Adsbøl (dansk) eller Atzbüll (tysk) er en bebyggelse beliggende ved Eskeris Møllestrøm mellem Eskeris og Nisvrå i det nordøstlige Angel i Sydslesvig. Administrativt hører bebyggelsen under Eskeris Kommune i Slesvig-Flensborg kreds i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten. I kirkelig henseende hører stedet under Eskeris Sogn. Sognet lå i Ny Herred (Flensborg Amt, Sønderjylland), da området tilhørte DanmarkJens Peter Trap: Statistisk-topographisk beskrivelse af hertugdømmet Slesvig, Kjøbenhavn 1864, s. 502.
Adsbøl er første gang nævnt 1260 (Dipl. dan. 2, 1, 319). Stednavnet er afledt af mandsnavn Atte eller Atti, Den jyske / angeldanske udtale er AsbelWolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 132Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, s. 63Anders Bjerrum, Kristian Hald og Peter Jørgensen: Sydslesvigs stednavne, 7. bind, Akademisk forlag 1948, s. 373. Omtrent 1750 oprettedes en landsbykro i Adsbøl, bygningen huser i dag et feriehjem for børn. Eskeris Møllestrøm snor sig vest for Adsbøl igenmem en kuperet morænedal med buskede skråninger og en lille bøgskovBerthold Hamer: Topographie der Landschaft Angeln, 1. bind, Husum 1994, s. 58.
Noter
Kategori:Byer i Angel