Folkeskolereformen 2014 var en reform af den danske grundskole, folkeskolen. Reformen havde til formål at styrke faglighed og trivsel i folkeskolen og samtidig understøtte en nedbrydning af den sociale arv.L 51 Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love, Folketinget, 20. december 2013. Hentet 14. august 2021. Den politiske aftale om folkeskolereformen blev indgået 13. juni 2013 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre) sammen med Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Hovedparten af folkeskolereformen trådte i kraft den 1. august 2014, mens enkelte delelementer først blev lovpligtige fra skoleåret 2015/2016. Reformen kom efter den store lærerlockout i 2013, hvor den daværende regering ønskede at finansiere en kommende reform med lærernes arbejdstidsaftale.
Reformens overordnede mål
Et overordnet mål med reformen var at styrke elevernes læring og trivsel. Reformen formulerede følgende nationale mål for folkeskolens udvikling:Om nationale mål, Børne- og Undervisningsministeriet. Hentet 14. august 2021.
Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes, bl.a. gennem respekt for professionel viden og praksis.
Reformens midler
Aftalen betød, at der fra starten af skoleåret 2014/2015 skulle implementeres en længere og mere varieret skoledag for alle elever. Folkeskolereformen rummede både flere fagopdelte timer og ny tid til forskellige former for understøttende undervisning og aktiviteter, som havde til hensigt at skabe mere variation i elevernes skoledag.
Reformen byggede mere specifikt på følgende nye tiltag:Ny folkeskolereform virker fra august 2014 , Folkeskolen, 13. jun. 2013. Hentet 14. august 2021.FAKTA: Hovedpunkter i folkeskolereformen fra 2013. Berlingske Tidende, 11. september 2018. Hentet 14. august 2021.
Timetallet blev hævet så en skoleuge udgjorde 30 timer i børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer for 7. til 9. klasse.
Lektiehjælp blev obligatorisk for skolerne at tilbyde, men frivilligt for eleverne at deltage i.
Understøttende undervisning, der knyttede sig til de fag, eleverne havde på skoleskemaet med det formål at gøre skoledagen mere varieret og styrke elevernes sociale kompetencer og trivsel.
Pædagoger og andre medarbejdere med relevante kompetencer ville kunne varetage den understøttende undervisning.
Der skulle være mere idræt, motion og bevægelse svarende til 45 minutter om dagen.
Sammenslutning af forskellige fag: Sløjd og håndarbejde blev slået sammen til faget Håndværk og design mens Husgerning blev til faget madkundskab.
De fælles mål i de enkelte fag skulle præciseres og en række regelforenklinger skulle øge kommunernes og skolernes frihed og fleksibilitet.
Alle lærere skulle i 2020 have undervisningskompetence (svarende til linjefag) i de fag, de underviser i.
Evalueringer af reformen
Børne- og Undervisningsministeriet igangsatte på baggrund af aftalen et omfattende evaluerings- og følgeforskningsprogram – et program, der skulle følge folkeskolereformens udmøntning og løbende videreformidle erfaringerne til skole, kommuner, politikere og andre interessenter omkring skolen. Følgeforskningen byggede på systematisk dataindsamling der foregik årligt siden 2014 blandt elever, lærere, pædagoger, forældre og skolebestyrelsesformænd på ca. 200 udvalgte skoler samt skoleledere på alle skoler, i forvaltninger og udvalgsformænd i alle landets kommuner.
Midtvejsevalueringen af reformen foretaget i 2017 af Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA; nu VIVE) påviste i sine analyser kun relativt få sammenhænge, hvor reformelementerne havde påvirket elevernes læring eller trivsel.Jacobsen, R., Bjørnholt, B., Krassel, K.F. & Nørgaard, E. (2017) En længere og mere varieret skoledag - Implementerings- og effektundersøgelse. KORA - Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, København.
Fem følgeforskningsrapporter i 2018 og 2019 konkluderede, at der var tæt på ingen fremgang at spore ude på skolerne, når det handlede om at påviser en sammenhæng imellem reformelementerne og elevernes trivsel og læring.Fire år med skolereformen: Undervisningen er blevet mindre varieret , Folkeskolen, 12. december 2018. Hentet 14. august 2021.For femte år i træk: Ingen fremgang i elevernes trivsel , Folkeskolen, 8. november 2019. Hentet 14. august.Fem år efter: Ingen af målene for folkeskolereformen er indfriet , Folkeskolen, 25. november 2019. Hentet 14. august 2021.
Den afsluttende evaluering af elevernes faglige resultater og trivsel fire år inde i folkeskolereformen blev publiceret i 2020.Jensen, V.M., Bjørnholt, B., Mikkelsen, M.F., Nielsen, C.P., Ladekjær, E. (2020) Den længere og mere varierede skoledag – En analyse af reformens elementer. VIVE – Viden til Velfærd. Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, København. Hentet 14. august 2021.Nielsen, C.P., Jensen V.M., Kjer, M.G., Arendt, K.M. (2020) Elevernes læring, trivsel og oplevelser af undervisningen i folkeskolen. En evaluering af udviklingen i reformårene 2014-2018. VIVE – Viden til Velfærd. Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, København. Hentet 14. august 2021. Analysen var udført af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd og byggede på et omfattende datagrundlag af en kombination af registerdata, interview og spørgeskemaundersøgelser fra primært skoleledere, lærere og pædagoger. Konklusion var at fire år inde i folkeskolereformen var elevernes faglige resultater og trivsel stadig ikke var blevet løftet som forventet.Rapport: Elever er ikke blevet dygtigere af folkeskolereform. Berlingske Tidende, 17. januar 2020. Hentet 14. august 2021.Slutrapport: Folkeskolereformen har hverken løftet faglighed eller trivsel , Folkeskolen, 18. januar 2020. Hentet 14. august 2021.
Den afsluttende evaluering havde følgende hovedkonklusioner:
Flere fagtimer i dansk eller matematik gør ingen væsentlig forskel for elevernes faglige resultater efter folkeskolereformen
Lærere og pædagoger er mere positive over for understøttende undervisning, og er det integreret i den fagspecifikke undervisning, har det en positiv sammenhæng til elevernes trivsel på mellemtrinnet.
Konvertering af understøttende undervisning til to-voksen-timer har en lille positiv betydning for elevernes trivsel og fravær.
Ingen tegn på, at bevægelse fremmer elevernes faglige resultater.
Bevægelse kan styrke elevernes trivsel.
Bevægelse har en positiv betydning for de ressourcestærke elevers trivsel på mellemtrinnet.
Åben Skole kan have betydning for de faglige resultater og trivslen.
Modtagelse og efterspil Folkeskolereformen blev i begyndelsen anset som et godt initiativ af en større del af både eleverne og forældreneNu støtter forældre folkeskolereformen. tv2, 2 august 2014. Hentet 14. august 2021.Efter 100 dage med skolereformen: Eleverne er glade. Kristeligt Dagblad, 18. november 2014. Hentet 14. august 2021., men de manglende resultater skabte allerede i 2015 bekymring blandt forligskredsen og folkeskolens forskellige parter.Reformstatus: Bekymring og kritik af mange dele af reformen . Folkeskolen, 20. februar 2015. Hentet 14. august 2021.
Efter midtvejsevalueringen og de efterfølgende følgeforskningsrapporter fremlagde statsminister Lars Løkke Rasmussen og undervisningsminister Merete Riisager 11. september 2018 på den nye regerings vegne et udspil til en justering af folkeskolereformen med titlen ”Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed – Justeringer af folkeskolereformen”. der 7. maj 2019 blev vedtaget i sin endelige form. Ændringen af loven indeholdt syv tiltag hvor hovedelementerne var kortere skoledage, mindre understøttende undervisning og pausetid samt mere naturvidenskab på skemaet.Regeringen vil ændre folkeskole-reformen med syv tiltag - se dem her. tv2, 11. september 2018. Hentet 14. august 2021 Regeringen afviste at der var tale om et opgør med reformen, men snarere at der var tale om en justering af de elementer, der havde vist sig ikke at virke efter hensigten.Løkke og Riisager: Skoleudspil er ikke et opgør med reformen . Folkeskolen, 11. september 2018. Hentet 14. august 2021.
Den næste større reform af folkeskolen skete i 2024 som følge af “aftale om folkeskolens kvalitetsprogram - frihed og fordybelse”, der blev indgået den 19. marts 2024. Lovændringen trådte i kraft 1. januar 2025. Ændringerne omfattede en større frihedsgrad for den enkelte skole, en indsats for at hindre at, “for mange elever forlader grundskolen uden de nødvendige forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse” og at skabe en bedre balance mellem de unges uddannelsesønsker og samfundets behov for arbejdskraft.
Referencer
Kategori:Folkeskolen Kategori:Reformer