Gutkind Forlag A/S er et dansk forlag, stiftet i januar 2020 og ejet af svenske Bonnier Books.

Ejerskab Gutkind Forlag er opkaldt efter Gutkind Hirschel, en jødisk indvandrer, der i begyndelsen af det 19. århundrede kom til Danmark fra Tyskland og åbnede sin første boghandel i København i 1804. Hirschel tog senere navneforandring til Gerhard Bonnier, og hans søn Albert Bonnier stiftede i 1837 i Sverige en forlagsvirksomhed, der siden fik en helt central plads i Nordens og Europas forlags- og medieliv.Bonnier og den danske forbindelse. Artikel i Berlingske 2. juni 2007.

Oprettelse Gutkind Forlag blev oprettet i januar 2020.Bonnier Books åbner nyt forlag i Danmark, Berlingske Lørdag 15.02.2020. Rosinantes tidligere forlagschef, Jacob Søndergaard, blev efter fusioneringen af Rosinante & Co. med Gyldendal kontaktet af svenske Bonnier Books, der i nogen tid havde været på udkig efter en mulighed for at komme tilbage på det danske marked. Det blev besluttet at stifte et nyt forlag med Jacob Søndergaard i spidsen som direktør.Ny forlagsdirektør: »Gutkind skal også være her om 100 år. Det lyder måske højtravende, men det er ambitionen«. Information 7. februar 2020. En række tidligere Rosinante-forfattere, bl.a. Helle Helle, valgte at indgå aftale om videreførelse af deres forfatterskaber på Gutkind Forlag. Populære danske forfattere dropper Gyldendal efter svensk gigants indtog i Danmark. Artikel i Politiken 29. januar 2020.

Øvrigt Stine Pilgaards roman Meter i sekundet udkom den 15. maj 2020 og var forlagets første udgivelse. Pilgaard modtog efterfølgende De Gyldne Laurbær for romanen.

27. november 2025 meddelte Bonnier, at de to danske forlag Gutkind og Alpha ville fusionere ved årsskiftet og fremover fungere som ligestillede imprints under navnet Gutkind A/S. Bonnier Books Danmark samler forlagene Gutkind og Alpha i én styrket organisation med fokus på litterær kvalitet og kommerciel gennemslagskraft. Pressemeddelelse 27. november 2025.

Eksterne henvisninger Gutkind Forlags hjemmeside

Referencer

Kategori:Forlag fra Sverige Kategori:Forlag fra Danmark Kategori:Etableret i 2020