Hængefærgen Osten–Hemmoor er en hængefærge som krydser floden Oste mellem byerne Osten og Hemmoor i Niedersachsen, Tyskland.
Historie Broen ligger på en handelsrute hvor trafikken i de første år af det 20. århundrede var stærk stigende, så den hidtidige færgerute over Oste ikke længere havde tilstrækkelig kapacitet. En svingbro som kunne åbnes for skibstrafikken, ville blive for dyr, så i 1905 besluttede Osten kommune at bygge hængefærgen. Den blev indviet i 1909.
I 1974 blev der bygget en ny bro over Oste i forbindelse med en ny omfartsvej, og det var planlagt at hængefærgen skulle rives ned. Det blev forhindret da hængefærgen blev fredet som et teknisk kulturminde samme år. Færgen blev overtaget af en støtteforening som drev den som et turistmål indtil 2001 hvor driften blev midlertidigt stoppet da den behøvede omfattende reparationer og vedligeholdelse. Der blev indsamlet ca. 1,1 millioner euro til dette fra statsmidler og private. Driften blev genoptaget 21. april 2006.
Beskrivelse Broen er stålgitterbro som understøttes af to ben i hver side. Platformen bæres af en stålramme som udgår fra en vogn med fire hjul som kører på skinner monteret på broens nederste bjælker.
Tekniske specifikationer: Spænd: 80,0 m Gitterhøjde: 8,0 m Højde under broen ved normal vandstand: ca. 27,0 m Skinner og vogn: skinnelængde 90 m, sporvidde 9,2 m, akselafstand: 8,0 m Platform: bredde 4,3 m, længde 16,0 m, bæreevne 18 t, hastighed 0,4 m/s
Galleri
Litteratur Schwebefähre über die Oste bei Osten. Deutsche Bauzeitung, 18. Jahrgang, Heft 97 (4. Dezember 1909), S. 665–667 und Heft 103 (25. Dezember 1909), S. 705–708. Elektrische betriebene Schwebefähre. Elektrotechnische Zeitschrift, 31. Jahrgang, Heft 18 (5. Mai 1910), S. 458–459. Gisela Tiedemann, Jochen Bölsche: Über die Oste / Geschichten aus 100 Jahren Schwebefähre Osten-Hemmoor. MCE Verlag, Drochtersen 2009, . Wolfgang Neß, Christine Onnen, Dirk J. Peters: Die Schwebefähre Osten-Hemmoor. (= Historische Wahrzeichen der Ingenieurbaukunst in Deutschland. Band 4). Berlin 2009, . Peter Raap: Ein Wahrzeichen der Ingenieurbaukunst – Planung, Bau und Geschichte der Schwebefähre über die Oste von 1897 bis 2009 . Niederdeutsches Heimatblatt der Männer vom Morgenstern 719 (November 2009).
Referencer
Eksterne henvisninger Fördergesellschaft zur Erhaltung der Schwebefähre Osten – Hemmoor e. V. Broen på Structurae Schwebefähre über die Oste, Baujahr 1909, Osten (Land Hadeln), film fra 1974, doi:10.3203/IWF/E-2233
Kategori:Hængefærger Kategori:Gitterbroer Kategori:Etableret i 1909 Kategori:Fredede broer Kategori:Broer i Tyskland Kategori:Transport i Niedersachsen