Sabrina Vitting-Seerup (født 5. november 1988 i Helsingør) er en dansk forfatter, forsker og foredragsholder. Hun er kåret som verdens bedste taler i 2016 og formidler videnskab fra scenen, i podcasts, i artikler, og meget andet.

Karriere og uddannelse

Sabrina Vitting-Seerup er adjunkt på Københavns Universitet, hvor hun er tilknyttet Institut for Naturfagenes Didaktik. Hun forsker i bæredygtig og inkluderende forskningsformidling med fokus på at udvikle nye formidlingsformater. Hun er ph.d. i Moderne Kultur og Kulturformidling fra Københavns Universitet, hvor hendes afhandling undersøgte repræsentationen af mangfoldighed i det kulturelle Danmark.

Vitting-Seerup vandt Junior Chamber Internationals World Public Speaking Championship i 2016 som den første dansker i konkurrencens historie og stiftede samme år sit firma, Ren Snak. Herfra sælger hun foredrag, workshops og individuel sparring med fokus på vidensformidling. Forskningen, Vitting-Seerup formidler, handler om inklusion/eksklusion og diversitet, bl.a. hvordan biases og ubevidste fordomme påvirker vores liv. Derudover holder hun foredrag om bæredygtighed som mere end en CO2-målsætnng. Hendes workshops og sparringssessioner fokuserer oftest på at skabe klar og inddragende formidling af svært-tilgængelig viden.

Sabrina Vitting-Seerup startede sin karriere som marketingkoordinator i non-profit boghandlerkæden Academic Books , hvor hun også blev Kommunikations- og Marketingchef. Hun forlod sin stilling for at starte som ph.d.-stipendiat på Københavns Universitet i 2016.

Privatliv

Sabrina Vitting-Seerup er gift med Kristoffer Vitting-Seerup, der er forsker på DTU. Sammen har de et donorbarn, som de lavede lyd-dokumentaren Hvor bliver du af? om. Sidenhen har de også adopteret et barn nationalt.

Vitting-Seerup mistede sin mor tidligt til brystkræft, og havde ikke kontakt til sin far i løbet af sin barndom og ungdom grundet hans misbrug. Hun delte ud om sit liv som mønsterbryder i Zetland i 2021.

Priser Falling Walls Lab Aarhus 2017, Aarhus Universitet Copenhagen Science Slam 2017, Folkemødet The World Public Speaking Championship 2016, Quebec, Canada, JCI The European Public Speaking Championship 2016, Tampere, Finland, JCI Den Gyldne Mikrofon, Danmarksmesterskabet 2015, JCI Kforums Specialepris 2013, Kommunikationsforum

Udvalgte udgivelser

Bøger Populærkultur i samfundet - Analyse af vekselvirkninger, Dennis Jacob Rosenfeld og Sabrina Vitting-Seerup, 2019 Reframing Migration, Diversity and the Arts - The Postmigrant Condition, Moritz Schramm, Sten Pultz Moslund, Anne Ring Petersen, Mirjam Gebauer, Hans Christian Post, Sabrina Vitting-Seerup og Frauke Wiegand, 2019

Formidlingsartikler "Klumme: Er K-branchen ramt af blind spot bias?", Kforum 2026 "Klumme: Du skal ikke fortælle noget, bare fordi "det nok er meget godt at vide...", Kforum 2025 "Klumme: Kommunikatør, spørg dig selv: Rager det andre?", Kforum 2025 "Klumme: Formidling af viden SKAL være kedelig", Kforum 2025 "Forskelligheder i flertal", Litteratursiden 2024 "Black Panther: Afro-futurisme og kødhylstre", Nummer9 2018 "Er diversitet bad business?", Nummer9 2018 "MIX - for og med hvem?", MIX COPENHAGEN LGBTQ Film Festival 2018 "Fire uundværlige råd før du går på scenen", Kforum 2017 "Tegneserieskabere + mindreårige flygtninge = en vigtig antologi", Nummer9 2016 "Minoriteterne – to the rescue!", Nummer9 2016 "Red verden med tegninger", Kforum 2015 "TEGNESERIESKOLE: FÅ LÆSEREN TIL AT TÆNKE OG FØLE", Serieland 2015

Forskningsartikler "Storytelling Science for Sustainability – Using Storytelling to Communicate the Science of Sustainable Food Systems", 2025 "Practical rationales for art-science in science communication", 2025 "Towards a terroir approach to science communication and its evidencing", 2025 "Creating resonance with arts-based approaches to sustainability science communication", 2024 "Co-creating Sustainability Science Communication Through Aesthetic Formats: This is What a Transdisciplinary Moment Looks Like", 2024 "Integrating sustainability into a higher education science communication course", 2023 "Arbejdet med inklusion - og mod eksklusion?", 2023 Repræsentationer af mangfoldighed: Kulturinstitutioners arbejde med kulturelle repræsentationer i den postmigrantiske tilstand , Ph.d.-afhandling forsvaret i 2021 "’Flygtninge’ på scenen - dilemmaer og potentialer", 2018 "Working towards diversity with a postmigrant perspective: how to examine representation of ethnic minorities in cultural institutions", 2017 "Hatsune Miku: an uncertain image", 2017 (publiceret med Stina Marie Hasse Jørgensen og Katrine Wallevik) "'Det er da ikke racistisk!' og andre positioner fra Nordens racialiseringsdiskurser"

Podcasts og filmserier Being Donor-Conceived, en podcast serie i 4 afsnit, sponsoreret af European Sperm Bank. Hvor bliver du af? , en podcast i 6 afsnit om Sabrina og Kristoffers kamp for at få ønskebarnet. Udgivet på Saga Talks, sponsoreret af European Sperm Bank Mennesker, medier og mangfoldighed, en videoserie i 8 afsnit, udgivet på ForskerZonen, videnskab.dk

Referencer

Eksterne henvisninger https://www.zetland.dk/historie/se6Ed69Z-aeElVVjj-71769 http://www.rensnak.dk/

https://www.kommunikationsforum.dk/sabrina-seerup https://hallkom.dk/podcast-sabrina-vitting-seerup/ https://studerende.dm.dk/raad-og-svar/jobsoegning/hvad-kan-jeg-blive/selvstaendig

Kategori:Faglitterære forfattere fra Danmark