DCU Ladies Cup (af sponsorhensyn kaldet Demin Cup Ladies) er Danmarks Cykle Unions officielle landevejs cup for kvindelige eliteryttere, der køres over flere afdelinger i løbet af et kalenderår. Løbsserien er blevet kørt siden 2020, og har deltagelse af Dame A, Dame B, U19 piger og 2. års U17 piger som har dispensation til at køre U19.

Historie For at udvikle løbsprogrammet for de bedste kvinder og talenterne i dansk cykelsport, skabte Danmarks Cykle Union en samlet serie af cykelløb for Dame A, Dame B, U19 piger og U17 piger. Alle rytterkategorier stiller til samlet start i de samme cykelløb, da dette vil skabe et større samlet felt af ryttere. Der uddeles point efter hvert løb, og den førende rytter i Ladies Cup får en førertrøje, mens den bedste U19-rytter skal bære en ungdomstrøje. Siden 2025 har der også været en særskilt pointkonkurrence.

På grund af coronaviruspandemien blev den første udgave af Ladies Cup kun afviklet over to afdelinger i 2020, hvor Tønder var vært for det første løb. Efter anden og sidste afdeling i starten af oktober i Holbæk, blev Rebecca Koerner fra ABC - Arbejdernes Bicykle Club kåret som den første samlede vinder af DCU Ladies Cup. Da Christina Bragh Lorenzen fra vandt 2024- og 2025-udgaven af løbsserien, var det femte og sjette år i træk at en ABC-rytter sikrede sig den samlede sejr. I 2021, 2022 og 2023 var det Marita Jensen som sikrede en sejr til holdet.

Navne Navne på DCU Ladies CupÅrNavnSponsor 2020–2022 DCU Ladies Cup 2023 Uno-X Ladies Cup Uno-X 2024–2025 Bording Cup Ladies Bording Danmark 2026– Demin Cup Ladies Demin skiltemaler

Vindere

Se også DCU Cup

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Etableret i 2020