Skottorp er et byområde i Laholms kommun i Hallands län i Sverige og kyrkby i Skummeslövs socken.

Byen ligger i det sydlige Halland, nogle kilometer nord for Hallandsåsen, og cirka midt imellem Båstad og Laholm. Til Skummeslövsstrands badestrand er der omkring tre kilometer.

Historie Byen var frem til 1960'erne en stationsbebyggelse. I midten af 1990'erne blev jernbanen flyttet udenfor byen, og på det tidligere banelegeme blev der bygget en cykelbane.

Skottorp har ligesom de fleste andre mindre bebyggelser gennemgået store forandringer i løbet af 1900-tallet. I 1950'erne kom der flere servicevirksomheder og byen rummede ikke mindre end tre tankstationer, biograf, brandstation, konditori, posthus, dagligvarebutik og cykelhandler.

Bebyggelsen Byens kirke hedder Skummeslövs kyrka, og stammer fra 1100-tallet.

Den mest kendte bygning i Skottorp er Skottorps slot som ligger nogle kilometer fra byens centrum. Ved siden af slottet ligger der et mejeri.

Erhvervsliv Fra 1970'erne og frem til i dag har byens erhvervsliv forandret sig. Der er blevet færre servicevirksomheder, og i stedet er industriområdet i tilknytning til motorvejen ekspanderet.

Referencer

Litteratur

Kategori:Byer i Laholms kommun