Clyde Hefer (født 12. april 1961) er en australsk tidligere roer og dobbelt verdensmester.

Hefers første store resultater kom i letvægtsfireren, hvor han var med til at vinde VM i både 1980 og 1981.

Ved OL 1984 i Los Angeles roede han i otteren sammen med Craig Muller, Samuel Patten, Tim Willoughby, Ian Edmunds, James Battersby, Ion Popa, Stephen Evans og styrmand Gavin Thredgold. Australierne blev toer i indledende heat og vandt derpå opsamlingsheatet. I finalen vandt Canada guld, USA sølv, mens australierne hentede tredjepladsen.

OL-medaljer 1984: Bronze Bronze i otter

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Roere fra Australien Kategori:Deltagere for Australien ved sommer-OL 1984 Kategori:Olympiske bronzemedaljevindere fra Australien