Fremmedordbog er en ordbog der lister og typisk forklarer fremmedord. Der kan også være etymologisk information for opslagsordet og markering af udtale. Visse fremmedordbøger har også omvendt indeks hvor man kan gå fra et opslag på et ikke-fremmedord til et fremmedord.

Danske fremmedordbøger På dansk redigerede Ludvig B. Meyer en fremmedordbog i 1800-tallet. Den 8. udgave fra 1924 er digitaliseret og gjort tilgængelig via hjemmesiden https://meyersfremmedordbog.dk. Der er over 80.000 opslagsord.

En anden Meyer udgav også i 1800-tallet fremmedordbøger. Anden udgave af denne Meyers bog kom i 1875, og en tredje og forøget udgave udkom i 1882 på Jacob Erslevs Forlag.

Gyldendals Fremmedordbog udkom første gang i 1960. Det var overlærer Sven Brüel der var hovedansvarlig for denne ordbog frem til sin død den 26. april 1981. I hans tid udkom fremmedordbogen i 8 udgaver. I 1983 var den nået frem til 9. udgave hvor Niels Åge Nielsen var hovedansvarlig. Sammenlagt er udgaverne udkommet i flere hundredtusinde eksemplarer. Den indgår i serien Gyldendals Røde Ordbøger. En senest solgt bog indeholder 38.000 opslagsord.

Politikens Forlag har også udgivet fremmedordbøger.

Større end Gyldendals og Politikens fremmedordbøger var Munksgaards Forlags fremmedordbog. Jørgen Bang var ansvarlig for denne ordbog og den udkom oprindeligt på Berlingske Forlag. Siden dette forlag lukkede i 1982 udkom nye udgaver på Munksgaard Forlag. Udgaven fra 1997 af Karl Hårbøl, Jørgen Schack og Henning Spang-Hanssen indeholdt også en omvendt ordbog. Dansk Fremmedordbog udkommer nu fra Gyldendal. Over 1.328 sider har anden udgave 50.000 fremmedordsopslagsord og 20.000 opslagsord i den omvendte fremmedordbog.

Fremmedordbøger Eksempler på danske fremmedordbøger Fremmedordbog, Ludvig Meyer 1044-siders stor ordbog Fremmedordbog, M. Meyer 464-siders stor ordbog. 466-siders stor ordbog. Gyldendals Fremmedordbog . 634 sider. Dansk Fremmedordbog

Henvisninger

Kategori:Ordbog