thumb| UNESCO Global Open Educational Resources Logo Åbne uddannelsesressourcer (forkortet OER efter det engelske navn, Open Educational Resources) er frit tilgængelige, åbent licenserede tekster, medier og andre digitale aktiver, der er nyttige til undervisnings-, lærings- og vurderings- samt til forskningsformål.
Udtrykket OER beskriver offentligt tilgængelige materialer og ressourcer, som enhver bruger kan bruge, remixe, forbedre, dele og distribuere under nogle åbne vilkår.
Udvikling og fremme af åbne uddannelsesmæssige ressourcer er ofte motiveret af et ønske om at give en alternativ eller forbedret pædagogisk ramme og tilgængelighed for uddannelse .
Definition og omfang Ideen om åbne uddannelsesressourcer (OER) har mange arbejdsdefinitioner. Begrebet blev først opfundet på UNESCO's Forum for Open Courseware fra 2002 og betegner "undervisnings-, lærings- og forskningsmateriale i ethvert medie, digitalt eller på anden måde, der er fælles ejendom (engelsk: public domain) eller er blevet frigivet under en åben licens, der tillader enhver omkostningsfri adgang, brug, tilpasning og deling uden nogen eller begrænsede begrænsninger. Åbne licenser er opbygget inden for de eksisterende rammer for intellektuelle ejendomsrettigheder som defineret af relevante internationale konventioner og respekterer værkets forfatterskab ".
Ofte citeres William og Flora Hewlett Foundation, der definerer OER som:OER er undervisnings-, lærings- og forskningsressourcer, der er offentlig ejendom eller er blevet frigivet under en licens til intellektuel ejendomsret, der tillader andre fri brug og ændring. Åbne uddannelsesressourcer omfatter fulde kurser, kursusmaterialer, moduler, lærebøger, streamingvideoer, tests, software og andre værktøjer, materialer eller teknikker, der bruges til at understøtte adgang til viden. Hewlett Foundation opdaterede sin definition til:"Åbne uddannelsesressourcer er undervisnings-, lærings- og forskningsmateriale i ethvert medie-digitalt eller på anden måde - der er offentlig ejendom eller som er blevet frigivet under en åben licens, der tillader gratis adgang, brug, tilpasning og omfordeling af andre, uden eller med få begrænsninger ". Den nye definition siger udtrykkeligt, at OER kan omfatte både digitale og ikke-digitale ressourcer. Den viser også flere typer brug, som OER tillader, inspireret af 5R -aktiviteter i OER. Defining the “Open” in Open Content and Open Educational Resources – improving learning 5R -aktiviteter/tilladelser blev foreslået af David Wiley, som omfatter:
Behold (retain) - retten til at lave, eje og kontrollere kopier af indholdet (f.eks. Downloade, kopiere, gemme og administrere) Genbrug (reuse) - retten til at bruge indholdet på en lang række måder (f.eks. I en klasse, i en studiegruppe, på et websted, i en video) Revider (revise) - retten til at tilpasse, justere, ændre eller ændre selve indholdet (fx at oversætte indholdet til et andet sprog) Remix (remix) - retten til at kombinere det originale eller reviderede indhold med andet materiale for at skabe noget nyt (fx at indarbejde indholdet i en mashup) Omfordel (redistribute) - retten til at dele kopier af det originale indhold, dine revisioner eller dine remixe med andre (fx give en ven en kopi af indholdet) http://opencontent.org/definition/ 50x50px Material was copied from this source, which is available under a Creative Commons Attribution 4.0 International License.
Brugere af OER har lov til at deltage i alle af disse fem R -aktiviteter, fordi der er anvendt en åben licens.
Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling (OECD) definerer OER som: "digitaliseret materiale, der tilbydes frit og åbent for undervisere, studerende og selvlærende til brug og genbrug til undervisning, læring og forskning. OER inkluderer læringsindhold, softwareværktøjer til at udvikle, bruge og distribuere indhold og implementeringsressourcer såsom åbne licenser ". (Dette er definitionen citeret af Wikipedias søsterprojekt, Wikiversity . ) Til sammenligning har Commonwealth of Learning "vedtaget den bredeste definition af Open Educational Resources (OER) som" materialer, der tilbydes frit og åbent til brug og tilpasning til undervisning, læring, udvikling og forskning "". WikiEducator -projektet foreslår, at OER refererer "til uddannelsesressourcer (lektionsplaner, quizzer, pensum, undervisningsmoduler, simuleringer osv.), Der er frit tilgængelige til brug, genbrug, tilpasning og deling".
Forskellige opfattelser af OER
Ovenstående definitioner afslører nogle af de spændinger, der findes med OER:
Ressourcens art: Flere af definitionerne ovenfor begrænser definitionen af OER til digitale ressourcer, mens andre mener, at enhver uddannelsesmæssig ressource kan inkluderes i definitionen. Ressourcens kilde: Selvom nogle af definitionerne kræver, at der produceres en ressource med et eksplicit uddannelsesmæssigt formål for øje, udvider andre dette til at omfatte enhver ressource, der potentielt kan bruges til læring. Niveau af åbenhed: De fleste definitioner kræver, at en ressource skal være offentlig ejendom (public domain) eller under en helt åben licens. Andre kræver blot, at ressourcen gives fri brug til uddannelsesmæssige formål, muligvis undtagen kommerciel brug.
Disse definitioner har også fælles elementer, nemlig at de alle:
omfatter brug og genbrug, genanvendelse og ændring af ressourcerne omfatter gratis brug til undervisningsformål af lærere og elever omfatter alle former for digitale medier.
I betragtning af mangfoldigheden af brugere, skabere og sponsorer af åbne uddannelsesressourcer er det ikke overraskende at finde forskelle i deres definition af anvendelse og betingelser.
For at en uddannelsesressource kan være OER / en åben uddannelsesressource, skal den anvende en åben licens. Mange uddannelsesressourcer, der gøres tilgængelige på internettet, er rettet mod at give online adgang til et digitaliseret uddannelsesindhold, men selve materialet er ofte restriktivt licenseret. De er således ikke OER. Ofte er dette ikke forsætligt. De fleste undervisere kender ikke loven om ophavsret i deres egen jurisdiktion, og endnu mindre internationalt. International lovgivning og national lovgivning i næsten alle nationer, og bestemt af dem, der har tilmeldt sig World Intellectual Property Organization (WIPO), begrænser alt indhold under streng ophavsret (medmindre ophavsretsindehaveren specifikt frigiver det under en åben licens). Creative Commons -licensen er den mest udbredte licensramme internationalt brugt til OER.
Historie Begrebet læringsobjekt blev opfundet i 1994 af Wayne Hodgins og vandt hurtigt anvendelse blandt pædagoger og undervisningsdesignere, hvilket populariserede ideen om, at digitale materialer kan designes, så det er let at genbruge i en lang række undervisnings- og læringssituationer.
OER -bevægelsen stammer fra udviklingen inden for åben og fjernundervisning (ODL for Open and Distance Learning) og i den bredere kontekst af en kultur med åben viden, open source, gratis deling og peer -samarbejde, der opstod i slutningen af det 20. århundrede. OER og fri og open source software (FOSS) har fx mange aspekter til fælles, en forbindelse, der først blev etableret i 1998 af David Wiley , der opfandt udtrykket åbent indhold og introducerede konceptet ved analogi med open source. Richard Baraniuk lavede den samme forbindelse uafhængigt i 1999 med grundlæggelsen af Connexions (nu kaldet OpenStax CNX ). "Throw Away your School Books: Here Comes Textbook 2.0," CNN.com, 8 November 2007
MIT OpenCourseWare -projektet krediteres for at have udløst en egentlig global Open Educational Resources bevægelse efter at have annonceret i 2001, at det ville lægge hele MITs kursuskatalog online og lancere dette projekt i 2002. Andre samtidige OER -projekter omfatter Connexions, som blev lanceret af Richard Baraniuk i 1999 og fremvist med MIT OpenCourseWare ved lanceringen af Creative Commons åbne licenser i 2002. Creative Commons Unveils Machine-Readable Copyright Licenses, Creative Commons, 16 December 2002. I en første manifestation af denne bevægelse indgik MIT i et partnerskab med Utah State University, hvor adjunkt i undervisningsteknologi David Wiley oprettede et distribueret peer support-netværk for OCW's indhold gennem frivillige, selvorganiserende interessefællesskaber.
Udtrykket "åbne uddannelsesressourcer" blev først vedtaget på UNESCOs i 2002 på deres Forum om Virkningen af Åbne Kurser for videregående uddannelse i udviklingslande.
I 2005 lancerede OECD's Center for Uddannelsesforskning og Innovation (CERI) en 20-måneders undersøgelse for at analysere og kortlægge omfanget af initiativer vedrørende "åbne uddannelsesressourcer" med hensyn til deres formål, indhold og finansiering. Rapporten "Giving Free Knowledge: The Emergency of Open Educational Resources", offentliggjort i maj 2007, er projektets hovedoutput, som involverede en række ekspertmøder i 2006.
I september 2007 indkaldte Open Society Institute og Shuttleworth Foundation til et møde i Cape Town, hvortil tredive førende fortalere for åben uddannelse blev inviteret til at samarbejde om teksten til et manifest. Cape Town Open Education Declaration blev frigivet den 22. januar 2008 opfordrede regeringer og forlag til gratis at stille offentligt finansieret undervisningsmateriale til rådighed via internettet. Bringing open resources to textbooks and teaching , J. Wales, R. Baraniuk, San Francisco Chronicle, 22 January 2008.
Den globale bevægelse for OER kulminerede på den første Verdens OER -kongres, der blev indkaldt i Paris 20. -22. Juni 2012 af UNESCO, COL og andre partnere. Den resulterende Paris OER-erklæring (2012) bekræftede internationale organisationers, regeringers og institutioners fælles forpligtelse til at fremme åben licensering og gratis deling af offentligt finansieret indhold, udvikling af nationale politikker og strategier for OER, kapacitetsopbygning og åben forskning . I 2018 blev afholdtes den anden Verdens OER-kongres i Ljubljana, Slovenien, medarrangeret af UNESCO og Sloveniens regering. De 500 eksperter og nationale delegerede fra 111 lande vedtog Ljubljana OER -handlingsplanen. Det anbefaler 41 tiltag for at integrere åbne ressourcer med åbne licenser for i 2030 at nå verdensmålet om bæredygtig udvikling 4 om "kvalitet og livslang uddannelse".
Fordele og ulemper Fordele ved at bruge OER omfatter:
Udvidet adgang til læringkan tilgås hvor som helst når som helst Muligheden for at ændre kursusmaterialerfx at et materiale kan forkortes eller benyttes i uddrag ned til mindre emner, der er relevante for kurset Forbedring af kursusmaterialetekster, billeder og videoer kan bruges til at understøtte forskellige læringsmetoder Hurtig formidling af informationlærebøger kan fremsættes hurtigere online end at udgive en lærebog Omkostningsbesparelse for studerendealle aflæsninger er tilgængelige online, hvilket kan give elever og studerende store besparelser
Ulemper ved at bruge OER omfatter:
Bekymringer for kvalitet / pålidelighed - et onlinemateriale kan når som helst redigeres af alle, hvilket kan resultere i irrelevante eller unøjagtige oplysninger Begrænsning af ophavsretlig ejendomsbeskyttelseidet OER-licenser som udgangspunkt ændrer "Alle rettigheder forbeholdes" til "Nogle rettigheder forbeholdt.", hvilket betyder at indholdsskabere skal være forsigtige med hvilke materialer, de stiller til rådighed Teknologiske spørgsmålnogle studerende kan have svært ved at få adgang til online ressourcer på grund af langsom internetforbindelse eller har muligvis ikke adgang til den software, der kræves for at bruge materialet
Licensering og typer right|thumb|Turning a Resource into an Open Educational Resource