Aplastisk anæmi () er en anæmisk sygdom, hvor kroppen producerer for få blodceller som følge af en nedsat produktion i knoglemarven. Normalt produceres blodcellerne af stamceller i knoglemarven, og sygdommen opstår netop på baggrund af en skade på eller undertrykkelse af disse stamceller.Aplastisk anæmi af Hans Carl Hasselbalch, speciallæge på sundhed.dk fagligt opdateret:17.10.2018 Dette skaber en mangel på alle tre typer blodceller: røde blodlegemer (erytrocytter), hvide blodlegemer (leukocytter) og blodplader (trombocytter), hvilket samlet betegnes som pancytopeni. Sygdommen rammer oftest yngre mennesker, men forekommer ligeledes blandt ældre.
Klinisk skelnes der mellem en medfødt (grundet genetisk arv) og en erhvervet form for aplastisk anæmi. Den erhvervede form kan være idiopatisk, det vil sige uden kendt årsag, hvilket gør sig gældende i cirka halvdelen af alle tilfælde. Alternativt kan lidelsen være sekundær og opstå som følge af eksponering over for kemikalier, stoffer eller stråling. Sekundær aplastisk anæmi forårsages mere specifikt af enten en direkte toksisk virkning på knoglemarvens stamceller (eksempelvis ved brug af medikamenter og cytostatika eller ved ioniserende stråling) eller af immunologiske mekanismer og immunreaktioner. Sådanne reaktioner kan dække over hypersensibilitet over for kloramfenikol, sulfapræparater, NSAID, guldsalte og mange andre medikamenter, ligesom visse virusinfektioner kan være udløsende.
Det lave antal blodceller medfører kliniske symptomer i form af bleghed, infektionstendens samt blødningstendens, herunder petekkier. Ubehandlet har aplastisk anæmi en dårlig prognose, men tilstanden kan behandles. Behandlingen består i at eliminere eventuelle udløsende faktorer og omfatter derudover infusion af erytrocytkoncentrater, immunsuppressiv behandling samt knoglemarvstransplantation.
Kilder og henvisninger
Kategori:Blodsygdomme