right|thumb|220x220px| Percy-familiens gamle våbenskjold: Azurblå baggrund, fem sammenføjne ruder i en bjælke af guld.Debrett's Peerage, 1968, p.849 Dette våbenskjold indgår stadig som et felt i hertugerne i Northumberlands våbenskjold, men blev erstattet i ca. år 1300 af det af Henry de Percy, 1. baron Percy (d. 1314) antagne våbenskjold: Guld baggrund, oprejst løve i azurblå, kilden til hvilken er blevet angivet af flere som "Brabants løve",Burke's General Armory, 1884 & Landed Gentry den uddøde Redvers-families våbenskjold som jarler af Devon,Smith-Ellis, W., Antiquities of Heraldry, Vol. 1, pp.204-5, who suggests that a Roll of Arms c.1308-14 temp. Edward II lists the arms of Redvers as abatue or extinct and states in the same roll that they were borne by Sir Henry de Percy, whose father was heir of his 2nd brother Ingelram, who married Adeline, daughter and heiress of William de Fors by Isabel, daughter and heiress of Baldwin de Rivers, Earl of Devon. The Courtenays were also heirs of Isabel de Fors, and also quarter the Redvers lion eller Arundels løve kombineret med Warennes farve thumb|234x234px| Percy-familiens moderne våbenskjold: Guld baggrund, oprejst løve i azurblå, som vist på seglet, der tihørte Henry Percy, 1. baron Percy (d. 1314), sov var tilføjet Baronernes brev, 1301 og prydet med farverne som hans våbenskjold i Caerlaverock Poem våbenrulle af 1300 Huset Percy (oldfransk Perci) er en engelsk adelsslægt. De var en af de mest magtfulde adelsfamilier i Nordengland gennem store dele af Middelalderen, kendt for deres langvarige rivalisering med en anden magtfuld nordengelsk familie, Huset Neville.
Huset Percy nedstammer fra William de Percy (d. 1096), en normanner, der rejste over Kanalen til England efter William Erobreren i begyndelsen af december 1067, blev indsat som den 1. feudale baron af Topcliffe i Yorkshire,Sanders, I.J., English Baronies, Oxford, 1960, p.148 og genopbyggede York Castle i 1070. Navnet stammer fra herregården i Percy-en-Auge i Normandiet, familiens hjem på tidspunktet for den normanniske erobring af England. Medlemmer har holdt titlerne jarl af Northumberland eller hertug af Northumberland op til den dag i dag, foruden Baron Percy og andre titler. Percy-efternavnet er uddød to gange i den mandlige linje, men blev overtaget af ægtemanden til en Percy-arving og af deres efterkommere. I det 12. århundrede blev den oprindelige Percy-linje repræsenteret af Agnes de Percy, hvis søn med hendes mand Joscelin af Leuven antog efternavnet Percy. Igen i det 18. århundrede blev arvingen Elizabeth Seymour gift med Sir Hugh Smithson, der overtog efternavnet Percy og blev indsat som hertug af Northumberland.
Jarler af Northumberland Willam de Percy, 1. baron Percy, der kom fra landsbyen Percy i Normandiet, ankom til England efter Vilhelm Erobrerens magtovertagelse i 1066. Efter at have deltaget i "Massakren i Nordengland (1069-70)" ("Harrying of the North") blev han tildelt godser i Yorkshire af Hugh d'Avranches. Imidlertid var der i Henrik 2. af Englands regeringstid kun en kvindelig arving tilbage i familien, Agnes de Percy (død 1203), efter den tredje feudale barons død. Da hendes livgeding inkludere herresædet Topcliffe i Yorkshire, arrangerede Adelheid af Leuven, Henrik 1.'s anden hustru og nu enke, der havde giftet sig igen, Agnes' ægteskab med hendes yngre halvbror, Joscelin af Leuven. Efter deres bryllup slog adelsmanden fra Hertugdømmet Brabant i Det tysk-romerske Rige sig ned i England. Han antog efternavnet Percy, og hans efterkommere blev senere ophøjet til jarler af Northumberland. Percy-familiens slægtslinje kom til at spille en stor rolle i både Englands og Skotlands historie. Da næsten alle stormænd af Percy-familien tjente som Warden of the Marches, var de skotske affærer ofte af større betydning end de engelske.
1309: 1. baron Percy I 1309 købte Henry Percy, 1. baron Percy, Alnwick Castle fra Antony Bek, biskop af Durham. Borgen der var blevet grundlagt i slutningen af det 11. århundrede af Ivo de Vesci, en normannisk adelsmand fra Vassy, Calvados i Normandiet. En efterkommer af Ivo de Vesci, John de Vesci, havde arvet sin fars titler og godser efter farens død i Gascogne i 1253. Disse inkludere Baroniet Alnwick og en stor ejendom i Northumberland og betydelige godser i Yorkshire, herunder Malton. Da han var mindreårig, overførte kong Henrik 3. af England formynderskabet over Johns godser til et udenlandsk slægtning, hvilket vakte stor fornærmelse hos de Vesci-familien. Familiens ejendom og godser var kommet under Beks formynderskab, og han solgte dem til Percy-familien. Fra denne tid, var Percy-familiens skæbne, selvom de stadig beholdte deres landbesiddelser og titler i Yorkshire, permanent forbundet med Alnwick og dets borg.[citation needed]
1316: 2. baron Percy Henry Percy, 2. baron Percy, der blev tildelt Patrick 4, jarl af Marchs landbesiddelser i Northumberland, af Edvard 2. i 1316, begyndte at udvide borgens størrelse og forsvar. Han blev udnævnt til Edvard 3.'s råd i 1327 og modtog herregården og borgen Skipton. Han blev af Edvard 3. tildelt borgen og Baroniet Warkworth i 1328. Han deltog i belejringen af Dunbar og Slaget ved Halidon Hill og blev derefter udnævnt til konstabel i Berwick-upon-Tweed. I 1346 ledte Henry den engelske hærs højre flanke i Slaget ved Neville's Cross, hvor englænderne besejrede en større skotsk hær. Hans søn, Henry Percy, 3. baron Percy giftede sig med Maria af Lancaster, faster til Johan af Gents hustru Blanka af Lancaster. In 1377 blev den næste Henry Percy ophøjet til jarl af Northumberland, en titel som han fik efter Richard 2.' kroning. Han er også kendt som den Northumberland, hvis gerninger i den næste regeringstid fylder en så stor del af Shakespeares Henrik den Fjerde, og han er far til den mest kendte Percy af alle, Henry Percy den 4., bedre kendt som "Hotspur". Hotspur blev aldrig jarl af Northumberland, idet han blev dræbt i Slaget ved Shrewsbury, mens hans far stadig levede. Faren mistede også sine godser, da han blev frataget sin ære, liv og gods efter selv at både han og hans søn havde gjort oprør mod kong Henrik 4. Henrik 5. gav Hotspurs søn, den 2. jarl, hans families titler og ejendomme tilbage, og Percy-familien var trofaste støtter af Huset Lancaster under den efterfølgende borgerkrig Rosekrigene, hvor den 3. jarl og tre af hans brødre mistede deres liv.
Den 4. jarl var involveret i det politiske spil under de sidste konger af Huset York, Edvard 4. og Richard 3. Enten gennem ubeslutsomhed eller forræderi handlede han ikke i tide under Slaget ved Bosworth og bidrog dermed til sin allierede Richard 3.s nederlag til Henrik Tudor (der blev Henrik 7.). I 1489 blev han hevet af sin hest og myrdet af nogle af hans fæstere.[citation needed]
Den 5. jarl udfoldede en storhed i sin smag, og idet han var en af tidens rigeste stormænd, holdt han et meget stort hushold.[citation needed]
Henry Percy, den 6. jarl af Northumberland, var forelsket i Anne Boleyn og hendes accepterede bejler, indtil Henrik 8. giftede sig med hende. Han giftede sig senere med Mary Talbot, datteren af jarlen af Shrewsbury, men da han døde uden en søn, blev hans nevø Thomas Percy den 7. jarl.
Derefter endte en række af sammensværgelser, oprøret Rising of the North, planerne om at befri Marie Stuart og Krudtsammensværgelsen, hver en Percy-jarls fald blandt deres tilhængere. Som resultat af dette kom den 8. jarl and 9. jarl til at tilbringe mange år Tower of London, men den 10. jarl, Algernon, kæmpde mod kong Karl i Den engelske borgerkrig, uddøde Huset Percy-Leuvens mandslinje med Josceline, den 11. jarl. Arvingen til de umådelige Percy godser giftede sig med hertuge af Somerset, og hendes barnebarn giftede sig med en ridder fra Yorkshire, Sir Hugh Smithson, der i 1766 blev ophøjet til den 1. hertug af Northumberland og jarl Percy, og det er deres efterkommere, der nu repræsenterer den berømte gamle slægt.
Den nuværende hertug bor på Alnwick Castle og Syon House, lige uden for London.
Hertugerne af Northumberland thumb|right|200px|Hugh Percy, 1. hertug af Northumberland. Titlen blev skabt for tredje gang i 1766 for Hugh Percy, 2. jarl af Northumberland, den tidligere Sir Hugh Smithson, 4. baronet (1714-1786), der ved en parlamentslov i 1750 havde antaget efternavnet Percy til sig selv og sine efterkommere, idet han i 1740 havde ægtet datteren af Algernon Seymour, 7. hertug af Somerset (1684-1750), hvis mor Lady Elizabeth Percy (1667-1722), var den sidste af den ældre slægtslinje af det gamle Percy-slægt, da hun var det eneste overlevende barn af Josceline Percy, 11. jarl af Northumberland (1644-1670). I 1749 ophøjede kong Georg 2. Algernon, der havde arvet Hertugdømmet Somerset i 1748 til jarl af Northumberland og tildelte ham ærestitlen (til den ældste mandlige arving) Baron Warkworth af Warkworth Castle i County of Northumberland med en særlig arveret til hans svigersøn Sir Hugh Smithson, 4. baronet."No. 8887". The London Gazette. 23. september 1749. p. 2.Debrett's Peerage, 1968, p.1037
De ovenstående handlinger var et tilsigtet skridt til at tillade at Percy-familiens gamle navn og titler blev genoprettet til den ældre gren af Hertugdømmet Somerset, hvis mandslinje var ved at uddø, og som derfor snarligt skulle overgå til en yngre gren (en grandfætter i 4. led) ved Algernons død. Algernon blev også ophøjet til jarl af Egremont på samme tidspunkt med en anderledes arveret.Debrett's Peerage, 1968, p.851
I 1784 blev den 1. hertug også tildelt den selvstændige titel Lord Lovaine, baron af Alnwick i County of Northumberland, i Storbritanniens adelsrangssystem, med en arveret til hans anden søn Lord Algernon Percy,"No. 12514". The London Gazette. 27. januar 1784. p. 2. der arvede titlen og som blev ophøjet til jarl af Beverley i 1790, og den blev dermed også en ærestitel."No. 13249". The London Gazette. 26. oktober 1790. p. 646.
Hertugen blev efterfulgt i hertugdømmet og de tilknyttede titler af sin ældste søn, Hugh, den 2. hertug, en generalløjtnant i Storbritanniens hær. Den 2. hertug blev selv efterfulgt af sin ældste søn, Hugh, den 3. hertug, der i 1812, fem år inden at han arvede hertugdømmet, var blevet indkaldt til House of Lords i egenskab af sin fars ærestitel baron Percy."No. 16583". The London Gazette. 14. marts 1812. p. 497. Den 3. hertug holdt senere embede som kongen stedfortræder i Irland fra 1829 to 1830. He var barnløs og blev efterfulgt af sin yngre bror, Algernon, 1. baron Prudhoe, den 4. hertug, der i 1814 var blevet ophøjet til baron Prudhoe, af Prudhoe Castle i County of Northumberland, i Storbritanniens adelsrangssystem."No. 17164". The London Gazette. 17. august 1816. p. 1596. Den 4. hertug var admiral i Royal Navy og tjente navnlig som First Lord of the Admiralty i 1852. Han var også barnløs og ved hans død i 1865 uddøde Baroniet Prudhoe, mens Baroniet Percy (der godt kunne arves gennem en kvindelig linje) blev arvet af hans grandnevø, John Stewart-Murray, 7. hertug af Atholl. Admiralen blev efterfulgt i Hertugdømmet og de tilbageværende titler af hans fætter, George, den 2. jarl af Beverley, den ældste søn af den anden søn af den 1. hertug. Baroniet Lovaine og Jarldømmet Beverley er siden blevet forenet i hertugdømmet som en ærestitel.