VM i orientering 2022 var den 38. udgave af verdensmesterskabet i orientering. Det fandt sted fra 26. – 30. juni 2022 i Trekantsområdet, Danmark - nærmere bestemt i Kolding, Fredericia og Vejle. Det var den første udgave af VM i orientering, hvor der udelukkende blev konkurreret i sprintorientering (by/park-orientering) og samtidig den første udgave med knock-out-sprint. Det er tredje gang der afholdes VM i Danmark - 1974 og 2006.
Der deltog i alt 323 atleter fra 40 lande. Det svenske landshold blev topscorer med fem medaljer, herunder to guldmedaljer til Tove Alexandersson på kvindesiden.
Konkurrencerne var oprindeligt planlagt til at blive afholdt i 2020, men blev udskudt på grund af coronaviruspandemien.
Program
26. juni 2022: Sprintstafet og åbningsceremoni – Kolding Centrum 28. juni 2022: Knockout-sprint kvalifikation og finale – Fredericia Centrum 30. juni 2022: Sprint kvalifikation og finale samt afslutningsceremoni – Vejle Centrum
Resultat
Medaljetabel
Damer Knockout-sprint Tove Alexandersson 8.09 Megan Carter Davies 8.24 Eef van Dongen 8.25SprintMegan Carter Davies 14.22Simona Aebersold 14.28Alice Leake 14.40
Herrer Knockout-sprintMatthias Kyburz 7.19August Mollén 7.20Jonatan Gustafsson 7.24SprintKasper Fosser 13.56Gustav Bergman 14.12Yannick Michiels 14.20
Mix Sprintstafet Lina StrandMax Peter BejmerGustav BergmanTove Alexandersson 58.39 Charlotte WardRalph StreetKris JonesMegan Carter Davies 59.41 Ane DyrkornLukas LilandKasper FosserAndrine Benjaminsen 1:00.20
Eksterne henvisninger
Officiel hjemmeside
Referencer
2022 Kategori:Sport i Danmark i 2022