Carl Albin Dahl (født 2. januar 1900 i Landskrona, død 15. februar 1980 i Helsingborg) var en svensk fodboldtræner og -spiller i blandt andet Helsingør IF og Helsingborgs IF.

Spillerkarriere Som spiller blev han mester i den bedste svenske række Allsvenskan med Helsingborgs IF tre gange (1928-29, 1929-30 og 1932-33 og deltog med landsholdet i to olympiske lege.

Han debuterede på landsholdet i 1919, hvor han spillede i Landskrona BoIS. Han skiftede i 1922 til Helsingborg, for hvem han spillede 367 kampe og scorede 343 mål. På landsholdet spillede han frem til 1931 og nåede i alt 29 kampe, hvor han scorede 21 mål.

Ved OL 1920 spillede han førsterundekampen mod og scorede det sjette mål i 9-0-sejren, og i kvartfinalen mod scorede han svenskenes sidste mål til 3-4. Hollænderne scorede dog endnu et mål, hvorpå kampen gik i forlænget spilletid, hvor hollænderne afgjorde kampen. blev diskvalificeret i finalen, hvorpå Sverige fik en ny chance i kampen om medaljerne. Kampen mod blev dog tabt 1-2 (med svensk mål af Dahl), og dermed var Sverige ude af turneringen og endte på en femteplads.

Bedre gik det for Sverige ved OL 1924 i Paris, hvor holdet i første runde vandt uden kamp mod og i anden runde vandt 8-1 over samt i kvartfinalen 5-0 over . Dahl var egentlig ikke udtaget, men blev efter en skade tilkaldt til semifinalen mod , som blev tabt 1-2, samt mod i kampen om tredjepladsen, der endte 1-1. Der blev derpå spillet en ny kamp den følgende dag, hvor Sverige uden Dahl vandt 3-1 og dermed sikrede sig bronzemedaljerne.

Trænerkarriere

Efter at have afsluttet sin spillerkarriere fik Dahl en lang karriere som træner. I 1935 kom han til Helsingør IF, der dengang var lige rykket op i Mesterskabsserien (nuværende Superligaen). Med denne klub opnåede han placeringer som nummer 8, 9 og 10.

Helsingør IF-spillerne elskede denne øresund-skånske trænerpersonlighed, ifølge Helsingør IF's daværende målmand Henry Rosendahls erindringer:

I 1938 drog han de fire kilometer tilbage til Helsingborg IF og førte i 1940-41 de rød-blå kollegaer til guld i Allsvenskan.

1947-48 vendte han tilbage til Helsingør IF igen.

I 1948 og 1950-51 førte han Råå IF, få kilometer syd for Helsingborg, fra fjerde division frem til pokalsejr og vicemestre i den Allsvenskan. Det blev senere til trænerjobs i flere andre svenske klubber.

Familie Albin Dahls lillebror, Harry Dahl, var også en dygtig fodboldspiller i Helsingborg og Landskrona. Han spillede desuden tolv landskampe og scorede otte mål.

Referencer

Kategori:Fodboldspillere fra Sverige Kategori:Fodboldspillere fra Helsingborgs IF Kategori:Fodboldspillere fra Landskrona BoIS Kategori:Deltagere for Sverige ved sommer-OL 1920 Kategori:Deltagere for Sverige ved sommer-OL 1924 Kategori:Olympiske sølvmedaljevindere fra Sverige