalget 2016, såkaldte Ruslands-undersøgelse.Breuninger, Kevin (d. 22. marts, 2019). "MUELLER PROBE ENDS: Special counsel submits Russia report to Attorney General William Barr". CNBC. Hentet d. 9. april, 2020. Barr offentliggjorde efterfølgende, d. 24. marts 2019, et referat af Mueller-rapporten, hvoraf det fremgik, at Mueller-rapporten ikke fandt bevis for at rejse tiltale mod andre amerikanere (inkl. folk associeret med Trump) for at have konspireret med Rusland.Lind, Dara (d. 24. marts, 2019). "Mueller report: The full text of William Barr’s summary letter". Vox. Hentet d. 9. april, 2020. Ligeledes fremgik det af Barr's referat, at Mueller-rapporten ikke var kommet frem til nogen endelige konklusion om, hvorvidt Trump havde modarbejdet retsvæsenets arbejde ("obstruction of Judges"). Barr og assisterende justitsminister, Rod Rosenstein, konkluderede dog – på baggrund af Mueller-rapporten beviser og gennemgang – at der ikke var tilstrækkelige beviser til at anklage præsidenten for at have modarbejdet retsvæsenets arbejde ("obstruction of Judges").