Pobøl, Påbøl (dansk) eller Pobüll (tysk) er en landsby beliggende beliggende nord for Solved på gesten (midtsletten) i Sydslesvig. Administrativt hører Pobøl under Solved Kommune i Nordfrislands kreds i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten. I kirkelig henseende hører stedet under Fjolde Sogn. Sognet lå i Nørre Gøs Herred (Flensborg Amt, Sønderjylland), da området tilhørte DanmarkJens Peter Trap: Statistisk-topographisk beskrivelse af hertugdømmet Slesvig, Kjøbenhavn 1864, s. 217.
Pobøl er første gang nævnt 1445. Forleddet er gen. af mandsnavn glda. Pā. Efterleddet er -bølAnders Bjerrum: Sydslesvigs stednavne, 4. bind, København 1979-1984. s. 451, 452. På ældre dansk findes også formen PåbølJohannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, s. 311. I omegnen ligger landsbyerne og bebyggelser Pobølmark (Pobüllfeld), Kollundmark (Kollundfeld), Povlsgab (Paulsgabe) og Rubøl (Rupel). Midtvejs mellem Pobøl og Rubøl ligger det naturfredede skovområde Rubøl Skov (også Pobøl Bondeskov eller på tysk Pobüller Bauernwald). På vej mod Solved ligger Pobøl Mose (Pobüller Moor), som er første gang nævnt 1607. Mod Jørl findes engen Tordskær og skoven TordskovAnders Bjerrum: Sydslesvigs stednavne, 4. bind, København 1979-1984. s. 480.
Noter
Kategori:Sydslesvig