Sérgio de Vasconcellos Corrêa (født 16. juli 1934 i São Paulo, Brasilien) er en brasiliansk komponist, professor, lærer, dirigent, pianist, journalist og forfatter.
Corrêa studerede klaver og komposition på Musikkonservatoriet i São Paulo (1953-1956) hos bl.a. Camargo Guarnieri. Han har skrevet en symfoni, orkesterværker, kammermusik, korværker, to operaer etc. Corrêa studerede også direktion hos bl.a. Hans Swarovsky fra Wiener Filharmonikerne. Han var lærer og professor på Osvaldo Aranha Vocational Gymnasium (1960-1961), og var journalist på forskellige aviser i Brasilien såsom Folha de S.Paulo, Folha da Tarde og O Estado de S. Paulo, og skrev som skribent for forskellige magasiner og blade. Corrêa har vundet mange priser for sin musik såsom f.eks. "Governor of the State of São Paulo Award" for sin trompetkoncert i (1967). Han er mest kendt i Brasilien, men har også opnået international anerkendelse i lande som USA, Tyskland og Belgien.
Udvalgte værker
Symfoni nr. 1 "Anõia" (1998) - for band, bas og slagtøj Trompetkoncert (1967) - for trompet og orkester Klaverkoncert (1967-1969) - for klaver og orkester Koncertante (1969-1970) - for slagtøj og orkester Hyldest til Heitor Villa-Lobos (1987) - for klaver og strygeorkester
Eksterne henvisninger om Sérgio de Vasconcellos Corrêa
Kategori:Komponister fra Brasilien Kategori:Professorer Kategori:Lærere Kategori:Dirigenter Kategori:Journalister fra Brasilien Kategori:Forfattere fra Brasilien Kategori:Pianister fra Brasilien