Arturs Krišjānis Kariņš (født 13. december 1964 i Wilmington, Delaware, USA) er en lettisk-amerikansk politiker, der var Letlands ministerpræsident fra 2019 til 2023. Han er fra september 2023 Letlands udenrigsminister. Kariņš er uddannet lingvist og har været aktiv som forretningsmand. Han er tidligere økonomiminister og tidligere medlem af Europa-Parlamentet. Kariņš blev født i Wilmington, Delaware i USA, da hans forældre var flygtet fra den sovjetiske besættelse. Han var i sin ungdom aktiv i det lettisk-amerikanske mindretalsfællesskab i og omkring Delaware.
Efter at have færdiggjort en bachelor og ph.d. i lingvistik ved University of Pennsylvania flyttede Kariņš til Letland i 1997 og grundlagde et selskab, der specialiserede sig i frosne fødevarer. Han var blandt grundlæggerne af partiet Ny Tid i 2002. Partiet fusionerede i 2011 med andre centrum-højre-partier og dannede partiet Vienotība.
Efter at have tjent som medlem af Letlands parlament, Saeima, samt som økonomiminister og som medlem af Europa-Parlamentet gennem 2000'erne og -10'erne blev Kariņš valgt som Vienotības ministerpræsidentkandidat til parlamentsvalget i 2018. Ved valget blev Vienotība det mindste parti i parlamentet. Efter flere måneders forhandlinger, hvor lederne af de større partier ikke kunne forme en koalition, blev Kariņš i januar 2019 nomineret af præsidenten Raimonds Vējonis som en kompromiskandidat til at danne en regering. Han tiltrådte den 23. januar 2019 og overlevede et mistillidsvotum med 58-33 stemmer den 11. april 2019.
Opvækst og ungdom Kariņš blev født i Wilmington, i delstaten Delaware i USA i en lettisk-amerikansk familie. Hans forældre var begge flygtet fra Letland efter Sovjetunionens besættelse i 1944 og voksede begge op, mødtes og blev gift i Sverige før de sammen emigrerede til USA. Hans far, Uldis, var civilingeniør grundlagde et selskab i Delaware, der senere opkøbte andre selskaber i de Midt-Atlantiske delstater i USA.
Ifølge Kariņš var han og hans storesøster de to eneste etniske lettere i deres skole. Hans familie var aktiv i Delawares lettiske mindretalsfællesskab og gik regelmæssigt i lettisk kirke, gik i søndagsskole, sang i lettiske kor samt deltog i, og senere arbejdede ved, lettiske sommerlejre. Op gennem hans ungdom spillede Kariņš guitar og trommer med hans lettiske venner i et band, der rejste rundt i USA og spillede ved begivenheder som bryllupper. Han deltog også i demonstrationer i Washington, D.C. mod den sovjetiske besættelse af Letland. Kariņš besøgte Letland for første gang i 1984 og brugte flere somre der inden han flyttede permanent til landet i 1997.
Uddannelse og erhvervskarriere Efter at have gennemført high school studerede Kariņš ved det lettiske gymnasium i Münster i Tyskland i 1983. En af hans lærere var Egils Levits, der i 2019 blev valgt som Letlands præsident, blot få måneder efter Kariņš blev ministerpræsident. Fra 1984 til 1986 studerede han ved St. John's College i Annapolis, Maryland før han skiftede til lingvistik ved University of Pennsylvania, hvor han dimitterede summa cum laude i 1988.
I 1990 modtog han et stipendium fra den amerikanske stat til at modtage russisk-timer i Leningrad, og i 1994 modtog han endnu et statssponsoreret stipendium – denne gang til at studere ordaccenter og være gæsteunderviser i sociolingvistik ved Letlands Universitet.
I 1996 færdiggjorde Kariņš en ph.d. i lingvistik fra University of Pennsylvania og specialiserede sig i automatisk stemmegenkendelse.
Kort efter flyttede han til Letland, hvor han havde til hensigt at undervise i sprog, men blev nægtet en lærerposition som akademiker grundet manglende undervisningserfaring. Ifølge Kariņš var hans negative oplevelser med at arbejde med det lettiske bureaukrati under hans tid i erhvervslivet hans oprindelige inspiration til at træde ind i lettisk politik. Han var også kortvarigt, fra 1999 til 2000, formand for et bil- og kontorforsyningsselskab kaldet Formula.
Politisk karriere thumb|Kariņš' officielle billede som medlem af det niende Saeima. thumb|Kariņš taler ved EPP's kongres i Zagreb i november 2019. Ny Tid, medlem af Saeima og økonomiminister I de tidligere 2000'ere inviterede Einars Repše Kariņš til at deltage i grundlæggelsen af partiet Ny Tid, og Kariņš hjalp med at skrive partiets oprindelige partiprogram. Han blev valgt til Saeima for partiet i oktober 2002. Ved samme valg blev Ny Tid det største parti i Saeima med 26 ud af 100 pladser. Under sin tid i Saeima tjente han som medlem af uddannelses-, kultur- og videnskabskomitéerne. Han var derudover gruppeformand for Ny Tids parlamentargruppe fra 2002 til 2004.
Efter fratrædelsen af ministerpræsidenten Einars Repše i starten af 2004 blev Kariņš nævnt som værende en mulig kandidat til at blive den nye ministerpræsident. Han blev dog fravalgt af præsidenten Vaira Vīķe-Freiberga tl fordel for Indulis Emsis og igen til fordel for Aigars Kalvītis efter Emsis' fratrædelse få måneder senere. Han blev i stedet økonomiminister i Kalvītis' første regering fra december 2004 til april 2006. Ifølge Kariņš selv havde han et stridbart forhold til Kalvītis under hans tid som minister I april 2006 blev Kariņš truet med retsforfølgelse efter et forhold, han havde haft til et selskab, der angiveligt havde misbrugt EU-midler. Selvom Kariņš i første omgang nægtede at træde tilbage forlod hele Ny Tid-partiet regeringen den 6. april 2006 grundet en igangværende konflikt med Kalvītis og hans parti, Folkepartiet.
Kariņš blev genvalgt til Saeima den 7. oktober 2006. Selvom Ny Tid vandt en delt andenplads sammen med De Grønnes og Bøndernes Forbund med 18 mandater gik partiet ikke med i Kalvītis' koalition og forblev derimod i opposition. I marts 2007 blev Kariņš én af to medformænd af Ny Tid sammen med Einars Repše. Da Ny Tid stemte for at fusionere med Vienotība blev Kariņš medlem af Vienotība. I juli 2017 kritiserede han fem medlemmer af Saeima, der forlod Vienotība for at blive medlemmer af det nye AP!-parti, for primært at foretage partihoppet grundet deres chancer for at blive genvalgt. Han indikerede samtidig, at han selv ikke ville forlade partiet så længe hans "værdier ikke havde ændret sig." Han forblev medlem af partiet, da det i april 2018 skiftede navn til Jaunā Vienotība.
Medlem af Europa-Parlamentet thumb|Kariņš i 2017 ved en konference om det europæiske energimarked.
I juli 2009 blev Kariņš medlem af Europa-Parlamentet. Han var medlem af Komitéen for Industri, Forskning og Energi samt afløser i Komitéen for Økonomi og Monetære Anliggender og Specialkomitéen for Skatteafgørelser og Andre Lignende Foranstaltninger i Karakter eller Effekt. I parlamentet var han medlem af EPP-gruppen, der på dette tidspunkt var den største gruppe i parlamentet. Han var også medlem af Reconciliation of European Histories Group. Kariņš blev genvalgt til Europa-Parlamentet ved Europa-Parlamentsvalget i 2014.
I et interview i maj 2015 argumenterede Kariņš for Letlands accept af deres kontroversielle kvote af flygtninge foreslået af EU for at lindre Flygtningekrisen i Europa. Han sagde, at Letland i fremtiden ville forvente hjælp fra andre EU-lande, hvis en potentiel krise ville føre til større mængder ukrainske migranter.
Ved overtagelsen af ministerpræsidentposten overtog Aleksejs Loskutovs hans plads i Europa-Parlamentet.
Kandidatur til ministerpræsidentposten i 2018 Den 23. april 2018 blev det annonceret, at Kariņš skulle være Vienotības kandidat til ministerpræsidentposten til parlamentsvalget i 2018. Han valgte ikke at stille op til Saeima men derimod fokusere på at beholde sin plads i Europa-Parlamentet. Under annonceringen af hans kandidatur til ministerpræsidentposten kaldte han den siddende regering, ledet af Māris Kučinskis fra Liepāja-partiet, for "tåbelig" selvom fem af de tretten ministre var partifæller fra Vienotība. Selvom meningsmålinger så sent som i juli forudså, at Vienotība ikke ville nå spærregrænsen på 5%, der skulle til for at blive valgt til Saeima, var partiet i stand til at opnå et comeback og blev ved valget den 6. oktober valgt som det mindste af syv partier med blot 6,7% og otte mandater.
Den 7. januar 2019 fik han mandat af den daværende præsident, Raimonds Vējonis, til at danne den næste regering efter de tidligere nominerede Jānis Bordans og Aldis Gobzems var mislykkedes i en stadigt fortsættende forhandlingsproces. Under accepten af nominationen annoncerede Kariņš, at hans regerings prioriteter ville inkludere reformer i finans- og uddannelsessektoren, anti-korruptionsforanstaltninger samt afvikling af et kontroversielt tilskud til grøn energi, der var blevet misbrugt af selskaber i forgangne år.
Ventspils' borgmester Aivars Lembergs opfordrede Kariņš, der er statsborger i både USA og Letland, til at opgive sit amerikanske statsborgerskab mens han var ministerpræsident, men nægtede at gøre det.
Kariņš tiltrådte som ministerpræsident den 23. januar 2019. Han ledte en bred centrum-højre-koalition bestående af fem konservative og liberale partier: Hvem tilhører staten?, JKP, Attīstībai/Par!, Nationalalliancen og Jaunā Vienotība. De Grønnes og Bøndernes Forbund samt det socialdemokratiske Harmoni gik i opposition sammen med løsgængeren Julija Stepanenko.
Europa-Parlamentsvalget i 2019 Kariņš ledte hans parti til Europa-Parlamentsvalget 2019 i Letland. Hans parti mistede halvdelen af deres mandater og gik fra 4 til 2 mandater.
Ministerpræsident (2019–2023) thumb|Kariņš og viceministerpræsident Jānis Bordāns underskriver koalitionsaftalen, der skaber Kariņš-regeringen i januar 2019. Under hans bekræftelsesceremoni lovede Kariņš, at hans regering ville være "evolutionær, ikke revolutionær," og annoncerede et syv-punkts program, der prioriterede reform i finanssektoren, implementeringen af anti-korruptionsforanstaltninger, fortsættelse af Kučinskis-regeringens uddannelsesreform, forbedring men ikke gennemgribende ændring af sundhedssystemet, afskaffelse af det kontroversielle statstilskud til grøn energi, reducering af antallet af administrative enheder samt adressering af "demokratiske udfordringer." Den 5. april støttede han Juris Pūce, daværende minister for miljøbeskyttelse og regional udvikling, i hans beslutning om at afskedige den siddende borgmester i Riga, Nils Ušakovs, som følge af flere lovovertrædelser.
17. august 2023 indgav Kariņš sin afskedbegæring som ministerpræsident hvorefter hans regering fortsatte som et forretningsministerium. Regeringen gik af 15. september og blev afløst af en ny regering med Evika Siliņa som ministerpræsident.
Indenrigspolitik Reform i finanssektoren Den 13. juni 2019 godkendte Saeima de foranstaltninger, der tillod lettiske institutioner at implementere FN-sanktioner hurtigere, der reducerede Kommissionen for finans- og kapitalmarkederne fra fem medlemmer til blot tre og gjorde, at det var Saeima, der skulle udpege disse tre medlemmer til deres positioner i kommissionen. Kommissionens formand Peters Putniņš protesterede imod foranstaltningerne, da de effektivt ville give politikere større kontrol over hvad skulle være en apolitisk regulerende enhed.
Uddannelse Ved hans udnævnelse som ministerpræsident annoncerede Kariņš, at hans regering ville fortsætte med implementeringen af reformer af uddannelsessystemet, der var blevet planlagt af den tidligere regering ledet af Māris Kučinskis. Disse reformer inkluderede en reorganisering og nedlægning af skoler med et lavt antal studerende samt den gradvise transition til undervisning udelukkende på lettisk på alle offentlige gymnasier og nye kompetencebaserede pensum-standarder.