thumb|Pengeseddel udstedt af den danske stat i 1809. Danske pengesedler er de pengesedler, som er blevet udstedt med tilladelse af danske myndigheder. De første officielle danske pengesedler blev udstedt i 1713. Siden 1818, hvor Danmarks Nationalbank blev stiftet som et privat aktieselskab, har denne bank haft eneret på at udstede pengesedler.1807-1860 - Udvikling af bankvæsnet i Danmark. Nationalbankens hjemmeside, dateret 14. juni 2016.
Siden 1. juni 2025 er kun pengesedler, der er udstedt fra 2009 og fremefter, gyldige som betalingsmiddel i Danmark, og kun pengesedler op til 500 kr., dvs. 1000-kronesedler kan ikke længere bruges som betalingsmiddel.Omveksling af gamle sedler og mønter. Nationalbankens hjemmeside, besøgt 21. august 2021.
Nationalbanken har traditionelt lagt vægt på gravuren i sedlerne og forsøgt at forene tekniske og æstetiske krav for at skabe et smukt resultat. Indtil ca. 1900 blev hver enkelt dansk pengeseddel underskrevet i hånden af en repræsentant for Nationalbanken.Jensen, Jørgen Steen: artiklen pengeseddel i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 21. august 2021.
I 2028 vil den nuværende danske pengeseddelserie fra 2009 blive erstattet af en ny serie. Motiverne på de kommende sedler vil på den ene side være store bedrifter og personerne bag dem, og på den anden side motiver med havet som tema.
Seddelserier
Jørgen Thormøhlens pengesedler De ældste pengesedler udstedt i Danmark-Norge blev trykt i Bergen i 1695. De var hverken udstedt af statsmagt eller et offentligt bankvæsen, men af en privatperson, nemlig købmand Jørgen Thormøhlen fra Holsten. Han havde anmodet Christian 5. om at måtte trykke sine egne papirpenge, da han ikke havde likvide midler efter at have lidt store tab grundet en aftale mellem Brandenburg og Danmark-Norge i 1692. 13. februar 1690 havde Thormøhlen fået overdraget al handel med de dansk-norske øer i Vestindien i 10 år. Denne handel indbragte i de første par år en enorm fortjeneste; men ved aftalen i 1692 fik brandenburgske købmænd overdraget de store varelagre på St. Thomas som kompensation for tidligere uret. Det var de samme varelagre, Thormøhlen havde sendt skibe ud for at hente. Nu vendte de tomme tilbage efter en tur, der havde kostet Thormøhlen henved 100.000 rigsdaler. Fossen, Anders Bjarne: Jørgen Thormøhlen i Norsk biografisk leksikon på snl.no. Hentet 21. august 2021.
Som kompensation gav kongen Thormøhlen, hvad der reelt var et rentefrit lån, idet han 22. juni 1695 fik tilladelse til at trykke og anvende pengesedler svarende til 100.000 rigsdaler i det nord- og vestenfjeldske Norge. For disse skulle han købe varer til eksport, og når han fik betaling herfor, skulle han indløse sedler mod sølvmønter efter den gældende vekselkurs. Sedlerne og blev udstedt pålydende 10, 20, 25, 50 og 100 rigsdaler. De var trykt på håndlavet hollandsk papir fremstillet af bomuldsklude. De blev sat i omløb i september 1695 med Thormøhlen som garantist. Sedlerne var todelte. Den ene del blev revet af, og gjaldt i stedet for sølv. En kontroldel blev opbevaret i rentekammeret i København. På venstre side stod Thormøhlens signatur; dertil var sedlerne autoriseret, dvs. signeret af Jacob Sørensen og Lauritz Mouritzen, som begge var renteskrivere ved rentekammeret. Christian 5.s monogram var trykt midt på sedlen, så den ene halvpart stod på pengesedlen og den anden på kontrolsedlen i København. Når en seddel var indløst og kom tilbage til København, kontrollerede man, at den indløste seddel og kontrolsedlen havde det samme kontrolnummer. Rivekanten og kongens monogram skulle også passe nøjagtigt sammen. Det lod sig altså ikke gøre at forfalske sedlerne. Planen slog dog fejl, da sedlerne ikke havde den fornødne tillid blandt folk, der pressede på for at få dem indløst i sølv. Snart var Thormøhlens begrænsede sølvlager tømt og han selv konkurs. Staten led et anslået tab på mellem 21 og 22.000 rigsdaler, mens privatpersoner havde tabt omkring 20.000 rigsdaler, en sum tilsvarende værdien af 1.200-1.300 vestlandske gårde.Amelung, Erik: artiklen Jørgen Thormøhlen i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 21. august 2021.De første norske pengesedlene. Bergens Tidende 26. maj 2014.
Udstedelser i 1700-tallet
De første officielle danske pengesedler blev udstedt i 1713. blev den første officielle dansk-norske pengeseddel udstedt på tre mark. Rustningsudgifterne til Den Store Nordiske Krig havde medført, at mønterne forsvandt til udlandet, og de nye sedler skulle lette omsætningen. Sedlerne skulle have samme værdi som mønter, men kunne ikke veksles til mønter. Danskerne havde dog ikke tillid til de nye papirpenge, så deres kurs faldt hurtigt, og i 1728 blev de inddraget igen.1661-1791 - autoriserede pengesedler. Nationalbankens hjemmeside, dateret 14. juni 2016.
I 1736 blev den første danske bank Kurantbanken stiftet som et aktieselskab i København. Den fik eneret på at udstede sedler, som skulle være indløselige mod sølvmønter. Banken skulle dog ikke havde dækning for sedlerne, og den udstedte flere sedler, end den kunne indløse, så sedlerne mistede deres værdi. I 1757 blev sedlernes sølvindløselighed ophævet, samtidig med at sedlerne blev gjort til tvungent betalingsmiddel.
Rigsbankdaler-sedler thumb|left|Den ældste bevarede pengeseddel udstedt af Nationalbanken, er fra 1819. Efter statsbankerotten i 1813 blev der udstedt pengesedler i den nye valuta; rigsbankdaleren (Rbdlr.). Den mindste var på én rigsbankdaler fra 1819. Udviklingen i trykketeknik med bogtrykt underbund og kobbertrykt hovedplade betød et æstetisk fremskridt for pengesedlerne. Arkitekten G.F. Hetsch tegnede følgende sedler: Pålydende værdi Størrelse (millimeter) Udgivet Udgået 5 Rbdlr. × 1835 1873 10 Rbdlr. × 1860 1873 20 Rbdlr. × 1851 1873 50 Rbdlr. × 1834 1873 100 Rbdlr. × 1845 1873
En 50-rigsbankdalerseddel fra 1872 er sporløst forsvundet. Sedlens udseende er i dag ukendt; og den vil koste en formue, hvis et eksemplar skulle dukke op. I fire tilfælde har man konstateret, at kobberstikkeren W. Ferslew fik stukket sit navnetræk med mikroskrift i nummerfeltet på en 20-rigsbankdalerseddel fra 1851. (Ferslew trykte også det første danske frimærke, et fireskillingsmærke fra 1851. ) Kobberstikkeren Chr.P. Batz Christian Philip Batz morede sig med at signere tre forskellige sedler. Hans navnetræk genfindes dels på en fem-rigsbankdalerseddel fra 1863, dels på en ti-rigsbankdalerseddel fra 1872; og endelig på en tikroneseddel, som var i omløb i årene 1875-90. Navnet i mikroskrift findes tre forskellige steder på sedlerne. "Pengesedlernes 269-årige danske historie", Kalundborg Folkeblad, 27. september 1983
De første kronesedler I 1873 blev kroner og øre indført i Danmark, Norge og Sverige i forbindelse med den skandinaviske møntreform.
10-kronesedlen havde Danmarks rigsvåben med visdommens gudinde Minerva og frugtbarhedsgudinden Ceres af H. Olrik i blåt og sort på forsiden. Bagsiden var blank.
50-kronesedlen var en omtegnet 20-rigsbankdalerseddel fra 1851 i blå farve. På forsiden var kornaks, trefork og merkurstav af G.F. Hetsch, mens der på bagsiden var seks rækker flittige bier af N. Fristrup.
100-kronesedlen var i blå farve og havde guderne for handel (Merkur) og industri (Vulcanus) af H. Olrik på forsiden. På bagsiden var delfiner, trefork og kornaks af N. Fristrup.
500-kronesedlen var en omtegnet 100-rigsbankdalerseddel fra 1845 i stålgrå. På forsiden var guderne for handel (Merkur) og søfart (Neptunus) af G.F. Hetsch, mens bagsiden havde Danmarks rigsvåben med H.C. Ørsted og Bertel Thorvaldsen af N. Fristrup.
Pålydende værdi Størrelse (millimeter) Udgivet Erstattet Kr. 10 140 × 85 1875 1891 Kr. 50 188 × 108 1875 1883 Kr. 100 190 × 110 1875 1888 Kr. 500 185 × 105 1875 1910
Supplerende kronesedler De første kronesedler var for heterogene til at komme fra samme land. Desuden var 100-kronesedlen større end 500-kronesedlen. Nationalbankens modstand mod små 5-kronesedler blev ligeledes overvundet.
5-kronesedlen var tegnet af H. Tegner og havde et blågråt mønster af ret- og spejlvendte femtaller på begge sider. På forsiden stod "FEM KRONER" i sort.
10-kronesedlen havde "det store Rigsvåben" med to skæggede vildmænd tegnet af N. Fristrup i brunt og sort. Der var også to blanke felter på forsiden. På bagsiden var ti overlappende enkronemønter. I de blanke felter på bagsiden var vandmærket med visdommens gudinde Minerva og smedeguden Vulcanus.
50-kronesedlen var tegnet af H.H. Thiele i lilla og sort. Den havde en kvindefigur og tre løver på forsiden, mens bagsiden var et mønster af araber- og romertal for '50'.
100-kronesedlen, som var tegnet af H. Olrik i grønt, havde en halvnøgen kvindefigur, Medusas hoved og to delfiner i kamp mod hver sin blæksprutte på forsiden. På bagsiden var en havnymfe og frugtbarhedsgudinden Ceres.
Pålydende værdi Størrelse (millimeter) Udgivet Erstattet Kr. 5 124 × 72 1898 1912 Kr. 10 144 × 89 1891 1913 Kr. 50 158 × 103 1883 1911 Kr. 100 162 × 105 1888 1910
Heilmannserien 100 px|left|thumb|Danmarks Rigsvåben, som var på bagsiden af de fleste sedler Professor Gerhard Heilmann fra "Academiet for de skjønne Kunster" vandt i 1908 retten til at forny de danske pengesedler. I forbindelse med pengeombytningen d. 23. juli 1945 blev forsiderne trykt med de samme klichéer blot i andre farver og bagsiderne fik nye, primitive tegninger. Alle sedlerne har et vandmærke med teksten "Danmarks Nationalbank" i majuskler og tallet for sedlernes værdi. Sedlernes motiver på forsiden er fiskeri og landbrug. Bortset fra 10-kronesedlen er Danmarks Rigsvåben på bagsiden.
5-kronesedlen har en typisk dansk stendysse på forsiden. 10-kronesedlens forside har et mønster af tangblade og søgræs, mens bagsiden har et Merkurhoved og tre løver. 50-kronesedlen har en tegning af tre fiskere, der trækker deres net op på forsiden. 100-kronesedlen har sammenslyngede delfiner på forsiden. 500-kronesedlen har en bonde, der går bag en plov på forsiden, hvilket har gjort, at alle 500-kronesedler derefter kaldes for en plovmand.www.nationalbanken.dk – Plovmandens historie
Pålydende værdi Størrelse (millimeter) Farver Udgivet Erstattet Kr. 5 129 × 71 Gråblå (1945: Lyseblå) 1912 1955 Kr. 10 130 × 79 Brun (1945: Grågrøn) 1913 1952 Kr. 50 156 × 100 Gråblå (1945: Rødlilla) 1911 1957 Kr. 100 158 × 100 Brunlig (1945: Blågrøn) 1910 1962 Kr. 500 174 × 108 Blå (1945: Brunrød) 1910 1964
Første verdenskrig thumb|1-kroneseddel fra 1918 Selvom Danmark ikke deltog i den første verdenskrig, hamstrede befolkningen de mønter, der indeholdt sølv; 10- og 25-øresmønter (hhv. 40% og 60% sølv) samt 1- og 2-kronemønter (80%). For at butikshandelen ikke skulle gå i stå på grund af mangel på skillemønt, indførtes under krigen en 1-kroneseddel. Andre forslag var at klippe 5-kronesedlerne over som to 2,5-kronesedler eller give tilbage i frimærker. 1 kr. 11,9 x 7,5 cm, indført i 1914, inddraget i 1918. "1 KRONE" på forsiden, Danmarks Rigsvåben på bagsiden.
Ombytningsserien Under den tyske besættelse igangsatte regeringen sammen med Nationalbanken i dybeste hemmelighed produktion af en ny serie sedler med henblik på udsendelse i det øjeblik, værnemagten forlod Danmark. Hensigten var at neutralisere de store formuer i sorte penge, som nogle sortbørshandlere havde lagt sig op i løbet af krigen. 23. juli 1945 pengeombytningen iværksat, og den såkaldte ombytningsserie blev sendt på gaden - sedlerne var dog påtrykt årstallet 1944. 5- og 10-kronesedlerne var nydesignede, og den brune 10-kroneseddel udkom kun med dette årstal. Efterfølgende blev 10-kronesedlen ændret i 1945 og 1947, så den fik samme forside som værdierne 50-, 100- og 500-kronesedlerne med forsiden fra den tidligere Heilmannserie.Ombytningsserien. Nationalbankens hjemmeside dateret 1. april 2014.
Portræt- og landskabsserien 150 px|left|thumb|H.C. Ørsted, som var på forsiden af 100-kronesedlen thumb|Den høje tikroneseddel fra 1954. I 1954 kom den første seddel i serien med portrætter på forsiden og danske landskaber på bagsiden.