Hanna Pauli (født Hirsch 13. januar 1864 i Stockholm; død 29. december 1940 i Solna) var en svensk kunstmaler, og har gennem et antal betydende værker en central position i svensk kunsthistore. Hun var figurmaleren som gav indsigtsfulde tolkninger af samtiden.De drogo till Paris, Nordiska konstnärinnor på 1800-talet, Liljevalchs Konsthall, Hanna Pauli betegnes i nutidig faglitteratur som Hanna Hirsch Pauli, for at skabe sammenhæng i hendes oevre og fastholde hendes identitet.
Opvækst og liv Hanna Hirsch Pauli var datter af musikudgiveren Abraham Hirsch og Pauline Meyerson af købmandsslægt. Hanna var yngste barn i en søskendeflok på seks børn. Familien tilhørte den øvre jødiske middelklasse, og familiens store interesse var musik.
I sommeren 1887 giftede Hanna Hirsch sig med kollegaen Georg Pauli, som hun mødte i Paris, og samme efterår rejste de til Italien i et år. De flyttede senere tilbage til Stockholm. For samtiden var kunstnerfaget uforeneligt med ægteskab, men Hanna Hirsch Pauli var selv økonomisk uafhængig, og Georg var en indflydelsesrig kunstner, og dermed lykkedes hun med, at forene familieliv med en karriere som kunstner, på trods af et stort hushold med megen repræsentation. De fik 3 børn sammen.
Uddannelse Hanna Hirsch Pauli var meget dygtig med tegning og maling som barn, var veninde med Eva Bonnier, og hun fulgtes allerede som 12-årig med hende gennem August Malmström malerskole for kvinder i Stockholm 1876-79, og Det Kongelige Svenske Kunstakademi i Stockholm. Hanna Hirsch Pauli fortsatte sin uddannelse i Paris fra 1885 til 1887 på Académie Colarossi og delte atelier med Eva Bonnier i en del af den tid. Mens hun arbejdede i Paris, dannede hun en række nære venskaber med andre kvindelige kunstnere fra de nordiske lande., bl.a. finnen Venny Soldan-Brofeldt.Hanna Pauli – Siri rathsmann – Anna Sjödahl, Göteborg Kunstmuseum, 1989,
Kunstnerisk praksis Som mange af sine mandlige malervenner fra Varbergskolen malede hun i 1880'erne genre- og landskabsmalerier, i 1890'erne nogle få symbolistiske billeder, men kom derefter især til at dyrke portrætmaleriet. Margareta Gynning side 212 i kataloget 1880-erne i nordisk maleri, Statens Museum for Kunst København, marts-maj 1986.
Hanna Hirsch Pauli var i hele sin karriere som kunstner åben for nye indtryk og maleriske strømninger, men beholdt hele tiden den realistiske tradition som bund i sit maleri.
Det moderne gennembruds krav om sandhed søgte hun at følge og valgte at skildre det nære i nutidslivet. Hun blev mødt af en fjendtlig offentlighed, få var de som efterspurgte hende intense menneskeskildringer. Hanna Paulis værk er præget af egne erfaringer med den kvindelige identitets indre rum, hvor bogerskabets kvinder formedes til individer og hele tiden skulle holde familiemedlemmernes indbyrdes forhold for øje – og hvor de lærte sig at fin-observere og analysere følelser og menneskelige samspil. Dette var udgangspunktet for Hanna Hirsch Paulis skabende, og det var her hun lærte dét, som er et særkende for hendes kunst.
I 1887 lykkedes det hende at få portrættet af sin finske kollega Venny Soldan-Brofeldt på Pariserudstillingen. Hanna Pauli i Svenskt biografiskt lexikon Portrættet er realistisk og ukonventionelt for sin tid, idet det portrætterer en kvindelig kunstner på arbejde (siddende på gulvet med ler i hænderne) snarere end i korrekt borgerlig påklædning. Den afslappede uformalitet i Soldans udtryk og positur blev "fortolket som en afspejling af den frigjorte livsstil hos nordiske kvinder i Paris på den tid" Hansen, exh. cat. p.76-77, og portrættet blev også betragtet som uanstændigt og fordømt som "boheme". Pauli beskrev portrættet således:
Pauli modtog en medalje af tredje klasse for sit arbejde på Verdensudstillingen (1889) i Paris. Hun udstillede sine værker på the Palace of Fine Arts på Verdensudstillingen i Chicago, Illinois, i 1893.
Som det var tilfældet med de fleste andre svenske kunstnere i hendes generation, stod hendes malerier tættere på de franske juste milieu-malere, middelvejens malere, end på tidens impressionister – altså et brug af nogle af akademiets grundprincipper, men med træk fra impressionisternes måde at skildre lys via farve. Man anså hendes teknik for at være sjusket med den tykt påførte maling, som hun brugte til at vise lyspletter på den hvide borddug på sit maleri Frukostdags ( Morgenmadstid ) fra 1887 (på Nationalmuseum, Stockholm), hvilket provokerede en kritiker til at kommentere, at hun nok havde brugt borddugen til at tørre sine pensler af i.
Hendes levetidsproduktion var sparsom og bestod hovedsageligt af portrætter, af kunstmalere og forfattere fra hendes og hendes mands vennekreds, såsom portrættet af maleren Karl Nordström (1890, i Bonniers portrætsamling, Nedre Manilla, Stockholm), forfatteren Verner von Heidenstam forestillende Hans Alienus (en af hans litterære karakterer, 1896), forfatteren Selma Lagerlöf (1932, Nationalmuseum) og gruppeportrættet Vänner (Venner, 1907, Nationalmuseum), der viser forfatteren Ellen Key læse op for en gruppe i Pauli-familiens hjem.
Udstillinger
Parisersalonen, Kunstneren Venny Soldan-Brofeldt, 1887 Verdensudstillingen, Paris, 1889 Verdensudstillingen i Chicago, Illinois, USA, 1893 Kvinder i Paris 1850-1900, 2018 Hanna Hirsch Pauli – Kunsten at være fri, Den Hirschsprungske Samling, 2026
Udmærkelser og medaljer
Kunstakademiets hædersmedalje, Vid Lampan, 1885 Vedensudstillingen Paris, medalje af 3.kl., 1889
Udvalgte værker
Referencer
Litteratur Om Hanna Pauli side 212ff i kataloget 1880-erne i nordisk maleri, Statens Museum for Kunst København, marts-maj 1986. – Af Margareta Gynning ('förste intendent vid Nationalmuseum i Stockholm')
De drogo till Paris, Nordiska konstnärinnor på 1800-talet, Liljevalchs Konsthall,
Eksterne henvisninger
Hanna Pauli i Svenskt kvinnobiografiskt lexikon af Margareta Gynning og Hanna Pauli i Svenskt biografiskt lexikon af samme forfatter Hanna Pauli hos Digitaltmuseum.org og Hanna Paulis gravplads på Finngraven.se
Kategori:Malere fra Sverige Kategori:Svenskere i 1800-tallet Kategori:Svenskere i 1900-tallet Kategori:Personer fra Stockholm